ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skal du tage den samme medicin som aldringsforskeren?

Nogle mener, longevity-molekylerne NMN og NAD+ er foryngende vidundermidler, der kan holde dig yngre, friskere og endda kan redde din nattesøvn, mens andre fraråder det. Skønhedsredaktør Anette Kristine Poulsen prøvede det. Her er, hvad der skete

Professor og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen fra Københavns Universitet er aktuel i TV2-serien “Snyd din alder”, og her er han helt åben om sit eget indtag af en forløber til NAD+. Arkivfoto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Professor og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen fra Københavns Universitet er aktuel i TV2-serien “Snyd din alder”, og her er han helt åben om sit eget indtag af en forløber til NAD+. Arkivfoto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Jeg kan pludselig sove igennem, meddelte en god ven på Messenger – en dag, hvor jeg igen slog øjnene op kl. 5, lysvågen. Og så berettede han ellers lystigt om, hvordan kosttilskuddet NMN havde givet ham den sammenhængende søvn tilbage, han ikke kunne huske at have haft siden teenageårene.

NMN er forkortelsen for et stof med det knapt så mundrette navn nicotinamide mononucleotide. En forløber for det mindst lige så bøvlede molekyle NAD+ (nicotinamide adenine dinucleotide), som er afgørende for bl.a. energiproduktionen i vores celler og for DNA-reparation.

Jaja, tænkte jeg overbærende, for der findes store mængder anekdotisk skriveri omkring NMN, men klikkede alligevel straks en dåse hjem. Sagen er nemlig, at når man sover afbrudt i etaper, hvilket man typisk gør fra perimenopausens start (altså optakten til overgangsalderen), er man ret parat til at forsøge det meste.

Langt liv på piller

Mens stoffet var på vej, kastede jeg mig over nogle af de bagvedliggende studier. De handlede ikke om søvn, men om tidens store buzzwordlongevityog den evige livsforlængelsesjagt. Flere er af den opfattelse, at øget NAD+ niveau kan støtte vores cellers sundhed og forsinke aldringsprocessen.

Letkøbte idiot, sagde jeg til mig selv. For min motivation til at springe på NMN handlede ikke om udsigten til et længere liv, men mere, hvis jeg skal være ærlig (og du må gerne tage dig til hovedet), om den bedre hud, der er forbundet med tilstrækkelig søvn og så selvfølgelig den fromme drøm om uafbrudte nætter og et mere veloplagt jeg i dagtimerne.

I årevis
har mine
nætter været etapeprægede.Når det er
slemt, vågner jeg hver
anden time

Der findes som bekendt adskillige bøger skrevet af søvnforskere, og udover den viden, de fleste sikkert praktiserer, med at undgå blåt lys fra skærme og at sove i mørke og kølige rum, har jeg mærket, hvordan motion virker, hvis man husker det. Hvordan også sovebriller med lavendel og melatonin gør en forskel. Også østrogen, hvis man som kvinde – og i samråd med læge – er i en mangelsituation.

Alligevel har det ikke sendt mig i mål. I årevis har mine nætter været etapeprægede. Når det er slemt, vågner jeg hver anden time. Så efter min vens anbefaling var det ikke svært at kaste mig over NMN-pulveret, så snart jeg modtog det.

Men så skete der alligevel noget.

For godt til at kunne være godt

Lige før nytår opdagede jeg, at jeg havde sovet i ét langt stræk. Et par dage efter endda helt til kl. 7. Hvilket var mirakuløst nok til, at jeg dykkede ned i studierne igen. Dybere. Der måtte jo være noget om NMN og søvn.

Og bingo: I 2022 blev resultater fra en 12-ugers undersøgelse af NMN’s virkning på søvnkvalitet, træthed og fysisk præstation offentliggjort. Resultaterne fra det videnskabelige tidsskrift Nutrients viste, at NMN forbedrer søvnkvaliteten og søvnlængden. Forskerne bemærkede, at forringet søvnkvalitet bl.a. reducerer livskvalitet og øger dødelighed.

Jeg vil aldrig – med en stor fed streg under aldrig – anbefale nogen at tage stoffet

Claus Desler,molekylærbiolog og aldringsforsker,
Københavns Universitet

Det lyder jo som et solidt vidundermiddel, mente optimisten i mig, mens min indre pessimist begyndte at gnave: Var det ikke for godt til at være sandt?

Jeg ringede til molekylærbiolog og aldringsforsker Claus Desler ved Københavns Universitet, for at få hans vurdering af NMN og NAD+, som mildest talt ikke var begejstret:

“Jeg tror bestemt ikke, at NMN er noget vidundermiddel. Det er basalt set et brændstofmolekyle, og som visse studier påpeger, er kræftceller helt tossede med lækre molekyler som disse,” lød det fra Desler.

“Både NMN, nikotinamid ribosid og NAD+ er stort set samme stoffer, hvis kliniske formåen i det store hele er ukendt i mennesker, og jeg vil aldrig – med en stor fed streg under aldrig – anbefale nogen at tage stoffet. Det vigtigste er, at studierne, vi p.t. har, ikke kan afvise, at NAD+ og co. kan fremme tumorvækst.”

Jeg kunne næsten ikke være i min skuffelse.

Selv hvis det skulle passe, at NMN giver en god nattesøvn, ender det jo i en pest eller kolerasituation, hvis risikoen er, at man samtidig er med til at fodre potentielle kræftceller.

En chance mere

Min indre optimist krævede ensecond opinion, så jeg greb fat i læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen, som netop er aktuel i TV2-serien “Snyd din alder”.

Her får hans forsøgspersoner en forløber til NAD+, ligesom han selv er åben omkring sit personlige indtag. Vel at mærke ikke for søvnens, men alderens, skyld. Har du set programmet, ved du, at personerne underskriver en samtykkeerklæring, der bl.a. handler om, at de er informeret om mulige bivirkninger.

Jeg kan selvfølgelig ikke som læge gå ud og anbefale folk at eksperimentere med indtag af molekyler som NAD+ ognikotinamid ribosid, hvor vi ikke kender de langsigtede bivirkninger

Morten Scheibye-Knudsen,læge og aldringsforsker

For er de her stoffer i Morten Scheibye-Knudsens optik risikofri at tage?

“Det er et emne, der aktivt diskuteres, og der er ingen konsensus. Vi har derfor også valgt i vores studie at ekskludere individer med cancer eller tidligere cancer inden for de sidste fem år ud fra et forsigtighedsperspektiv. Det er muligt, at NAD+ kan reducere risikoen for hjernesygdomme som alzheimers og Parkinsons, hvor vi har noget evidens fra mennesker, men muligvis påvirke risikoen for kræft, selvom vi ikke ved det endnu,” siger Scheibye-Knudsen, som på den baggrund ikke vil anbefale nogen at indtage stoffet, inden der er mere viden.

Men vil folk ikke crave det, når de kan læse i medierne, at dine forsøgspersoner og du personligt tager det?

“Jeg kan godt eksperimentere på min egen krop, men jeg kan selvfølgelig ikke som læge gå ud og anbefale folk at eksperimentere med indtag af molekyler som NAD+ og nikotinamid ribosid, hvor vi ikke kender de langsigtede bivirkninger.”

For mig vækker tanken om en slags russisk roulette en kuldegysen, der nu er blevet alt andet end søvnfremmende. Så bøtten med NMN er smidt ud. Det samme er NAD+-tabletterne. Jeg er tilbage på det jo i virkeligheden trættende samlesæt af motion, melatonin og lavendelsovebriller.

Så slemt er det vel heller ikke at vågne et par gange om natten.


Andre læser dette lige nu