De bedste tv-serier til årets juleferie
Med juleaften på en onsdag kan de fleste få en lang juleferie i år. Ud over familiehygge og julefrokoster giver det også tid til tv-serier. Her er fem af de bedste, både nye og gamle
08. dec. 2025 KL. 19.00
Gem til senere
En mors værste mareridt i intens thrillerMan kan næsten ikke forestille sig noget værre som forælder. Da Marissa (Sarah Snook, “Succession”) vil hente sin unge søn Milo fra legeaftalen med drengen Jacob fra sønnens nye skole, har kvinden, der åbner døren, aldrig hørt om ham. Desperationen spreder sig over otte afsnit i “All Her Fault”, hvor Marissa går gennem sit værste mareridt, mens hun forsøger at finde Milo og fange kidnapperne.
