Rivieraen. Den italienske. Det klinger af rigdom og afslappet livsstil. Det er både rigtigt og forkert. Der er arbejde. Der er afslapning. Der er det hele. Og midt i det hele hersker det italienske rod og kaos på den måde, som kun italienerne kan gøre det. Ingen andre kan udvise den samme form for elegance og skødesløshed på én gang.
Den italienske Riviera står på mange måder i skyggen af den franske. Det er, som om den franske riviera tiltrækker danskerne på samme måde, som spotvarerne i Netto tiltrækker pensionister en mandag formiddag.
Men sådan bør det ikke være. Der er mindst lige så meget at se på for livsnyderne. Det bedste er, at der ikke er ret mange, der har opdaget det endnu. Start turen i Linguriens hovedstad Genova, Italiens største havneby.
Stor og grim by
Genova er en stor og grim by - det er der mange, der siger. Men den har alligevel alt, hvad du har brug for. Det gælder lige fra butikkerne, specialiteterne, rodet, kaoset og den smukke udsigt til Middelhavet samt bjergene. Genova er på godt og ondt præget af havnen og bjergene.
Det er butikker, der ligner butikkerne i Danmark tilbage i 60'erne, hvor butiksudsmykningen er udført før minimalismens indtog. Og så er der selvfølgelig fødevarebutikkerne; som altid i Italien er det en oplevelse både at smage, se og føle maden
Det betyder, at trafikken næsten altid er kaotisk og uforudsigelig. Det starter allerede ude på autostradaen. Køen af lastbiler kan være uendelig, hvis du er uheldig. Samtidig er hele byen klemt inde mellem bjergene og havet, hvilket betyder, at det er en lang og tynd by. Men hvad man ikke har i bredden, findes i længden.
Inde i byen venter en oplevelse. Butikkerne er der. Men ikke lige om hjørnet på samme måde som i Milano og Rom. Du skal vide, hvor de er. De befinder sig i Il Centro Storico, i de snævre gyder, hvor solen har svært ved at finde fodfæste.
Det er her, man finder de fleste af de dyre designerbutikker, men glem de dyre forretninger - disse varer kan købes alle andre steder i Europa. Til den samme pris. Genovas specialitet er de gamle forretninger.
Som overalt i Italien er butiksstrukturen præget af mange - og små - butikker. Det giver hygge og et pust tilbage til en svunden tid.
Det er butikker, der ligner butikkerne i Danmark tilbage i 60'erne, hvor butiksudsmykningen er udført før minimalismens indtog. Og så er der selvfølgelig fødevarebutikkerne; som altid i Italien er det en oplevelse både at smage, se og føle maden.
Nervi er en oplevelse
Den største oplevelse i Genova findes i forstaden Nervi. Den ligger 20 minutters kørsel fra centrum, afhængig af kaos på Corso Europa, som er en af de mest befærdede veje i byen. Det er lettere at køre en omvej og bruge motorvejen. Til gengæld oplever man så ikke italienerne, når de er bedst.
Eller værst vil nogle sige. Nemlig bag et rat eller på en scooter, hvor de med dødsforagt kaster sig ud i trafikken, uden der går noget galt med hverken frisuren eller køretøjet. Alligevel har der været en række omkostninger, for der hænger blomster flere steder på lygtepælene langs Corso Europa.
I Nervi findes den dyre del af Genova, Via del Palma. Her ligger de dyre villaer og hotellerne side om side. Det er ikke vulgære hoteller, der ødelægger kvarteret. Det hele er som altid i respekt med kvarterets øvrige arkitektur. Strandpromenaden Passeggiata Anita Garibaldi skabt i 1800-tallet.
Om søndagen kan man se de ældre ægtepar. Konen går et par skridt foran med næsen i sky, og et par meter bagefter går manden med en lommeradio og følger med i søndagens fodboldkamp
Det er stedet, hvor genoveserne bliver set, og hvor man promenerer i sit bedste tøj og viser børnene frem for hinanden, alt imens illegale indvandrere fra Afrika sælger kopier af Louis Vuitton- og Gucci-tasker i den helt store stil.
Det blå Middelhav viser sig fra den bedste side, og der er ingen tvivl om, at her finder man den allerbedste udsigt.
Om vinteren går de lidt ældre italienske kvinder og viser pelsen frem. Temperaturen behøver ikke at være på minusgrader. Det er den faktisk meget sjældent her. Men det er vigtigt at vise sig frem fra den bedste side.
Om søndagen kan man se de ældre ægtepar. Konen går et par skridt foran med næsen i sky, og et par meter bagefter går manden med en lommeradio og følger med i søndagens fodboldkamp.
Man skulle jo nødigt gå glip af favoritholdets bedrifter. Man ser også de unge ægtepar, som alle er omhyggeligt påklædt med dyre mærkevarer. Italienerne elsker at vise sig frem, og de gør det med udsigt til Middelhavet.
Nervi er en hyggelig by. Masser af små eksklusive butikker. Men der er stille om aftenen; der er slet ikke gang i noget som helst. Klokken halv ti en hverdagsaften skal man være mere end heldig for at møde mennesker på gaden.
Det er en by med gode hoteller til en fair pris, men madstederne langs Passeggiataen er ikke noget specielt. Sandwich og den slags ikke-avanceret mad. Men udsigten til bølgernes kamp mod klipperne er det hele værd.
De dyreste hoteller
Lige om »hjørnet«, 45 minutter i bil fra Genova ad en snoet landevej, der går op ad et bjerg og nedad igen, ligger Portofino. Alt det, Genova ikke har i eksklusivitet, findes her. Det er her, nogle af Europas dyreste og mest eksklusive hoteller findes.
Portofino er ikke andet end et fiskerleje sådan da. Fiskerne er der stadig, men deres både er trængt i baggrunden af de store lystyachter, som vugger dovent i Portofinos havn.
Det er et af det smukkeste steder i Italien uden sammenligning. Her er en charme og et forfald på den rigtige måde. Ikke at det ligner ruiner, tværtimod. Men det viser patinaen, der skal være i en ældre italiensk by.
Det er dyrt. Maden på restauranterne er ikke i den billige ende. Portionerne er små, betjeningen er ikke værd at skrive hjem om, men dét er stedet. Det kan ikke beskrives - det skal opleves. Glem alt om, at regningen skal betales på et tidspunkt. Gnocchien med pesto skal nydes med udsigt til vandet, klipperne og det blå Middelhav.
Skal man i bil eller med bus, er det altid en god ide at tage af sted i god tid
En tur op til kirken på toppen af den 600 meter høje klippe er hele turen værd. Turen er stejl, og det kræver gode sko at kaste sig ud i det. Men der vil være en stor belønning i form af udsigten over byen og havet. Kirkegården er også en oplevelse af den katolske begravelsestradition, når den er smukkest. En lidt anderledes oplevelse.
Det er ikke ligefrem backpackers, der præger Portofino. Det er den dyre smag, der er rykket ind for fuld hammer.
Det ses i butikkerne. Der er små butikker med smagløse genstande, som kan passe ind i enhver amagerhylde. Men side om side har de dyre, eksklusive butikker også fundet deres vej til det smukke sted. Hvor pengene er, er de dyre forretninger også.
To veje til Portofino
I weekenderne er Portofino propfyldt med mennesker og biler. Der er kun to måder at komme til byen på. Enten via skib eller med bil eller bus. Der er et ruteskib, som sejler fra flere af byerne på den italienske Riviera.
Skal man i bil eller med bus, er det altid en god ide at tage af sted i god tid. Kommer du til Portofino ved frokosttid, er det allerede for sent - så er den eneste parkeringsplads fyldt.
I det tilfælde er det bedste råd at vende om, og et besøg i Santa Margherita vil være næsten lige så godt. Desuden vil din bankrådgiver blive glad, da priserne er lavere end i Portofino.
Byen er større, men der er ikke den samme intimitet. Strandpromenaden er som i Nice eller Cannes - stor og åben med gode restauranter i forreste række.
Den italienske Riviera står på mange måder i skyggen af den franske. Det er, som om den franske riviera tiltrækker danskerne på samme måde, som spotvarerne i Netto tiltrækker pensionister en mandag formiddag.
Men sådan bør det ikke være. Der er mindst lige så meget at se på for livsnyderne. Det bedste er, at der ikke er ret mange, der har opdaget det endnu. Start turen i Linguriens hovedstad Genova, Italiens største havneby.
Stor og grim by
Genova er en stor og grim by - det er der mange, der siger. Men den har alligevel alt, hvad du har brug for. Det gælder lige fra butikkerne, specialiteterne, rodet, kaoset og den smukke udsigt til Middelhavet samt bjergene. Genova er på godt og ondt præget af havnen og bjergene.
Det er butikker, der ligner butikkerne i Danmark tilbage i 60'erne, hvor butiksudsmykningen er udført før minimalismens indtog. Og så er der selvfølgelig fødevarebutikkerne; som altid i Italien er det en oplevelse både at smage, se og føle maden
Det betyder, at trafikken næsten altid er kaotisk og uforudsigelig. Det starter allerede ude på autostradaen. Køen af lastbiler kan være uendelig, hvis du er uheldig. Samtidig er hele byen klemt inde mellem bjergene og havet, hvilket betyder, at det er en lang og tynd by. Men hvad man ikke har i bredden, findes i længden.
Inde i byen venter en oplevelse. Butikkerne er der. Men ikke lige om hjørnet på samme måde som i Milano og Rom. Du skal vide, hvor de er. De befinder sig i Il Centro Storico, i de snævre gyder, hvor solen har svært ved at finde fodfæste.
Det er her, man finder de fleste af de dyre designerbutikker, men glem de dyre forretninger - disse varer kan købes alle andre steder i Europa. Til den samme pris. Genovas specialitet er de gamle forretninger.
Som overalt i Italien er butiksstrukturen præget af mange - og små - butikker. Det giver hygge og et pust tilbage til en svunden tid.
Det er butikker, der ligner butikkerne i Danmark tilbage i 60'erne, hvor butiksudsmykningen er udført før minimalismens indtog. Og så er der selvfølgelig fødevarebutikkerne; som altid i Italien er det en oplevelse både at smage, se og føle maden.
Nervi er en oplevelse
Den største oplevelse i Genova findes i forstaden Nervi. Den ligger 20 minutters kørsel fra centrum, afhængig af kaos på Corso Europa, som er en af de mest befærdede veje i byen. Det er lettere at køre en omvej og bruge motorvejen. Til gengæld oplever man så ikke italienerne, når de er bedst.
Eller værst vil nogle sige. Nemlig bag et rat eller på en scooter, hvor de med dødsforagt kaster sig ud i trafikken, uden der går noget galt med hverken frisuren eller køretøjet. Alligevel har der været en række omkostninger, for der hænger blomster flere steder på lygtepælene langs Corso Europa.
I Nervi findes den dyre del af Genova, Via del Palma. Her ligger de dyre villaer og hotellerne side om side. Det er ikke vulgære hoteller, der ødelægger kvarteret. Det hele er som altid i respekt med kvarterets øvrige arkitektur. Strandpromenaden Passeggiata Anita Garibaldi skabt i 1800-tallet.
Om søndagen kan man se de ældre ægtepar. Konen går et par skridt foran med næsen i sky, og et par meter bagefter går manden med en lommeradio og følger med i søndagens fodboldkamp
Det er stedet, hvor genoveserne bliver set, og hvor man promenerer i sit bedste tøj og viser børnene frem for hinanden, alt imens illegale indvandrere fra Afrika sælger kopier af Louis Vuitton- og Gucci-tasker i den helt store stil.
Det blå Middelhav viser sig fra den bedste side, og der er ingen tvivl om, at her finder man den allerbedste udsigt.
Om vinteren går de lidt ældre italienske kvinder og viser pelsen frem. Temperaturen behøver ikke at være på minusgrader. Det er den faktisk meget sjældent her. Men det er vigtigt at vise sig frem fra den bedste side.
Om søndagen kan man se de ældre ægtepar. Konen går et par skridt foran med næsen i sky, og et par meter bagefter går manden med en lommeradio og følger med i søndagens fodboldkamp.
Man skulle jo nødigt gå glip af favoritholdets bedrifter. Man ser også de unge ægtepar, som alle er omhyggeligt påklædt med dyre mærkevarer. Italienerne elsker at vise sig frem, og de gør det med udsigt til Middelhavet.
Nervi er en hyggelig by. Masser af små eksklusive butikker. Men der er stille om aftenen; der er slet ikke gang i noget som helst. Klokken halv ti en hverdagsaften skal man være mere end heldig for at møde mennesker på gaden.
Det er en by med gode hoteller til en fair pris, men madstederne langs Passeggiataen er ikke noget specielt. Sandwich og den slags ikke-avanceret mad. Men udsigten til bølgernes kamp mod klipperne er det hele værd.
De dyreste hoteller
Lige om »hjørnet«, 45 minutter i bil fra Genova ad en snoet landevej, der går op ad et bjerg og nedad igen, ligger Portofino. Alt det, Genova ikke har i eksklusivitet, findes her. Det er her, nogle af Europas dyreste og mest eksklusive hoteller findes.
Portofino er ikke andet end et fiskerleje sådan da. Fiskerne er der stadig, men deres både er trængt i baggrunden af de store lystyachter, som vugger dovent i Portofinos havn.
Det er et af det smukkeste steder i Italien uden sammenligning. Her er en charme og et forfald på den rigtige måde. Ikke at det ligner ruiner, tværtimod. Men det viser patinaen, der skal være i en ældre italiensk by.
Det er dyrt. Maden på restauranterne er ikke i den billige ende. Portionerne er små, betjeningen er ikke værd at skrive hjem om, men dét er stedet. Det kan ikke beskrives - det skal opleves. Glem alt om, at regningen skal betales på et tidspunkt. Gnocchien med pesto skal nydes med udsigt til vandet, klipperne og det blå Middelhav.
Skal man i bil eller med bus, er det altid en god ide at tage af sted i god tid
En tur op til kirken på toppen af den 600 meter høje klippe er hele turen værd. Turen er stejl, og det kræver gode sko at kaste sig ud i det. Men der vil være en stor belønning i form af udsigten over byen og havet. Kirkegården er også en oplevelse af den katolske begravelsestradition, når den er smukkest. En lidt anderledes oplevelse.
Det er ikke ligefrem backpackers, der præger Portofino. Det er den dyre smag, der er rykket ind for fuld hammer.
Det ses i butikkerne. Der er små butikker med smagløse genstande, som kan passe ind i enhver amagerhylde. Men side om side har de dyre, eksklusive butikker også fundet deres vej til det smukke sted. Hvor pengene er, er de dyre forretninger også.
To veje til Portofino
I weekenderne er Portofino propfyldt med mennesker og biler. Der er kun to måder at komme til byen på. Enten via skib eller med bil eller bus. Der er et ruteskib, som sejler fra flere af byerne på den italienske Riviera.
Skal man i bil eller med bus, er det altid en god ide at tage af sted i god tid. Kommer du til Portofino ved frokosttid, er det allerede for sent - så er den eneste parkeringsplads fyldt.
I det tilfælde er det bedste råd at vende om, og et besøg i Santa Margherita vil være næsten lige så godt. Desuden vil din bankrådgiver blive glad, da priserne er lavere end i Portofino.
Byen er større, men der er ikke den samme intimitet. Strandpromenaden er som i Nice eller Cannes - stor og åben med gode restauranter i forreste række.
