Et sæt smykker til hverdag og et sæt med perler eller diamanter, som man kun bruger til fest. Sådan var det almindeligt at bruge smykker for borgerskabets danske kvinder i midten af 1900-tallet. Men især fra 2000 og frem er der sket et markant skift i den måde, kvinder bruger deres smykker på.
“I min generation tog man et smykke på og havde det på resten af livet, groft sagt. Man tog det knap nok af, når man sov. Mens mange kvinder i dag bruger smykker, som noget man tager på om morgenen, ligesom man tager tøj på,” siger Trine Thorning, direktør for brancheforeningen Danske Guldsmede og Urmagere.
Kvinder vælger i dag typisk de smykker, de tager på, ud fra hvordan de passer til deres tøj, den stil, de har lyst til at udtrykke, og det humør de er i. Det skaber behov for en langt større smykkesamling – og det giver marked for nye smykkemærker.
“Der er kommet rigtig mange nye smykkemærker til, især de seneste to-tre år,” siger Trine Thorning.
“For det går godt i smykkebranchen. Ser vi på tallene for guldsmedebranchen, kan vi se, at salget lige nu ligger 10 pct. højere end samme periode sidste år. Og i smykkesalg generelt over de seneste fem-seks år er der en stigning på ca. 5 pct.,” siger hun.
“Kvinder i dag er også meget unge nu i forhold til tidligere, når de begynder at bruge smykker. Det er ikke længere noget med at ønske sig et enkelt smykke til sin konfirmation, og det udvider også målgruppen. Nogle mærker skaber netop smykker til et meget ungt publikum. Ikke alle er af høj kvalitet, for det er selvfølgelig begrænset, hvad du kan putte af guld i en ørering til 245 kr. Men samtidig er det interessant, at vi ser, at forbrugerne også er begyndt at købe højere kvalitet og dermed også dyrere smykker,” siger Trine Thorning og mener, at det typisk gælder for den lidt ældre målgruppe.
Endnu en grund til, at der kommer mange nye mærker, er, at det nu er muligt at uddanne sig til smykkedesigner. I 2012 oprettede Københavns Erhvervsakademi, KEA, den tre og et halvt årige professionsbacheloruddannelse Smykker, Teknologi og Business.
“Mens guldsmeden er håndværker, som selv laver sine smykker, designer smykkedesigneren, men får generelt produceret sine smykker af andre – typisk i udlandet hvor det er billigere,” fortæller Nina Hald, smykkeskribent gennem 17 år og forfatter til ti bøger om smykker og ædelstene.
Selvom det at være smykkedesigner er en design- og ikke en håndværksuddannelse, mener Nina Hald, at tendensen til at håndværk i disse år, såsom snedkeri, har fået højere status, er med til at tiltrække flere, der ønsker at skabe egne smykker – også de autodidakte.
“Jeg skal da også være den første til at sige, at der da ikke findes noget, der er mere tillokkende end netop smykker.”
Læs her om tre af de nye danske smykkemærker, fra den nystartede guldsmed til det store mærke med gennemført koncept:
Da Sara Jin Mi skrev om smykker i modemagasinet Eurowoman indtil for seks år siden, havde hun en drøm: selv at lave dem.
“Smykker har altid fascineret mig, og jeg har altid haft en hemmelig drøm om at blive guldsmed. For smykker er nærmest mere nøje udvalgt end tøj, da der er så meget personlighed i smykker, og de har tit minder forbundet til eller affektionsværdi for os,” siger Sara Jin Mi.
I to uger har hun kunnet kalde sig guldsmed. Hun startede på den fire og et halvt årige uddannelse for seks år – og to børn – siden og blev udlært hos guldsmed Josephine Bergsøe. Til januar lancerer Sara Jin Mi sit mærke i eget navn, som hun laver på sit værksted i Indre København.
Men Sara Mi Jins smykker i 18 karat guld med diamanter, farverige safirer og smukke opaler har man i et par år kunnet se på Instagram, hvorfra man også kan bestille dem.
“Mine smykker er i eksklusive materialer, men alligevel uhøjtidelige. Jeg har det svært med, når noget bliver for pænt og perfekt. Så kan det nærmest se ud, som om det kommer fra en fabrik og bliver kedeligt,” siger hun.
“Man må f.eks. gerne kunne se, at guldet er bearbejdet, og der må gerne være uklarheder og indeslutninger som lommer af luft, eller mineraler som stenen har været udsat for gennem tiden. Ligesom det ikke går mig på, hvis der er et mærke i stenen. Det er en del af smykkets historie,” siger Sara Jin Mi, hvis smykker derfor ikke er blankpolerede, men har detaljer, man kan gå på opdagelse i.
“Når det er sagt, må det ikke være sjusket. Det er meget vigtigt for mig, at håndværket er helt i orden.”
“Det er fascinerende, at jeg kan sidde på min lille plads ved mit bord og skabe fantastiske smykker, helt selv. Det gør guldsmedefaget særligt. Det er desuden et fag, jeg kan se mig selv blive gammel i. Modsat mode, der handler mere om skiftende tendenser, er der en anden varighed over smykker.”
Ikke at smykker ikke kan ændre sig og skifte udtryk, i takt med det Sara Jin Mi inspireres af. Ser man på udviklingen af Sara Jin Mis smykker på Instagram, kan man se, at hvor hun til at starte med primært lavede enkle smykker i guld, har der sneget sig flere farvede ædelstene ind. Måske fordi det netop er det, som hendes læremester Josephine Bergsøe netop er så kendt for at bruge?
“Ja, haha, det er rigtigt. At jeg i et år har været omgivet af Josephines univers, har smittet af, så jeg bruger flere sten og diamanter nu og er blevet inspireret af hendes enorme viden og passion for ædelsten, siger Sara Jin Mi:
“Men for mig vil det altid være guldet, der spiller den største rolle.”
Da Ragbag blev lanceret 6. november var det ikke som et lille mærke med en smykkedesigner på et værksted i et baglokale, der havde store drømme, men små midler; Ragbag har fra dag ét af haft alt på plads.
Onlinebutik med worldwide-shipping, instagramkonto med kampagnefilm, grafisk udarbejdede æsker, hvor man selv kan vælge nuancen – f.eks. cremefarvet mikset med rød – og sidst, men ikke mindst, en kollektion af 300 smykker, når man tæller de forskellige materialer, hvert smykke fås i: fra sølv til forgyldt guld og rødguld.
At konceptet er gennemført fra begyndelsen har en årsag: Der er stærke kræfter bag Ragbag. Det er nemlig bl.a. indehaverne af det kreative bureau Hood Agency – Jannick Lindberg, Martin Lyne og Helene Skytte – der står bag.
Helene Skytte har en baggrund i modebranchen som PR-chef hos bl.a. Ganni og By Malene Birger. Hun er inde over produktudvikling, design, kampagner, PR og sociale medier, og det er hende, der i dag åbner de små æsker med smykkerne for at vise chunky hoop-øreringe i bølgende former med store perler og små, påsatte sten. Men gør ifølge Helene Skytte Ragbag til noget nyt på det danske smykkemarked?
“Det er dansk design på den måde, at vi går op i håndværket. Men vores smykker er ikke så minimalistiske i deres udtryk, som man ofte forbinder med dansk design. Jeg vil snarere kalde dem vovede. Det kommer til udtryk i hvert smykke, hvor formen er legende, og når vi f.eks. kombinerer en glat og organisk overflade i ét smykke. Mange af vores smykker er desuden statementsmykker, man lægger mærke til. Vores tanke er, at der ikke skal sættes grænser for, hvordan man kan udtrykke sin personlighed og stil. Så vi viser, hvordan drenge kan bruge umiddelbart feminine smykker, såsom en perleørering, hvis de har lyst, og piger kan bruge de mere maskuline kæder,” siger Helene Skytte.
“Min telefon sagde “pling” sent samme aften, vi lancerede. Jeg har en app, hvor jeg kan følge med i salget live. Jeg har siden måttet slå lyden fra, men følger stadig med hver dag. Det første smykke, vi solgte, var en ørering til en fyr fra London,” fortæller Helene Skytte.
“De næste dage solgte vi i Californien, Dubai, London, Berlin og København.”
Belejligt, da målet er at blive et internationalt smykkebrand.
“Skuespilleren Suki Waterhouse, som vi har sendt smykker til, har gået meget med dem og har tagget os på Instagram. Og vi har kunnet se, at er vi blevet tagget i USA, har det ført til salg lige efter i især Los Angeles og New York.”
Guldet er det første, man lægger mærke til. Det er en særlig nuance, langt fra det gule guld, man ofte ser. Det har et mere blidt og nordisk præg. Som hvis de siv, der blafrer i sandet langs danske kyster, var i guld. Og det er lige præcis meningen.
For det nye smykkemærke Akva har havet som inspiration. Det har det haft, siden de tre grundlæggere, Tascha Nielsen, Olivia Bohl og Cecilie Flye, lancerede mærket som et skoleprojekt i 2018, mens de studerede Jewellery Technology and Business på Københavns Erhvervsakademi (KEA). Her lavede de sammen med medstuderende en pop up-butik i Indre København.
“Akva er det mærke, der har solgt mest på KEA nogensinde,” fortæller Olivia Bohl i showroomet og værkstedet oppe under taget i en gammel københavnerbygning.
Så de havde ikke lyst til at slippe Akva, da projektet var slut, og efter de blev færdiguddannede i januar 2020, lancerede de for alvor.
Inspirationen ses bl.a. i ringen Ora, der er blødt formet som en bølge. Her er brugt voksteknik, hvor materialet formes frit i hånden, hvilket gør resultatet organisk.
De er alle tre inde over designet af hvert smykke.
“De første tre dage i designprocessen er de sværeste. Der har vi alle idéer på bordet, som efterhånden bliver skrottet eller former sig. Men pludselig sker der noget magisk. Vi ved, når vi sidder med noget rigtigt i hænderne, når vi alle tre har det sådan, wow! Det ender med at være et smykke, som ingen af os kunne have fået idéen til, men meget bedre,” fortæller de tre, nærmest i kor.
Den særlige nuance guld skyldes legeringen af det 14 karat genbrugsguld, som alle smykkerne er lavet af, som de har valgt hos en tysk leverandør, hvor de forelskede sig i nuancen. Men det har været et stort skridt at gå fra sølvkollektionen, som skoleprojektet var bygget på, til også at lave guld. I sølvkollektionen koster det bedst sælgende smykke, Lactuca Open-ringen, 1500 kr.; en anden prisklasse end f.eks. 7500 kr. for en ring i guld, så Akva er nu ved at brede sig til en større målgruppe.
“Vi vil ikke lave forgyldte smykker. For ud over at vores mål i første omgang er at kunne leve af Akva en dag, er det at være med til at ændre forbrugsvaner, så folk køber smykker, de virkelig elsker. Et smykke, de kan gå med resten af livet og give videre til deres datter. For det her er jo smykker, der vil være her længere end os selv,” siger Cecilie Flye.
