Per Fly glemmer aldrig filmen, der lærte ham om ondskab

I 1980’erne kom jeg en del i biografen Øst for Paradis i Aarhus, fordi en af mine venner, som var filmoperatør der, skaffede mig billetter. Da jeg så Coppolas “Rumble Fish”, fik jeg en helt ny interesse i film, som jeg ikke havde oplevet tidligere. Jeg blev dybt fascineret af hans fuldstændigt konstruerede verden. Dens meget teatralske og stiliserede stil fangede mig straks, da jeg på det tidspunkt spillede musik og lavede teater. For det første er den i sort-hvid, og der er ingen realistiske skildringer af gaderne, fordi Coppola lægger røg og lys ud og bruger af skyerne. Den er så stiliseret, at den nærmest er en musikvideo.