Den lille Volvo EX30 har en trykskærm i midten. Når du ser på den, håner bilen dig og bipper, fordi du flytter blikket væk fra vejen – det gavner næppe trafiksikkerheden. Biplyde og alarmer er et generelt problem i nye biler, så vi kører til Volvo-fabrikken ved Göteborg for at få svar på, hvad der foregår.
Elbilen Volvo EX30 er produceret i Kina og er præget af forældreskolen, hvor den forsøger at rette på sin fører. Den Volvo XC90, jeg er ankommet i, har en mere skandinavisk og afslappet tilgang – den er udviklet og bygget på fabrikken ved testbanen, som vi triller rundt på.