Restaurations Kompagniet er Danmarks største festleverandør med koncepter, der spænder lige fra gungrende ølfester på Heidi's Bier Bar til dyre champagneskvulp på Hive. Planen er nu at storeksportere dansk konceptdruk til udlandet.
Fredag nat kl. 00.11 er der to køer foran cocktailnatklubben Butchers i Vestergade. Hos A-køen fjerner dørmanden snoren og lukker fire unge, smukke blondiner ind i høje hæle. Så genlukker han porten til paradis og stirrer dovent ud i natten, mens den 20 meter lange kø af B-gæster ryger og ryster minusgraderne af sig. Og venter.
"Jeg har aldrig været her før, men her er vildt hyggeligt. Ligesom stemningen fra Lolland, hvor jeg kommer fra - altså i mine unge dage - da jeg var ung, ikke?"
I køen med A-gæster har de kodeord, der får Butchers-personalet til at smile fromt og ønske god aften, mens gæsterne glider selvsikkert ind til kødmarkedet. Kodeordet er nemt at lære, men dyrt at ytre: "Jeg hedder Casper, og jeg har bord."
Indenfor er der sort og smedejernsråt, og folk har sort tøj på eller blazer og slips, mørkeblåt, hvis man føler sig vovet. CBS-drenge danser med hinanden, men kun ironisk, dertil er det for tidligt på aftenen. De fleste står ved deres borde med flasker - for tiden Ciroc-vodka eller Smirnoff Black, der er destilleret gennem syv ton kul for at give den reneste vodkasmag, inden du blander den op med Red Bull.
"Novo-aktien steg i går, så vi er her, fordi vi vandt. Jeg har 250.000 i Novo-aktier, og de er steget 12 pct.," siger Tobias på 22 år. Han har købt et bord til 1500 kr. og lægger 800 kr. per flaske.
Hvor meget har du tjent?
"Det kan jeg sgu ikke lige regne ud. Men vi skal bruge penge i aften. Vi ville egentlig på Hive eller Jupiter, men Jupiter er lukket, så vi er nødt til at være her," siger Tobias og afbrydes af sin ven
"Det er RØVsygt."
Tobias tager ordet igen.
"Vi leder efter damer, kokain. Og ludere? Hallo, nu kommer der ikke ansigt på i artiklen, vel?"
Vestergade, den københavnske udgave af Jomfru Ane Gade, ligger som et smalt rør med den ene ende dybt plantet i Rådhuspladsen, hvorfra gaden bogstaveligt talt suger storbyens leben ind - og ned - i gadens flaskehals, der monitoreres kyndigt af Restaurations Kompagniet.
Foruden natklubben Butchers ejer Restaurations Kompagniet - af personalet blot kaldet ReKom - i alt syv barer, værtshuse og natklubber, og måske burde den 260 meter lange strækning fra Vestergade 20 og ned, til gaden knækker ved Gammel Torv og bliver til Skindergade 45, omdøbes til Rekom-gade.
På den korte strækning råder Restaurations Kompagniet over intet mindre end otte barer, klubber og værthuse. Café Guldhornene, Heidi's Bier Bar, The Australian Bar, Musen & Elefanten, Tyrolia Bier Klub, Butchers, The Drunken Flamingo samt juvelen for enden, Hive.
Siden 2008 har ReKom med lynfart vokset sig til Danmarks største bar- og natklubvirksomhed med 33 beværtninger fordelt over hele landet og flere på vej. Virksomheden ønsker ikke at oplyse deres årlige omsætning, kun at de i det seneste opgjorte regnskabsår havde et driftsoverksud på 38,9 mio kr. Ifølge økonomidirektør Jesper Schaltz forventer man i næste regnskabsår en indtægtsstigning på knap 20%, men ambitionerne er større endnu. Om alt går vel, overtager ReKom i 2016 også en stor bid af Jomfru Ane Gade i Aalborg og påbegynder erobringen af Norge, bevæbnet med den mest danske af alle værdier: Vores drukkultur.
I en nattelivsbranche fyldt med Ikaros-fortællinger om detroniserede barkonger, der brænder op i hurtige penge og dyre damer, har Restaurations Kompagniets dirketør Adam Falbert og co. fundet opskriften på stabil og vedvarende succes. Hvad i alverden er hemmeligheden?
Kl. 23.21 går råbene på Heidi's Bier Bar direkte i trommehinderne.
"Its fun to stay at the Yyyyyyy-M-C-Aeh," skråler tre piger og svinger armene som Village People, mens Lars og rødderne ser til bag de fire øltårne, der står som ravgyldne monolitter på cafébordene.
Der er propfyldt på ølbaren, men Lars' firma har reserveret tre borde lige til venstre for indgangen, hvor der er albuerum. Bordet er gratis, fortæller han, i hvert fald så længe han svinger firmakortet på vegne af sine 12 ansatte. De har været her i to timer.
"Med øltårne og drinks løber det foreløbig op i et par tusind," siger Lars faderligt, mens pigerne knækker over i en nyfortolkning af "September" med Earth, Wind & Fire. En danseglad brunette i slut-40'erne fører an.
"Jeg har aldrig været her før, men her er vildt hyggeligt. Ligesom stemningen fra Lolland, hvor jeg kommer fra - altså i mine unge dage - da jeg var ung, ikke?" siger dusinets kyllemor, hvis navn er umuligt at høre under larmen på diktafonoptagelsen.
"Det er Lars, der har inviteret firmaet ud. Vi laver noget for Fullrate. Det er bare druk og hygge, alle er så søøde," udbryder Kyllemor og blinker med øjet.
Heidi's er sådan et sted, hvor kvinder niver mænd i numsen. Baren er dekoreret med farverige vægmalerier, der ligner tableauer fra "Sommer i Tyrol", og rundt omkring lokker storskærme med tilbud på Jägermeister-shots og Bier Pong. Vi er 89 meter væk fra Butchers' to køer, men det føles som en rejse til et andet solsystem.
"Det her er min datter Sara, hun arbejder også for Lars," siger Kyllemor og hiver i Saras arm. Sara begynder at belære om, hvilket mareridt det bliver at skulle transskribere de her fuldemandssamtaler, mens Kyllemor leder efter ordene.
"Når jeg kommer hjem fra byen kl. fire om morgenen, står jeg jo ikke og fileterer en pighvar. Så besøger jeg et junkpalads"
"Sara er single. Du er single, ikke? SARA?"
"Ja, jeg er single, mor!"
Kyllemor nikker indforstået.
"Sara. Er single."
Blink.
Hvis Butchers var en restaurant, ville det være en Bo Bech-bistro, bysmart uden at være decideret Michelin-fin, men selvfølgelig med Billecart Salmon-champagne på køl i vinkælderen. Der kunne jo være noget at fejre.
Heidi's Bier Bar ville derimod være McDonald's. Bevares, du kan insistere på at få en hipstervenlig Brooklyn IPA på flaske, men bartenderne sælger mestendels Tuborg på fad og coinoffer-tilbud på luksussjusser (2 cl), tequilashots eller Somersby, også på fad. Og det er ikke nødvendigvis en kritik.
"Når situationen passer til det, kan junkfood være det bedste i verden," har Bo Bech engang sagt til B.T.
"Når jeg kommer hjem fra byen kl. fire om morgenen, står jeg jo ikke og fileterer en pighvar. Så besøger jeg et junkpalads."
Og det er måske ReKom-opskriften på succes i nattelivet: Sælg både pighvar og cheeseburgere. I overført betydning, naturligvis. Folk er nemlig altid tørstige, omend deres alkoholvalg er konjukturafstemt, forklarer direktør Adam Falbert på sit kontor, der ligger en ølstafet fra Vestergade i sydøstlig retning. Stedet er hvidt, enkelt og påfaldende anonymt for landets største partycentral, men hvis man kniber øjnene sammen, ligner elevatoren lidt den fra jetset-natklubben Nasa, som Falbert drev og ejede i syv år i 00'erne, dengang Danmark næsten kunne købe hele verden.
Da finanskrisen i 2007 hamrede frontalt ind i Vækstdanmark, efterlod det kun en meget lille bule i omsætningskurven på Vestergade.
"Hvis jeg må citere Churchill," siger Falbert bag skrivebordet.
"Når jeg har succes, fortjener jeg champagne. Når jeg har nederlag, har jeg brug for champagne."
"Sådan er det med nattelivsbranchen. Måske holder gæsterne igen med champagnen, når det går dårligt. Men så køber de bare noget andet."
Adam Falbert er enkelt klædt i lys, blå skjorte og tilbagestrøget hår, der netop er holdt så kort, at det ikke kan opfattes kjøbenhawner-smart, når han månedligt besøger lokalfilialerne i provinsen. Alligevel kan man godt ane konturerne af en bykonge, der allerede i teenageårene på Falkonergårdens Gymnasium kunne arrangere fester for op mod 1000 gæster ad gangen. Og som senere forlod jurastudiet på Københavns Universitet for at arrangere fester på fuld tid, men denne gang for Snoop Dogg, Robbie Williams og Prins Joachim i Nasas rumhvide lædersofaer, hvor en treliters-Möet med hank i hvidguld løb op i 75.000 kr.
Stemning er noget, man skaber
Adam Falbert smiler, når han taler om de gamle dage, da Københavns natteliv var et vildt vesten befolket af klubejere, der hellere ville danse i sofaerne end at bestyre kasseapparatet. Inden ReKom satte festen på skinner og tæmmede prærien.
"Vi var nogle af de første, der var med til at professionalisere branchen. Vi er den første egentlige koncern i nattelivet i Danmark, nogensinde. Vores dygtige kollegaer i Nox, der ejer Crazy Daisy m.fl. består af 20-30 forskellige restauratører, der har valgt at købe ind det samme sted. De er Spar-købmændene. Vi er Dansk Supermarked: en masse koncepter, men under samme paraply," siger Adam Falbert.
Falberts egen rolle er skiftet markant siden 00'erne, hvor han både skulle tage imod varer om morgenen, holde festen i kog om natten og blive for at moppe gulvet rent, når den sidste gæst slingrede hjem under dynerne. De opgaver er nu uddelegeret til ReKoms 1400 ansatte, mens Adam Falbert holder styr på koncepterne og lægger strategien fra sit kontor, der ligger skråt over for skatteminister Karsten Lauritzens altan.
"Vores teori er, nattelivet har ændret sig markant siden dengang, jeg startede i 1998, hvor folk i højere grad identificerede sig med ét sted. Hvis du var hiphopper, gik du på Blue Buddha. Var du flipper, tog du på Klaptræet, og hvis du gerne ville være del af jetsettet, stod du på Nasa. Og så videre. Det er skrøbeligt kun at være eksponeret i én retning, hvis tendenserne ændrer sig, og folk skifter smag," forklarer Adam Falbert og fortsætter:
"I dag shopper folk mere rundt. Hvis du går ud fem gange på en måned, har du måske to af gangene lyst til at rafle med drengene og drikke håndbajere på Guldhornene. To byture tager du blazeren på og fyrer den af på Hive med flasker, og den sidste gang er du på cocktailbar, fordi du har lyst til en mere rolig aften."
"Det betyder, at hvis vi skal sidde på en stor del af markedsandelene, skal vi være del af mange forskellige koncepter. Uanset hvilken stemning du er i, så skal vi have et sted, der passer til din smag."
En mere kynisk udlægning kunne være, at folk stadig dyrker deres lukkede fællesskaber. At Butchers-yuppierne griner af bonderøvene på Heidi's, hvor man fnyser af snobberne på Hive, som ruller med øjnene af teenagerne på The Australian Bar.
"SIG UNDSKYLD!" råber en pige i nederdel og stroptop, mens fyren skæver pinligt rundt. Klokken er næsten midnat, og rundt omkring på vejen foran The Australian Bar står grupper af gymnasiekammerater og bunder billige shotsflasker fra den nye Netto, der holder døgnåbent på hjørnet af Vestergade og Rådhuspladsen. Som en igle har Netto suget sig fast på sugerøret, mens ReKom står med ansvaret for at feje glasskårerne op hver morgen.
Lukkeloven og rygeloven er to politiske stikpiller, der er med til at gøre Vestergade til et støjende sjap af bræk og knuste flasker på den forkerte side af midnat.
Stod det til ReKom blev gæsterne indenfor - og brugte penge. Den tanke kan man se i indretningen af The Australian Bar, der, som alle andre ReKom-koncepter, er designet til at holde gæsterne indendørs så længe som muligt. Når det ikke er et tilbud, men et krav at lægge overtøjet i garderoben, er det ikke bare et spørgsmål om god service, men også for at gøre det besværligt at gå videre. Nu har vi jo lagt jakkerne.
Et af de andre fif afslører 19-årige Emil, der sammen med nogle folkeskolevenner har købt en privat bås med to flasker shots og fire flasker sprut.
"Vi har betalt 2000 kr. for det hele, så det er jo megabilligt for så meget sprut. Men du får nærmest ikke noget at blande op med, så det skal du købe i baren til 100 kr. pr. flaske! Det er smart tænkt, ikke?"
Michelle og Caroline, også 19 år gamle, fortæller at de går i Vestergade hver weekend, ofte på The Australian Bar, fordi der er gratis alkohol mellem kl. 22 og 23. Fjerdemanden Nikolai, 19 år, forklarer tilbagelænet, at han normalt går på "større og vildere klubber" end The Australian Bar. Som Hive.
Restaurations Kompagniet er netop nu ved at forhandle de sidste aftaler på plads i en massiv, international oprustningsstrategi. For nylig åbnede Heidi's Bier Bar sin niende filial - og den første uden for Danmark - på Fridtjof Nansens Plads lige over for Oslo Rådhus.
"Norge er kompliceret at starte op i, fordi de ikke er med i EU og har en noget mere restriktiv restaurationslov end i Danmark, men vi trak vejret dybt og hoppede ud i det. Og her, efter tre måneder, ligger vi 70 pct. foran budgettet, så vi kniber os i armen og tænker, om det virkelig kan blive ved," siger Falbert.
Knibeøvelsen foregår dog i rask trav. ReKom er allerede tæt på at købe fire nye steder i Norge, hvor man af uransagelige grunde aldrig selv har udviklet et afterski-barkoncept som Heidi's Bier Bar. Måske har de stirret sig blinde på den blonde skidronning Therese Johaug, hvem ved, Adam Falbert stopper ikke op og spørger.
"Det er et stort skridt at gå fra at drive forretning alene i Danmark til at skulle tilpasse sig nye regler og et nyt marked. Men når vi er faldet på plads i Norge, og hvis vi fortsat har succes, vil vi se nærmere på både Sverige, Tyskland og andre markeder. Men derudover er vi meget tæt på at købe en håndfuld nye steder i Danmark på én gang. Det er en ret spektakulær satsning, som vi håber på at kunne afsløre snart," siger Falbert.
ReKom har for nylig solgt sine anparter i natklubben Zen, der i årevis var en af Danmarks mest omtalte natklubber med Remée ved roret. Adam Falbert kalder ham en af de absolut dygtigste, han nogensinde har arbejdet sammen med i branchen. Zen lukkede tidligere på året.
Rémee planlægger at åbne en ny high-end natklub, ARCH, der skal flå benene væk under markedet - og særligt konkurrenten Sunday. Et af de nye tiltag er det såkaldte "ARCH Hole", hvor der kun er plads til otte gæster, som så til gengæld kan vælge at høre deres helt egen musik i rummets B&O-høretelefoner.
Der snakkes om, at Medina og andre stjerner kan være på vej ind på markedet. Adam Falbert ligner en mand, der ved præcist, hvad der kommer til at ske, men han afviser at kommentere noget som helst. Og hvis han selv har planer om en ny, eksklusiv natklub for de rige og berømte, skjuler han det godt. Det lyder ikke, som om det er besværet værd længere:
"Jo mere eksklusiv din natklub er, jo mere energi skal du bruge på at fastholde gæsterne og finde på nye tiltag. Vi arbejdede i døgndrift i syv år på Nasa, da stedet var på toppen, og vi havde utallige rockstjerner, skuespillere og kongelige fra hele verden på besøg. Det var for sindssygt og helt vildt sjovt - jeg kunne skrive bøger om de ting, jeg har oplevet deroppe ...," siger Adam Falbert og bremser sig selv.
"Men når du isoleret set kigger på, hvor meget tid og energi vi brugte på det, står det slet ikke mål med indtjeningen. Nu hvor vi er involveret i en bred palet af koncepter, er det bare langt, langt mere indtægtsgivende."
Det er ikke alle, der er vilde med koncepter. I en periode i 1970'erne udgjorde det legendariske spillested Kloster Moster i Svendborg blomsterbørnenes paradis.
Hippierne valfartede fra storbyen til Svendborg for at høre politisk bevidst musik fra De Døde Heste, Fisk & Grønt eller Den Skæve Trio.
Kloster Moster var drevet af Kollektivbevægelsen 2. oktober, der ejede gårde rundt omkring i oplandet og havde det erklærede mål at stemme Fyn ud af EF, som det hed dengang. Det lykkedes ikke, og da hippiebevægelsen langsomt døde ud, blev lokalerne i Klostergade hjemsøgt af skiftende restaurationer uden succes, indtil ReKom i 2010 åbnede en Heidi's Bier Bar.
"Jeg kan godt lide, at det er noget særligt her. Gæsterne herinde går nok mere op i udseendet og i penge end dem, der sidder på en bar med en øl i hånden dernede"
For mange oldtimere er hippiebevægelsens og værdikampens ultimative nederlag, at 18-årige blondiner i nedringet tyrolertøj nu sælger Carlsberg til en mindsteløn på 106 kr. i timen.
Er Klostergårdens lokaler et udtryk for samfundets udvikling?
Adam Falbert svarer både ja og nej.
"Den analyse kan du godt lægge nedover det, men omvendt ser du også en tendens til, at folk søger hen til de ikke alt for strømlinede steder. Men det er blevet meget sværere at overleve i vores branche, på godt og ondt. Du er nødt til at være mere professionel omkring din forretning, bl.a. fordi kravene fra myndighederne er steget. Nogle falder fra. Det er nok det, der skete i Svendborg."
Men I er jo netop strømlinede i jeres koncepter?
"Vi er strømlinede bag linjerne, men vores lokale partnere og ansatte lægger et enormt personligt engagement og integritet i baren. Det må aldrig føles, som om du går ind på en fabrik."
"Det handler for os om altid at give personlig service med stemning og sjæl - og samtidig tænke i nye tiltag. Som noget helt simpelt var vi nogle af de første, der tilbød bordservering hele natten, da vi åbnede Heidi's Bier Bar, mens du skulle stå i kø i baren hos alle de andre. Hvis vi så bag linjerne kan høste stordriftsfordele og have orden i regnskaberne, så er det bare en kæmpe fordel."
Klokken næsten 01.00 har Line, Sofie og Christina stået i køen i en halv time. Det gør de "næsten hver weekend" for at komme ind på Hive, ReKoms mest eksklusive og vildeste natklub.
"Det stikker af på en anden måde her, end det gør længere nede ad Vestergade. Vi kan også gå på Guldhornene eller Heidi's nogle gange, det kommer an på, hvilket humør man er i," forklarer Line.
Veninderne nikker.
Før eller siden ender de dog altid på Hive, fastslår Sofie, som ikke har noget imod at vente længe i kø.
"Det er en del af det, tror jeg. Jeg kan godt lide, at det er noget særligt her. Gæsterne herinde går nok mere op i udseendet og i penge end dem, der sidder på en bar med en øl i hånden dernede," siger hun og peger ned ad Vestergade.
"Det er meget mere hypet. Det er det bare."
På den anden side af køen er der en trappe ned til en mørk gang, som med ét krænger sig op i et gigantisk rum. Hives mørke indre er en tjærefarvet katedral, der glimtvis bades i lys og eksponerer vridende kroppe på det store dansegulv. Lange, glatte kroppe, der poserer og ægger i takt med den hurtige junglebas fra dj-pulten.
At stå på Hives dansegulv føles som at stå på bunden af en tragt og kigge op. Til alle sider troner borde og lædersofaer sig op og op i lag. Drenge står op i de hævede sofaer og spejder ned over dansegulvet, mens de rytmisk åbner overdimensionerede Ciroc-vodkaflasker for at skænke til vennerne.
Det bedste bord koster omtrent 10.000 kr., afhængig af dagen, men så er der også stjernekastere i bowlen med is og flasker, som knistrer opsigtsvækkende fra baren og forbi dansegulvet op til bordet.
Hive omsætter i nat for 350.000 kr., hvilket er et pænt resultat uden at være prangende.
"De største highrollers kan godt smide et seks-cifret beløb på en aften. Men så har de også tømt baren - og hele byen - for champagne," siger Adam Falbert senere.
