En lågende måned venter

392066_16_9_large_546.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
29. nov 2019 KL.13:00

Du kan stadig nå at forkæle dig selv, din far eller din bedre halvdel med en julekalender, og der findes efterhånden en hel jungle af dem. Vi har været på jagt og udvalgt vores favoritter.

24 veje til en varmere december
Hvorfor drikke julesnaps, når man kan drikke rom og endda fra 24 forskellige lande?
“24 Days of Rum”-kalenderen indeholder 24 flasker rom a 2 cl, to tasting-glas og to smagsskemaer til at tage noter i.
Hvis man ikke har en bedre halvdel, der er lige så stor en rom-entusiast, kan man følge gruppen “24 Days of Rum” på Facebook, hvor man kan diskutere smagsoplevelserne med andre.
På 24daysofrum.dk er der uddybende beskrivelser af hver enkelt rom, og her kan man give dem stjerner fra 1-5.
Set hos Butik Jes Pors. Pris 449 kr.

Verdens bedste chokolade
Danmark har en chokolademager, der bliver ved med at tage guldmedaljer hjem år for år, nemlig Mikkel Friis Holm, og i hans julekalender får du 24 små bidder af chokolykke.
Bag hver låge finder du en bar af ren chokolade fra hele hans sortiment. Farverne på forsiden angiver, hvilken chokolade det er, så man f.eks. den 13. december smager Rugoso i to forskellige ristninger, og juleaften får man en specialchokolade fra en limited edition.
Set hos altdetbedste.dk. Pris 375 kr.

Strik dig til zen i julestressen
Der er ikke meget, der slår strikketøj, når det kommer til at kunne trække sig fra familiens skærmydsler. Så hvis ikke du strikker endnu, kunne adventskalenderen fra Önling være en anledning. Den består af fire pakker med garn til ét projekt og små ekstra overraskelser. Ugens strikkeopskrift finder man allerede som pdf fredagen før hver adventssøndag på oenling.com. Vælg mellem fire farveholdninger, grå/rosa, blå/grå, multi og flaskegrøn/grå.
Pris 599 kr.



Julefred på flaske fra Thisted Bryghus
Thisted Bryghus’ julebryg “Julefred” er brygget på bl.a. karamelmalt og holder sig en promille på 5,8, og den og 23 andre flaskeøl kan man nyde sig igennem med bryghusets julekalender.
Thisted Bryghus er for øvrigt snart klar med en ny bygning til maltlager, brygværket og en gangbro til bl.a. ølentusiastiske gæster.
Kalenderen fås i supermarkeder og specialbutikker landet over. Pris 360 kr.

Lad det sne med store stykker skumslik
The Mallows har en betragteligt højere kilopris end supermarkedets skumslik, men også en betragteligt bedre smag. Julekalenderen indeholder otte forskellige varianter fra The Mallows, og bag den 25. låge gemmer sig en ekstra lille overraskelse til julemorgen, hvor man har kalenderabstinenser. Blandt smagsnuancer tæller bl.a. solbær og banan, og hjemme hos os krydser vi fingre for, at pakkenissen er kommet til at fylde ekstra mange bananbomber i.
Pris 300 kr. og fri fragt på themallows.dk



Mindst én god kop om dagen
I Coffee Brewers julekalender får man både kande og kaffe til en god kop mokka hver dag op mod jul. Alle slags er single estate-bønner fordelt over 12 forskellige lande fra det meste af verden.
Kaffen er malet og fyldt på en patenteret beholder, der også fungerer som kaffebrygger. Man hælder bare varmt vand på og lader den trække, som var det en stempelkande.
Hvis I selv fælder juletræ eller henter pyntegrønt, kan I få nybrygget kaffe under åben himmel, og kanden kan rengøres og bruges igen.
Pris 299 kr.