En fredag formiddag i midten af marts står otte musikere i en rundkreds i et øvelokale i Vanløse. Tre guitarister, en trommeslager, en bassist, en violinist, en korsanger og en på blæseinstrumenter har netop holdt kaffepause efter dagens første gennemspilning, og nu har de igen indfundet sig på deres pladser i det lavloftede lokale, hvor gulvet er dækket af persiske tæpper, instrumentpedaler, og hvad der ligner flere hundrede meter kabler.
En boblende lyd fylder rummet. Lidt som hvis nogen havde tændt op i en vandpibe. Midt i det hele, på en rødpolstret Eames-stol, sidder Asger Nordtorp Pedersen, klædt i en blå, højhalset strik og et par sorte Fjällräven-bukser, og puster luft ned i en halvfyldt flaske Kildevæld gennem et gummirør med omtrent samme tykkelse som en mindre haveslange.
