“Hvad har du gang i?” lyder det skingert fra min datter. Hun står ved komfuret og kigger målløs ned på de svømmende øjne, der bryder en simrende overflade. Ikke at øjnene er alene. Der er skam også løsrevne ben, gæller, en synlig mund og en masse krøllet skind fra de to hele fjæsinge, som jeg har hentet hos fiskehandleren.
Det ser måske lidt råt ud, men det dufter nu meget godt, for der er også zittauerløg, porrer og fennikel i – som kok Thomas Rode anbefaler, når der skal laves god fiskesuppe. At lade fisk og skaldyr komme i med hele molevitten, altså skind, ben, hoved og hale – er ikke kun for smagens skyld, men også for hudens. Det handler nemlig om kollagen, som er hudens svar på en flad mave, et fyldigt hår eller stærke arme. Som hudens vigtigste byggesten er der tale om et afgørende protein, der sammen med elastin udgør den underliggende springmadrasagtige gelésubstans, der ligger under overfladen.
Men mængden af kollagen svinder, jo ældre vi bliver, og påvirkes samtidig af alt fra sukkerindtag til UV-lys. Jagten er derfor gået ind på kollagen i spiselig form, som kan hjælpe med at sikre, at huden ikke med tiden bliver tynd og fladtrådt, men bevares fyldt og spændstig.
En lang række kollagentilskud har de seneste år fundet vej til hylderne med kosttilskud. Men om de som en ren trylledrik kan sikre evig ungdom eller absolut ingen effekt har, er eksperterne uenige om.
Der mangler ordentlig dokumentation for, om man vitterlig kan spise sig til mere kollagen – og om det kan lade sig gøre i de procentsatser, der vises i nogle reklamer. Eller om man kan smøre sig til en mere fyldig hud.
Uanset om du allerede er fan af kollagentilskud, nysgerrigt har skævet til dem eller har skulet mistænksomt mod dem, der koger suppe på knogler og fiskeskrog, fordi det efter sigende er derfra, man bedst får spiselig kollagen, så er der nyt. For mængden af viden på området vokser. Og det er tiltrængt, for det har været særdeles tyndt med uvildig og videnskabelig dokumentation.
Sagen er, at vores interesse for kollagentilskud er løbet foran videnskaben. Stærkt påvirket af USA, hvor du kan komme kollagen i alt. Selv i kaffen. Ikke, at der i virkeligheden er noget nyt i proteinet. Lægekunstens fader, Hippokrates’ helsesuppe var angiveligt kogt på fiskeskrog og indeholdt derfor masser af kollagen, selvom det nok ikke var huden, han bekymrede sig mest om.
Der er grund til sund skepsis. Især over for de kollagentilskudsmærker, der især via influencere heftigt påvirker deres omgivelser med, at de har fået tilbagemeldinger om tocifrede rynkereduktioner – altså 40-50 pct. mindre dybe rynker. Det er proportioner, hvor den eneste fornuftige reaktion er at tænke sit.
“Der er ikke noget hokuspokus forbundet med det, for det er en barrierestyrkende ingrediens, der hjælper med at holde på hudens fugt
Christian Grønhøj, hudlæge og professor
Derfor er det rart, at man kan blive klogere via den lidt mere underspillede tilgang, der er at finde i bogen “Collagen”, der udkom for nylig. Her er ingen løfter fra forfatterne, sundhedsredaktør på Politikens Forlag Karen Lyager og læge Jerk Langer. Ingen gør-det-her-og-du-vil-se-magi-om-fire-uger. Til gengæld er der ret så lovende sandsynlighed for, at det har sundhedsfordele at spise kollagenrigt. Og som Lyager og Langer siger i bogen: Hvorfor vente på sundhedsfordelene, indtil dokumentationen er tungere, når der efter al sandsynlighed er gevinst forbundet med at indtage kollagen? Ikke kun for hudens skyld, men også i forhold til smertende led, gigt og tab af muskelkraft.
Hudlæge og professor Peter Bjerring anbefaler det mest naturlige, nemlig at sikre sig kollagen via kosten.
“Vi ved, at optageligheden især via suppe er ekstra god, og det er også derfor, svagelige og syge personer netop får tilbudt suppe,” siger han med henvisning til bl.a. den langtidssimrende franske fiskesuppe kendt som bouillabaisse.
Lyager og Langer går også kostvejen i øvrigt med et hav af virkelig gode opskrifter, der sandsynligvis vil give flere lyst til at bytte flæskesvær ud med laksesvær.
Men ak, alle har jo ikke tid til at stå og lave snusfornuftig kollagenmad fra bunden, og her kommer tilskud på banen i en anbefalet mængde på mellem fem og ti gram dagligt.
Og hvad vil man så konkret få ud af det? Svært at sige. For ligesom med så meget andet afhænger resultatet af dit udgangspunkt – måske går du allerede rundt og er spændt godt og fyldigt op med kollagen. Måske vil du have glæde af mere. Forfatterne Lyager og Langer vurderer baseret på studier nævnt i bogen, at du kan øge hudens fugtniveau 12-28 pct. – og at et kollagenindhold i huden kan forbedres med ca. 10 pct. ved jævnligt indtag. Her er det afgørende at vide, at C-vitamin indgår i dannelsen af kollagen, det man kalder kollagensyntesen, og derfor ser man også vitaminet indgå i flere kollagentilskud.
Desuden er der den fordel ved kosttilskud, at du altid får en kontrolleret mængde kollagen, og at kvaliteten er ensartet. Den sikkerhed får du ikke, når du selv koger suppe.
Men – for sådan et er der – hverken kollagentilskud eller kollagenrig kost har en seddel i panden med en specifik endestation. Du kan med andre ord ikke være sikker på, at det kollagen, du spiser, når huden. Du kan dog, som Lyager og Langer anviser, optimere din chance ved at sikre dig rigeligt kollagen (via kost og/eller tilskud) og derved få adgang til de særlige aminosyrer, som har en god chance for at nå hele vejen rundt. Også til huden. Optagelsen er målt ved at analysere blodets indhold af især den for kollagen så karakteristiske aminosyre hydroxyprolin.
Vil du gå en anden vej, er udvendig smøre med kollagen også populært. Her er der ikke rigtig noget at diskutere, hvad angår virkning. Kollagen gør, hvad den hævder. Nemlig at øge hudens blødhed og fugtniveau – i overfladen. Creme, serum eller masker med kollagen bidrager altså ikke til mere kollagen i huden.
“Der er ikke noget hokuspokus forbundet med det, for det er en barrierestyrkende ingrediens, der hjælper med at holde på hudens fugt,” siger hudlæge og professor Christian Grønhøj.
Forklaringen er, at kollagenets vandbindende effekt giver en god beskyttende film og dermed bidrager til hudens barrierefunktion, som er afgørende for dens velbefindende. Det er dét.
“Vi har med overfladen at gøre og altså ikke nogen strukturel ændring nede i huden, ” lyder det.
For at komme helt derned er der altså ikke nogen vej uden om en tur til fiskehandleren med ønsket om at få øjne, skind og gæller med hjem. Også selvom beskeden fra datteren herhjemme er klar: Trods fennikel, zittauerløg og løftet om kollagen spiser hun ikke en dråbe. Fiskegryden er min alene.
