ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Den amerikanske ambassadør vil knytte bånd til de unge og finde verdens bedste hotdog

Fremtiden handler om de unge, mener den nye amerikanske ambassadør Alan Leventhal, hvis livssyn er formet af efterdønningerne på Den Store Depression i 1930‘erne, og som kombinerer sit arbejde i Danmark med jagten på verdens bedste hotdog

På Alan Leventhals Twitter-profil dokumenterer ambassadøren sine besøg hos Københavns pølsevogne. Foto: Brage Borup
På Alan Leventhals Twitter-profil dokumenterer ambassadøren sine besøg hos Københavns pølsevogne. Foto: Brage Borup Brage Borup

“Det er en amazing hotdog”. Der er en ny sherif i byen. Alan Leventhal tager endnu en stor bid af sin højtbelagte hotdog med det hele foran John’s Hotdog Deli ved Københavns Hovedbanegård og roser de ærkekøbenhavnske pølsemænd John og Michael på den dér hjertelige måde, som kun amerikanere mestrer. Med sig ved pølsevognen denne ellers socialrealistisk-grå vinterhverdag har den 70-årige ambassadør sit hold af helt unge praktikanter, de fleste af dem danske, fra den amerikanske ambassade. Alle er afslappede og i højt humør, det ligner en festlig familieudflugt, og man kommer til at tænke på ordene fra den kendteste amerikaner med dansk baggrund, Victor Borge: “smilet er den korteste afstand mellem mennesker”. En hotdog kan også gøre det.


Andre læser dette lige nu