Jeg kan pludselig sove igennem, meddelte en god ven på Messenger – en dag, hvor jeg igen slog øjnene op kl. 5, lysvågen. Og så berettede han ellers lystigt om, hvordan kosttilskuddet NMN havde givet ham den sammenhængende søvn tilbage, han ikke kunne huske at have haft siden teenageårene.
NMN er forkortelsen for et stof med det knapt så mundrette navn nicotinamide mononucleotide. En forløber for det mindst lige så bøvlede molekyle NAD+ (nicotinamide adenine dinucleotide), som er afgørende for bl.a. energiproduktionen i vores celler og for DNA-reparation.
Jaja, tænkte jeg overbærende, for der findes store mængder anekdotisk skriveri omkring NMN, men klikkede alligevel straks en dåse hjem. Sagen er nemlig, at når man sover afbrudt i etaper, hvilket man typisk gør fra perimenopausens start (altså optakten til overgangsalderen), er man ret parat til at forsøge det meste.
Mens stoffet var på vej, kastede jeg mig over nogle af de bagvedliggende studier. De handlede ikke om søvn, men om tidens store buzzwordlongevityog den evige livsforlængelsesjagt. Flere er af den opfattelse, at øget NAD+ niveau kan støtte vores cellers sundhed og forsinke aldringsprocessen.
Letkøbte idiot, sagde jeg til mig selv. For min motivation til at springe på NMN handlede ikke om udsigten til et længere liv, men mere, hvis jeg skal være ærlig (og du må gerne tage dig til hovedet), om den bedre hud, der er forbundet med tilstrækkelig søvn og så selvfølgelig den fromme drøm om uafbrudte nætter og et mere veloplagt jeg i dagtimerne.
“I årevis
har mine
nætter været etapeprægede.Når det er
slemt, vågner jeg hver
anden time
Der findes som bekendt adskillige bøger skrevet af søvnforskere, og udover den viden, de fleste sikkert praktiserer, med at undgå blåt lys fra skærme og at sove i mørke og kølige rum, har jeg mærket, hvordan motion virker, hvis man husker det. Hvordan også sovebriller med lavendel og melatonin gør en forskel. Også østrogen, hvis man som kvinde – og i samråd med læge – er i en mangelsituation.
Alligevel har det ikke sendt mig i mål. I årevis har mine nætter været etapeprægede. Når det er slemt, vågner jeg hver anden time. Så efter min vens anbefaling var det ikke svært at kaste mig over NMN-pulveret, så snart jeg modtog det.
Men så skete der alligevel noget.
Lige før nytår opdagede jeg, at jeg havde sovet i ét langt stræk. Et par dage efter endda helt til kl. 7. Hvilket var mirakuløst nok til, at jeg dykkede ned i studierne igen. Dybere. Der måtte jo være noget om NMN og søvn.
Og bingo: I 2022 blev resultater fra en 12-ugers undersøgelse af NMN’s virkning på søvnkvalitet, træthed og fysisk præstation offentliggjort. Resultaterne fra det videnskabelige tidsskrift Nutrients viste, at NMN forbedrer søvnkvaliteten og søvnlængden. Forskerne bemærkede, at forringet søvnkvalitet bl.a. reducerer livskvalitet og øger dødelighed.
“Jeg vil aldrig – med en stor fed streg under aldrig – anbefale nogen at tage stoffet
Claus Desler,molekylærbiolog og aldringsforsker,
Københavns Universitet
Det lyder jo som et solidt vidundermiddel, mente optimisten i mig, mens min indre pessimist begyndte at gnave: Var det ikke for godt til at være sandt?
Jeg ringede til molekylærbiolog og aldringsforsker Claus Desler ved Københavns Universitet, for at få hans vurdering af NMN og NAD+, som mildest talt ikke var begejstret:
“Jeg tror bestemt ikke, at NMN er noget vidundermiddel. Det er basalt set et brændstofmolekyle, og som visse studier påpeger, er kræftceller helt tossede med lækre molekyler som disse,” lød det fra Desler. Hvad er NAD+, NMN og NR? NAD+ er en energitransportør, der er medvirkende i cellens energifunktion og ved DNA-reparation. NMN (nicotinamide mononucleotide) og NR (nikotinamid ribosid) er kemiske udgaver af stoffet NAD+. Hvorfor tager folk det? I et forsøg på at holde sig yngre længere ved at prøve at vige uden om aldersrelaterede sygdomme og holde energiniveauet. Er det lovligt? Ingen kan forhindre dig i at tage hverken NAD+, NMN eller NR, som er nemme at få fat i fra andre lande i Europa, men endnu ikke tilladte at sælge i Danmark. Hvordan indtager De bliver spist enten i form af piller eller som pulver. Studier viser dog, at NAD+ ikke kan optages ved at spise stoffet (men ville kræve drop). Hvad er risikoen? Bekymringen er, at de fordele, som stofferne tænkes at have, også er fordele, som specielt kræftceller vil kunne drage nytte af.
man det?
“Både NMN, nikotinamid ribosid og NAD+ er stort set samme stoffer, hvis kliniske formåen i det store hele er ukendt i mennesker, og jeg vil aldrig – med en stor fed streg under aldrig – anbefale nogen at tage stoffet. Det vigtigste er, at studierne, vi p.t. har, ikke kan afvise, at NAD+ og co. kan fremme tumorvækst.”
Jeg kunne næsten ikke være i min skuffelse.
Selv hvis det skulle passe, at NMN giver en god nattesøvn, ender det jo i en pest eller kolerasituation, hvis risikoen er, at man samtidig er med til at fodre potentielle kræftceller.
Min indre optimist krævede ensecond opinion, så jeg greb fat i læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen, som netop er aktuel i TV2-serien “Snyd din alder”.
Her får hans forsøgspersoner en forløber til NAD+, ligesom han selv er åben omkring sit personlige indtag. Vel at mærke ikke for søvnens, men alderens, skyld. Har du set programmet, ved du, at personerne underskriver en samtykkeerklæring, der bl.a. handler om, at de er informeret om mulige bivirkninger.
“Jeg kan selvfølgelig ikke som læge gå ud og anbefale folk at eksperimentere med indtag af molekyler som NAD+ ognikotinamid ribosid, hvor vi ikke kender de langsigtede bivirkninger
Morten Scheibye-Knudsen,læge og aldringsforsker
For er de her stoffer i Morten Scheibye-Knudsens optik risikofri at tage?
“Det er et emne, der aktivt diskuteres, og der er ingen konsensus. Vi har derfor også valgt i vores studie at ekskludere individer med cancer eller tidligere cancer inden for de sidste fem år ud fra et forsigtighedsperspektiv. Det er muligt, at NAD+ kan reducere risikoen for hjernesygdomme som alzheimers og Parkinsons, hvor vi har noget evidens fra mennesker, men muligvis påvirke risikoen for kræft, selvom vi ikke ved det endnu,” siger Scheibye-Knudsen, som på den baggrund ikke vil anbefale nogen at indtage stoffet, inden der er mere viden.
Men vil folk ikke crave det, når de kan læse i medierne, at dine forsøgspersoner og du personligt tager det?
“Jeg kan godt eksperimentere på min egen krop, men jeg kan selvfølgelig ikke som læge gå ud og anbefale folk at eksperimentere med indtag af molekyler som NAD+ og nikotinamid ribosid, hvor vi ikke kender de langsigtede bivirkninger.”
For mig vækker tanken om en slags russisk roulette en kuldegysen, der nu er blevet alt andet end søvnfremmende. Så bøtten med NMN er smidt ud. Det samme er NAD+-tabletterne. Jeg er tilbage på det jo i virkeligheden trættende samlesæt af motion, melatonin og lavendelsovebriller.
Så slemt er det vel heller ikke at vågne et par gange om natten.
