ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tid til farverig kunst: Her er efterårets bedste museumsbesøg

Man kan ikke få nok af farver, når mørket falder tidligt, og heldigvis byder kunstmuseerne i hele landetpå spændende kunstnere med masser af kulør. Tag til Ordrup, Nivå, Ribe, Odense og København

“Opstilling med kande og fad”. 1937. PR-foto
“Opstilling med kande og fad”. 1937. PR-foto

Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) er en kæmpe på den danske kunstscene som den store modernist, der med stramme kompositioner og velovervejede farver brændte igennem i 1920-30’ernes Danmark, hvor hans værker var elsket af alle fra Poul Henningsen til Finn Juhl. Den nye udstilling på Ordrupgaard, “Vilhelm Lundstrøm. Farvens og formens fornyer”, er den første store udstilling med Lundstrøms værker i Hovedstadsområdet i 30 år, og den giver et flot overblik over hele hans virke fra de unge år som kunstens enfant terrible med collager og krøllede billeder til de modne år som professor ved Kunstakademiet. Det er interessant at se, hvordan Lundstrøm bliver mere og mere modig med sit farvevalg, hvor de mange blå billeder med orange appelsiner og hvide kander langsomt bliver erstattet af lyserød, lilla og postkasserød (foto). Indtil 15. januar 2023.


Andre læser dette lige nu