DR’s nye tv-serie irriterer og forvirrer – særligt Thure Lindhardt fejler i sin gnavenhed

Hvad kan få et øparadis med to vennepar og deres fire teenagebørn til at gå op i limningen? Et godt bud er et barns forsvinden, særligt hvis det umiddelbart er de voksnes skyld. Så kort kan handlingen i DR1’s nye søndagsserie “Under overfladen” fortælles.

I den dansk-tyske tv-serie, der foregår omkring Flensborg Fjord, undersøges drengen Kjells falden over bord fra en sejlbåd, og hvordan det påvirker de syv tilbageværende. Det sker gennem otte afsnit, hvor der fra afsnit til afsnit perspektiveres fra person til person, så seerne hele tiden får nye brikker til det omfattende puslespil af hemmeligheder, der ligger under overfladen.

“

Spændetrøjen med den lille ø og de otte meget tætte hovedpersoner gør, at der for ofte vises den samme scene fra forskellige vinkler, og man bliver hurtigt træt af de mange skænderier

Konceptet lyder umiddelbart interessant, og det har da også fungeret tidligere, bl.a. i Per Flys tv-serie “Forestillinger” fra 2007. I “Under overfladen” bliver handlingens fremdrift dog irriterende langsom. Spændetrøjen med den lille ø og de otte meget tætte hovedpersoner gør, at der for ofte vises den samme scene fra forskellige vinkler, og man bliver hurtigt træt af de mange skænderier.

Ligeledes betyder seriens struktur, at instruktøren passer så meget på sine hemmeligheder, at de første afsnit ses i forvirring. Først fra afsnit tre-fire begynder man som seer at kunne være med.

Det danske par Jakob (Thure Lindhardt) og Charlie (Lene Maria Christensen) og deres to børn Cecile og Emile er tætte venner med det tyske par Sabine (Katharina Schüttler) og Bernd (Jan Josef Liefers) og deres to børn Kjell og Karl. Fællesmiddage, sejlture og kajak fylder hverdagen, indtil Jonas (Jakob Cedergren), Jakobs storebror og Sabines ekskæreste, dukker op – med hemmeligheder, narko og ønsket om at ødelægge idyllen.

De fleste af skuespillerne gør det godt. Lene Maria Christensen er blændende som Charlie – både som hardcore businesskvinde og bekymret mor. En uventet negativ oplevelse er Thure Lindhardt som Jakob. Han er så gnaven, lidende og skulende, at hans rolle ender med at være utroværdig. Hvor er det sædvanlige glimt i øjet og dæmonien?

Hvis du overlever de første tre afsnit, så giver “Under overfladen” en spændende historie om det tabte paradis og nødvendigheden af at fortælle sandheden – til tiden. Og så får man lyst til en sejltur i grænselandet.