ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Duo sælger luksus- brands til krise-pris

src="http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/uploads/nyheder/p_img_artrel/81/153781artimg_2499_1.jpg"Shoppeklubber, som holder luksusindustriens hjul i gang, mens krisen raser, skyder op som svampe i de store metropoler. Også i København har fænomenet bidt sig fast.

En af de shoppeklubber, som tilbyder brands og events, der er helt på højde med VIP-klubberne i fænomenets fødeby New York, er Fashionistas.dk. Klubben, som blev grundlagt for snart et år siden, bygger på members only-princippet, og man kan kun komme i betragtning som medlem, hvis man bliver anbefalet.

Ved at kortlægge kundernes vaner og samle dem i mindre enheder, kunne vi yde en mere personlig service

Foreløbig er 4000 shoppere sluppet igennem nåleøjet, men kun en brøkdel af dem er med i VIP-klubbene. Fashionistas.dk er nemlig først og fremmest et luksus outlet.

"Vores udgangspunkt var at tilbyde luksusbrands til outlet-priser. Efterhånden som vores medlemskartotek voksede, lagde vi mærke til, at vi havde at gøre med flere forskellige slags shoppere. Vi fandt ud af, at vi ved at kortlægge kundernes vaner og samle dem i mindre enheder, kunne yde en mere personlig service," forklarer Roxana Wegener, som er en af stifterne af Fashionistas.dk.

Fashionistas.dk har i dag otte forskellige kundelister, som bærer betegnelsen VIP.


Louboutin-sko og tasker fra Balenciaga er blandt trækplastrene

4000 medlemmer

"Vi lagde mærke til under vore events, at kunderne ofte bruger shoppeaftenerne til at netværke. De fleste af de otte lister indkredser derfor folk med samme interesser som f.eks. city folk, modedyr og andre professionelle. Når man har 4000 medlemmer kan man ikke undgå en vis segmentering. Det gør det desuden nemmere at afvikle de forskellige events og vi kan mærke, at hensigten med at tilbyde mulighed for networking er faldet i god jord hos vore kunder," siger Roxana, som også understreger, at kun en af klubberne er en såkaldt super-VIP.

Yves Saint Laurent, Prada, Gucci, Chloé, Loubotin, Mulberry, Vuitton, Balenciaga, Burberry, Prorsum, Bottega Veneta, Marc Jacobs...

"Det er en klub for hard core shoppere og de var nemme at spotte. De ligner nemlig os selv," lyder det med en befriende selvironi fra fashionistaen.

Roxana Wegener er 39 år og udlært som designer på Margretheskolen. Hun har 20 års erfaring fra jobs i både reklamebranchen og hos verdensbrandet Mulberry. Hun ejer og driver klubben sammen med Barbara Gullstein, 26 år, som er har en uddannelse som designteknolog og har en businessgrad fra Niels Brock.


Igen et 'samlesæt' fra Louboutin og Balenciaga

Superbrands én masse

Pleasure.dk mødte de to piger i deres outlet i Gothersgade i København. Den rummelige og flot istandsatte parterre er så spækket med brands, at det mest af alt ligner backstage lige før et megashow. Yves Saint Laurent, Prada, Gucci, Chloé, Loubotin, Mulberry, Vuitton, Balenciaga, Burberry Prorsum, Bottega Veneta, Marc Jacobs, og, fra de danske modehøjder Ole Yde og Annhagen.

Rober, kjoler, dragter, frakker, sko, støvler, accessories, beauty products og lingerilækkerier fra Armani og La Perla. Det hele til 50-80 pct. under butiksprisen.

"Men hvordan gør I så det?"

"Ved at være lynhurtige. Og ved at have et supernetværk blandt modehusene og butikkerne. Og så selvfølgelig ved at vælge brands, som vi ved vil være longsellers," forklarer Roxana.

Vi står i Chloés afdeling, mens samtalen finder sted. En fnuglet silkekjole i empire-snit nærmest svæver af sig selv ind i favnen på Pleasure.dk’s udsendte. En drøm i små sort og pink prints, som er sidste skrig netop nu. Sat ned fra 4800 kr. til det 2400 kr. En "musthave", simpelthen.

Vi kan få fingrene i brands, som er superaktuelle, men som kan sælges til en nedsat pris

"De fleste af de store brands kommer direkte fra butikkerne, ikke fordi de ikke længere er aktuelle, men fordi butikkerne mangler plads. Der hersker nemlig i dag en minimalistisk tendens blandt de store brands. Tendensen går ud på, at man viser kun et lille udvalg af varerne ad gangen. Dette har ført til, varerne udskiftes med større hyppighed. En anden tendens, som endnu er helt ny herhjemme er, men som er ved at slå igennem, er, at store brands ikke holder udsalg. Vi samarbejder med de fleste af den type butikker herhjemme og det er bl.a. ad den vej, vi kan få fingrene i brands, som er superaktuelle, men som kan sælges til en nedsat pris," fortæller Barbara Gullstein.

"En meget stor del af de brands, som udbydes hos Fashionistas.dk er forbeholdt kvinder. Er outlettet her et "forbudt for mænd" område?"

"Nej, bestemt ikke. Ca. halvdelen af de besøgende under vore events er mænd. De kommer med deres koner og kærester, men en del af dem kommer også for at shoppe selv. Vi har nemlig også herrebrands, bl.a. fra Yves Saint Laurent og Paul Smith, og dem er der rigtigt rift om. Vi er derfor i fuld gang med supplere udbuddet med et større udvalg af lækre brands til herrer. Vi har allerede afviklet to herreevents og det gik over al forventning. Tøjet blev revet væk og der røg også en del dameparfume. Det var nemlig det eneste kvindevare, vi havde stående her i lokalet. Mændene var vilde med det!", klukker pigerne, der også lover, at flere lignende arrangementer er på vej.

"Er der nogle brands, som ryger hurtigere, end andre?"

"Vi er for tiden udgået for Loubotin. De ryger nemlig altid først. Men også Mulberry-taskerne er der rigtig rift om," svarer Roxana, som også oplyser, at det tøjbrand, som sælger bedst lige nu er Burberry..

Andre læser dette lige nu