Hektiske trommerytmer fra elektronisk musik reflekteres effektivt på de nyopførte beton- og glasflader i dette hjørne af Carlsbergbyen, hvor Kona, et japanskinspireret spisested, holder til. Jeg ånder lettet op, da værtinden gør tegn til, at jeg skal følge med ned ad en trappe til underafdelingen, hvor støjen ikke er helt så infernalsk.
I et smukt højloftet lokale er indrettet en spisebar langs et åbent køkken, hvor tre kokke arbejder stilfærdigt og sirligt i et yderst velsoigneret åbent køkkenmiljø. Denne del af Kona kaldes omakase, hvilket er den japanske betegnelse for, at gæsten lader køkkenet sammensætte menuen uden indblanding. Det er i stil med den franskemenu surprise, og den tillid, man viser køkkenet, belønnes som regel med et måltid, der viser kokkene fra deres mest kreative side og bringer de bedste råvarer i spil.
En venlig tjener spørger, om jeg ønsker vinmenu med østrigsk naturvin og sake, og jeg beder om sidstnævnte alene, hvilket snildt lader sig gøre. Den første sake har en blød og afrundet næse med strejf af de dufte, der kan være i nydestilleret alkohol – omend sake naturligvis ikke er spiritus, men vin lavet på ris og sjældent stærkere end omkring de 14-15 pct. alkohol.
Den friske, milde sake går rigtig godt til første servering: en slebet glasskål fyldt med små, tynde isflager, hvorpå der hviler to muslinger. Dels en frisk, meget fast knivmusling garneret med den eksotiske fingerlime samt en olie på tang, dels en blåmusling, stor og fed med en frisk smag i det faste kød, der er garneret med noget stærkt, som efterlader munden varm, og med et mineralsk strejf, der passer perfekt til førnævnte sake.
Efter denne kolde, klare begyndelse skiftes nu gear til en fed og fyldig ret i form af en japansk sando, som er lavet med skiver af en slags hvidt formbrød, hvis kanter er afskårne som i en engelsk agurkesandwich. Næste sake er mere kraftfuld, og den går fint til den såkaldte åbne rulle, som består af en grøn tangmåtte belagt med en bunke friske grøntsager og sprøde urter, som parfumerer den friske smag yderligere. Meningen er, at man selv ruller hele herligheden, hvilket er en sjov lille opgave, der giver indsigt i den proces, som sushiruller formes af.
Tredje sake er meget forskellig fra de øvrige. Den er meget frisk, syrlig og læskende og passer godt til det, som ligner en pastaret, men er dansk blæksprutte skåret i bånd og serveret med en pikant, men mild chilipuré og en virkelig god caviar, som giver stor mening i denne sammenhæng, da dens friske, men diskrete salthed levnes plads i det samlede smagsbillede.
“Jeg mødte op uden nogen særlige forventninger, men oplevede et raffineret måltid, som tilmed blev tilberedt lige for næsen af mig
Næste servering er en let suppe med mild smag, ledsaget af to stykker fast og frisk multe, som man bedes dyppe i suppen, der også byder på grillet minimajs og forårsløg samt stærk wasabiblomst. Den milde suppe er en fin kontrast til den markante blæksprutte.
Fjerde sake er noget så usædvanligt som mørk og fadlagret, den har en meget udtryksfuld karakter og er et fint match til retten, der er grillede, saftige og faste østershatte, som man kan dyppe i en mayonnaiselignende dressing.
Næste servering kommer i fire skåle: En er fyldt med lune ris, hvorpå hviler en marineret æggeblomme, der ikke smager af noget videre og mest bidrager med fedme til retten. Når man blander skålen med ørredrogn i det øvrige, begynder der at komme udtryk i retten, som får endnu mere fylde af de delikate, søde flåede tomater, der serveres med kombuolie.
Sidste sake kan jeg tyde navnet på, der står nemlig “99" på etiketten, og det hentyder til, at kun en enkelt procent af risene til denne sake er polerede, hvilket siger sakekendere en hel masse. Det er endnu en fin smagsoplevelse med delikat sødme og forfriskende mineralitet, der passer godt til desserten, en mousse på sojamælk. Den linde og kun let sødmefulde faste creme er garneret med skiver af letsaltede kirsebær, som har en fin, fast konsistens og en dyb, let sødlig smag under saltet.
Dette måltid var et af de mest overraskende, jeg har fået i en rum tid; måske fordi jeg mødte op uden nogen særlige forventninger, men oplevede et raffineret måltid, som tilmed blev tilberedt lige for næsen af mig og serveret med stor venlighed.
Jeg kunne tænke mig at komme tilbage for en reprise, især hvis man ville skrue lidt ned for trommemaskinen.
