ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det skal du lave i weekenden: Se forårsudstilling, hør historien om Jackie Kennedy eller tag på skitur på Amager

Arkivfoto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Forårsudstillingenpå Charlottenborg

En af årets store begivenheder på kunsthallen Charlottenborg er den årlige forårsudstilling, der siden 1857 har været et vigtigt karriereskub for kunstnere som bl.a. Per Kirkeby og Olafur Eliasson. Dette år er udstillingen selvfølgelig blevet digital med videoer, interviews, liverundvisninger og -performances samt screenings af videoværker.

unnamed.jpg
Foto: Forside på Life 1959.

Se mere på Charlottenborg.dk

Få endnuen historie om et amerikansk ikon

John F. Kennedy jokede selv med, at han ofte stod i skyggen af sin stilsikre kone Jackie Kennedy Onassis, som, selv om hun døde i 1994, stadig bliver ved med at fascinere. Magasiner som Vanity Fair og Vogue skriver jævnligt om hende, og nu er der også kommet en ny dokumentar om kvinden, som både nåede at blive præsidentfrue, celeber bogredaktør, gift med milliardæren Aristoteles Onassis, og hvis blodbestænkte Chanel-dragt har indskrevet sig i verdenshistorien. Filmen hedder “Mit liv som førstedame”, og kan ses på dr.dk

Se mere på Dr.dk

Tag på skiturpå Amager

Selvom den årlige skitur til Frankrig, Østrig eller Norge ikke blev en realitet i vinterferien, så er der stadig mulighed for at komme ud og træne teknikken og holde knæene i gang på Copen Hill på Amager. Husk blot at booke en tid, hvis du skal være sikret en plads på løjperne. Hvis du ikke er til ski, snowboard, kælk eller klatring, kan du hoppe i vandrestøvlerne og gå turen til toppen, hvor du kan få en drink i rooftop-caféen med udsigt ud over København.

Se mere på copenhill.dk


Andre læser dette lige nu