Designer Cora Lucaz har brugt to år på huset. Den store patriciervilla fra 1908 i et eftertragtede ambassadekvarter på kanten mellem Østerbro og Hellerup.
Huset er skåret ud af hendes tanker om, hvad der gør et hus godt at leve i. Ned til de mindste detaljer. Fra lysreguleringtryk i bronze, bøjlerne i garderobeværelset i egetræ til gardinerne i enten fløjl eller hør. Hvert et element af husets inventar er specialbygget – en stor del har hun specialdesignet til huset.
Cora Lucaz driver selskabet Suite 07, som specialiserer sig i at ombygge ejendomme og udvikle skræddersyede hjem, som køberne overtager fuldt møblerede og udstyrede. Det er ikke så svært at forestille sig, at de to år er gået afsindigt hurtigt for Cora Lucaz med at håndtegne, designe og projektlede den komplette ombygning af det 550 kvm store hus i Hellerup. I hvert fald 100 fagmennesker har været involveret i at føre hendes håndlavede tegninger ud i livet.
Huset er fuldstændigt forvandlet. Vægge og lofter er brudt ned. I den grandiose hall siksakker en nybygget bred trappe fra kælderen til stuen til første til anden sal. Fra oven binder et skulpturelt lys, bygget til huset af den græske lysdesigner Michael Anastassiades, etagerne sammen.
Videre ind til køkkenet, husets hjerte. Møbelsnedker Malte Gormsen har bygget et stort åbent køkken-alrum med en næsten skulpturel marmor-ø i midten mellem køkkenskabenes subtile grå skabslåger, der kan dække skabene og de forstyrrende køkkenelementer til og omdanne rummet til et renskuret rum til selskaber. Pejsen i køkkenet er ikke bare til pynt, det er også et ildsted, så der kan laves mad over åben ild. To ovne fra Gaggenau. En fuldt udstyret kaffestation med kværner, vægt, espressomaskine. Et vinkøleskab med speciallavede hylder i egetræ for at den passer ind i den øvrige stil.
“Det er et meget fedt sted at have gæster,” konstaterer Cora Lucaz.
No kidding!
I dansk kontekst er et sådant hus usædvanligt. Få steder er bygget op med et så konsekvent dogme om, at alt skal være speciallavet. Et nyere kendt eksempel på den designfilosofi er Hotel Sanders i København, som er bygget over samme idé om bespoke, det engelske ord for skræddersyet.
Årsagen er ret enkel: Den form for kompromisløshed, som ligger til grund for at ville bygge et helstøbt, unikt hjem fra bunden, er så omkostningsfuld, at et sådant hus naturligt får et højt prisskilt. Også så højt, at få danskere kan eller vil være med, i modsætning til kosmopoler som New York, London og Paris, hvor huse handles på helt andre niveauer.
At villaen er skræddersyet er dog ikke nyt i en historisk kontekst. Villaen er i sin natur speciallavet. Bare tænk på opulente palladio-villaer. Op igennem renæssancen begynder der at dukke flere og flere vilde villaer op for de få, der har råd, fortæller arkitekt Peter Bundgaard Rützou, indehaver af Space Copenhagen.
Den bølge forsvinder en smule i det 20. århundrede. Op igennem modernismen får man rækkehuse og lejlighedsbyggerier, som er kendetegnet ved anonymitet og fællesskab. Alle har ens præmisser, og så sætter man sit eget aftryk med et tæppe på gulvet og en farve på væggen.
Nu ser Peter Bundgaard Rützou, at der blandt de velhavende boligkøbere er ved at udvikle sig en efterspørgsel efter huse med særpræg. Og hvor man vel og mærke køber ikke bare et tomt hus, men et fuldt møbleret hus, som er tænkt til mindste detalje.
“Det er båret af senmodernitets identitetsforskydning, hvor vi søger, at alle vores aktiviteter afspejler vores identitet, og der kan sættes en form for holistisk overskrift over det hele. Folk vil gerne have kontrol over både deres indre værdier, men også den måde, de bliver set på udefra, og den mulighed får man her,” fortæller han.
“Samtidig er tid blevet en råvare på den helt tunge hylde. At lave et hjem, hvor alt er tænkt over ned til den mindste detalje er en svær og tidskrævende øvelse. Derfor bliver det interessant at kunne købe et sådant hus.”
Ikke bare er det en tidskrævende proces, det er også en proces, som forudsætter, at man er dygtig til at analysere sig selv og sine behov. Netop dette er lykkedes i tilfældet med huset i Hellerup, ifølge Peter Bundgaard Rützou, som har haft lejlighed til at se huset.
“Det er lykkedes fantastisk godt i det hus. De har formået at lave en selvanalyse og skabe et hus derefter.
Hele den feinchmeckerlivsstil, de repræsenterer, har Cora Lucaz flettet ind i husets materie.”
Stilen i huset kan beskrives som international modernisme. Med inspiration fra flere forskellige lande. Der er eksempelvis Finn Juhl-sofaen i køkken-alrummet. En Murano Tronchi-lysekrone fra 60’erne designet af Toni Zuccheri, som hænger over spisebordet, som Cora Lucaz selv har designet. Et lp-kunstværk lavet af den tyske samtidskunstner Gregor Hildebrandt til huset, som står i pejsestuen.
Her er dog, i sammenligningen med mere klassiske, ornamenterede patriciervillaer, langt mere minimalistisk og stringent.
“Der er ikke så mange krummelurer, der er ikke noget mønstret tapet, men i stedet en monokrom farvepalet. Mit fokus har særligt været på materialer og strukturer med en vis kvalitet såsom egetræ, messing, metal, sten,” fortæller Cora Lucaz.
Det eneste umiddelbart helt normale ved huset er et par klassiske hvide stikkontakter. Man tør næsten ikke tænke på det utal af arbejdstimer, det har krævet at være så kompromisløs i sin kompromisløshed.
Pejsen i køkkenet er en af de genstande, der vækker allermest interesse. Inspirationen kommer bl.a. fra Kadeau, der laver meget af deres mad på deres åbne ildsted.
“Vi har rigtig mange gæster, især mænd, som siger: Sådan én vil jeg også have. Kan du ikke lige hjælpe mig?”
De kan godt glemme det.
“For det første er det ikke bare noget, man lige giver fra sig, for det andet har jeg brugt sindssygt mange timer på det.”
Og så fortæller hun om den tekniske proces: Begyndende med at få en skorstenskonsulent til at vurdere, hvor pejsen potentielt kunne placeres i køkkenet, da der skulle bygges en ny skorsten. Indpakningen i det rigtige ubrændbare materiale. At finde nogle flotte, smalle mursten til at bygge pejsen op indvendigt.
Størrelsen på brændekammeret, så pejsen rent faktisk fungerer og ikke blot ryger. Højden på pejsen og afstanden mellem grillristen og brændet. Slutteligt, at få en smed til at lave nogle både smukke og funktionelle døre.
Arbejdet med huset har været minutiøst. Cora Lucaz har dels været projektleder, dels arkitekt (hun har tegnet husets nye planløsning og dernæst fået en arkitekt til at lave tekniske tegninger), dels designer. Et massivt arbejde, men med den klare fordel, at huset bærer præg af at være resultat af én vision.
“Det betyder, at huset er meget mere personligt. Det er et hus, som du ikke ser nogen andre steder. Jeg vil aldrig lave det samme skab eller de samme døre igen eksempelvis.”
Det betyder også, at den dag huset skal sælges, er det med alt inventar.
“Hvis jeg fjerner alle møbler, lamper og kunst fra det her hus, ville det ikke være det samme. Det hele er skabt, lavet og fundet til det her hus. Det er en helhed.”
