Det er sensommer i Zug og dermed begrænset med mennesker på landsbyens centrale plads, Landsgemeindeplatz.
Normalt er her sort af folk ved middagstid, og frokostgæsterne står i kø for at få et bord enten ude eller inde i Restaurant Domus, der går for at være et af byens bedre spisesteder.Jeg var træt af den skandinaviske model, hvor alle dem, der skaber job, skal løfte en stadig større byrdeDem er der ellers ikke mange af, for Zug er slet ikke en by, hvor man går ud og spiser andet end til frokost. Her arbejder man bare. Fra morgen til aften.
Den schweiziske by Zug er ikke blot et oplagt skattely, men også en hyggelig by med masser af sjæl og traditionel arkitektur.
Zug er vel det, man kan kalde en omvendt soveby. Her bor næsten ingen mennesker, men her er masser af job, så folk kommer rejsende hertil hver eneste morgen.
Mellem kl. 7-9 er banegården én stor myretue af travle mappedyr og velklædte kvinder, der i rask tempo bevæger sig mod diskret udseende kontor- bygninger – både i den nye bydel, men også i den gamle middelalderby, hvor der er indrettet kontorer i mange af de velholdte ejendomme fra midten af 1400-tallet.
Kontorerne gemmer sig mellem dyrt udseende ure- og juvelerforretninger, gallerier med moderne kunst samt caféer, der alle har den berømte, lokale Kirschtorte, altså kirsebærtærte, på menuen.
Læs også:Rekord-palæ koster tæt på 1 mia. kroner
Dem køber det arbejdende folk nok ikke så mange af, for tærten er tung og godt sprittet til med likør, og den går ikke, når arbejdsdagen gerne skal nå op på ni-ti timer.
Ifølge de officielle statistikker har Zug mere end 32.000 arbejdspladser til de kun godt 27.000 mennesker, der bor i kommunen eller kantonen, som det lokale selvstyre hedder på disse breddegrader.
Sådan har det dog ikke altid været. Zug er oprindelig en klassisk landbrugsregion, og landbrugsjord, skove og søer udgør stadig op mod 90 pct. af arealet.
Det efterlader små 10 pct. til kontorbygninger og trist udseende etagebyggeri, for det skal der også være plads til, når man som Zug er gået målrettet efter at tiltrække administrative erhverv, der kan spytte godt i kommunekassen.
Ikke at skatterne er særlig høje. Faktisk er de nogle af de laveste i hele verden, og det er selve idéen bag fænomenet Zug.
Med en meget omdiskuteret skattereform i 1947 lykkedes det den forholdsvis fattige landbrugs- region at vende udviklingen og tiltrække store, internationale virksomheder samt enkeltpersoner med godt fyldte tegnebøger.
Det var noget, der kunne mærkes i landsbyen, hvor specielt huspriserne tog sig et ordentlig nøk opad. En udvikling, der kun er blevet forstærket yderligere gennem de sidste ti år.
I dag er det stort set umuligt at komme ind på boligmarkedet, hvis balancen på kontoen er under 5 mio. kr.
En treværelseslejlighed med udsigt til Zugersee kan erhverves for 9 mio. kr. og opefter. De boomende huspriser har betydet, at Zug er overladt til rige udlændinge, mens de lokale indbyggere flytter længere og længere væk fra byen.
Nogle rykker helt teltpælene op og flytter til mindre velhavende dele af Schweiz, hvor fokus på penge ikke er så massivt som i Zug.
"Det er jo det første, du bemærker, når du kommer herned. Der er store brands overalt. På bilerne, tøjet og urene. Selv villaerne oser af velstand. Men det er også blevet sådan, at schweizerne lever for sig, og udlændingene lever for sig. Det er to adskilte verdener, men fælles for begge parter er det enorme fokus på penge og rigdom," fortæller Charlotte Zenhäusern, 44, der er dansker og har boet syv år i Zug.
Hun har tidligere boet i USA og Frankrig samt levet seks år sammen med sin familie i Japan. I dag er hun tilknyttet turistmyndigheden i Zug og har været vidne til byens eksplosive vækst.
"Der er sket rigtig meget, og schweizerne kæmper bravt for at opretholde idyllen. De er traditionsbundne mennesker, og de dyrker deres kultur og historie aktivt. De elsker deres små landsbyer, kirkeklokker og gammeldags mad, men samtidig har de formået at inkorporere alt det nye, som Zug jo også er et bevis på."
"Det er en meget moderne by med fuldt udviklet infrastruktur og et offentligt apparat, der er til for at servicere borgerne bedst muligt. Alting hernede er sat i system, og det fungerer bare. Sammen med den lave skat er det naturligvis en af årsagerne til, at mange udlændinge finder det attraktivt at flytte hertil," forklarer Charlotte Zenhäusern.
Zug kan i dag bryste sig af at have beboere fra intet mindre end 128 nationer, men en anden – og måske mere opsigtsvækkende – rekord trænger sig på. Zug er nemlig ikke blot den mindste kanton i Schweiz, den er samtidig regionen med den højeste koncentration af dollarmillionærer i hele Schweiz.
"Det skaber selvfølgelig en særlig atmosfære. Du ser rigtig mange store biler, og man vender sig ikke længere om på gaden, når der kommer en Ferrari eller Maserati forbi. De mennesker, der bor her, går op i kvalitet. Og selv en cykel er ikke bare en cykel. Nej, det er den rigtige cykel med alt det rigtige udstyr til," siger Charlotte Zenhäusern.
Butikkerne vidner om det samme. De store mærke- vareproducenter er alle repræsenteret, ligesom der er specialforretninger, der fører det nyeste inden for skiudstyr, vandreudstyr og en generel aktiv livsstil.
Kun cigarforretningen i byens nye forretningsdistrikt stikker lidt ud med en læderlounge, hvor kunderne prøveryger deres nyindkøb i gamle, slidte chesterfield-sofaer.
Træder man først indenfor i de anonyme kontorbygninger møder man et noget andet syn. Her er luften klinisk ren, der er ordentligt og pænt. Og så er receptionen gerne fyldt med en noget mærkværdig form for design: postkasser. Ofte flere hundrede ens udseende postbokse side om side i lange, lige rækker. Ikke for ingenting er Zug ofte omtalt som postkasse- firmaernes hovedstad.
Ifølge Wall Street Journal har Zug lige præcis det, der tiltrækker den slags firmaer, der kan nøjes med en postkasse og selvfølgelig en person, der kan tømme den i ny og næ: lave skatter.
I Zug har byens beboere en gennemsnitlig personlig skatteprocent på maks. 22,9 pct., mens globale virksomheder som f.eks. British American Tobacco, Siemens og Burger King, der alle har kontorer i landsbyen, slipper med maks. 15,4 pct. i skat.
Skattereformen fra 1947 har altså været en succes – set med økonomiske briller – men socialt har den haft store konsekvenser for byens borgere, der er blevet splittet i spørgsmålet om, hvorvidt byen skal følge med i det kapløb, der handler om at sænke skatterne yderligere, så Zug fortsat kan være et attraktivt hjemsted for nogle af klodens største konglomerater.
Læs også:Skattely i byens bedste villakvarter
På Landsgemeindeplatz hersker der stille idyl, og folk er langsomt ved at finde tilbage til deres kontorer efter en let frokost i det fri. En nonne iklædt hvid kjole, hvid hovedbeklædning og et stort guldkors om halsen sidder tilbage og nyder sin kaffe. Hun er fra det lokale kloster lidt længere oppe ad Zugerberg.
De andre gæster ænser hende knap. Hun er åbenbart et lige så typisk syn som de to herrer klædt i jakkesæt, der sidder i det modsatte hjørne af lokalet og taler forretning. Det er business as usual.
Civilingeniør Jens Ulrik Hansen, 50, var medstifter og CEO i konsulentvirksomheden Imind i Danmark samt tidligere partner i PA Consulting Group, inden han flyttede til Zug for halvandet år siden.
Han har en svensk kæreste, men ingen børn.
"Jeg er en af de her folk, der er kommet til Zug for at prøve noget helt andet. Jeg føler mig som en del af den voksende gruppe, der fraflytter nationalstaten for i stedet at slå sig ned overalt på jorden eller i hvert fald i et miljø, hvor man trives med effektivitet og kvalitet."
Jens Ulrik Hansen flyttede til Zug for at skabe sig en ny tilværelse. Og han har ikke fortrudt sin beslutning.
"Jeg var træt af den skandinaviske model, hvor alle dem, der skaber job, skal løfte en stadig større byrde. Jeg følte mig så skidt tilpas i det miljø, at jeg tog en abrupt beslutning og flyttede herned i marts 2011. Nu starter jeg så helt forfra her i Zug med etableringen af min virksomhed Future Associates AG, og det kunne naturligvis kun lade sig gøre, da jeg p.t. ikke har en familie at forsørge."Jeg opfatter mig som en global borger og har absolut ingen problemer med at aflevere mit danske statsborgerskab"Det tog mig tre dage at blive fuldt ud registreret hos de schweiziske myndigheder, mens det tog mig tre måneder at blive afregistreret i Danmark. Det siger lidt om forskellene på de to lande. Hernede har jeg allerede mødt et hav af inspirerende og dygtige mennesker, men man er uden tvivl sin egen lykkes smed. Jeg kommer ikke med en formue, men jeg mener selv, at jeg har nogle erfaringer og kompetencer, der er brug for."
"Jeg er på en rejse, hvor det handler om at få kapital og kreativitet til at mødes. Vi kan hurtigt blive enige om, at der er meget større kreativitet i Danmark, men kapitalen – især den risikovillige – er jo hernede. Desuden møder du ikke så mange bureaukratiske forhindringer. Det kilder allerede i maven bare ved tanken. Det er jo et socialt eksperiment."
"Jeg vender ikke tilbage til Danmark. Så rejser jeg hellere videre til New York, Asien eller måske et tredje sted. Jeg opfatter mig som en global borger og har absolut ingen problemer med at aflevere mit danske statsborgerskab, hvis det skulle blive nødvendigt."
Daniel Hansen, 33, bor sammen med sin kæreste, Mette Hansen, 28, i et hus 10 km fra centrum i Zug.
De flyttede til Schweiz i 2009 og ejer virksomheden Omnia, der rådgiver om stiftelse og bestyrelse af fonde registreret i Schweiz og Cypern. Firmaet har ca. 400 primært danske kunder og 12 fuldtidsansatte.
"Før vi kom til Zug, var Schweiz bare et sted, jeg kendte for ost, ure og lave skatter. I dag opfatter jeg det lidt anderledes. Jeg kalder det for Monaco uden snob-effekten. Du kan jo ikke se på folk, at de er rige. Det er meget low-key, og det trives vi godt med."
Mette Hansen ville gerne bo i udlandet for at øge parrets livskvalitet. De havde egentlig kig på USA, Hong Kong eller Dubai, men endte i Zug.
"Min kæreste og jeg ville gerne prøve at bo i udlandet for at øge vores livskvalitet. Det kunne være USA, Hong Kong eller Dubai, men det blev så Schweiz, fordi det ligger så forholdsvis tæt på alting i Europa, og her er virkelig et godt og meget internationalt erhvervsklima."
"Vi valgte ikke kun Zug på grund af de lave skatter. Det spillede selvfølgelig en rolle, men hvis det havde været afgørende, kunne vi lige så godt være rejst til Dubai, hvor de jo slet ikke betaler skat. Vi nyder naturen hernede, samfundet og menneskene. Alting."Jeg ved ikke, om jeg vender permanent tilbage til Danmark. Det eneste, jeg virkelig savner, er havet og de brede sandstrande"Jeg har lavet virksomheder, siden jeg var 16 år. I starten solgte jeg computere til landmænd, men så lavede jeg bookingsystemer til hotel- og restaurationsbranchen. Senere fulgte IP-telefoni, så jeg har været vidt omkring. Men jeg blev træt af det iværksætterræs derhjemme, hvor du skal sidde i en kælder i flere år for at holde udgifterne nede og samtidig finder investorer, der tror på dit projekt. Her behøver jeg stort set kun at træde ud af døren, før jeg møder potentielle investorer."
"Jeg har fået mere tid til at arbejde med udvikling af nye projekter, efter at jeg er flyttet herned, og jeg synes også, jeg har fået mere fritid sammen med min kæreste. Jeg var heldig, fordi jeg stort set kan styre min virksomhed via e-mail, Skype og et par møder i ny og næ. Nu har vi så fået en meget bedre balance i vores liv."
"Folk tror, at man skal være meget rig for at flytte til Schweiz, men nej, man får et rigt liv af at bo i Schweiz. Jeg tror ikke, at vi vender hjem til Danmark. Måske beholder vi Zug som base, men køber også en lejlighed i New York."
Læs også:Mød verdens ti største fodbold-milliardærer
"Engang troede jeg, at det at drive en virksomhed handlede om at møde på arbejde hver morgen og så knokle løs til sen aften. Måske kunne man så sælge sin virksomhed om mange år og nyde sit otium, men det er ikke noget, jeg ville gå og vente på. Livet er her og nu, og det skal nydes fuldt ud."
Læs også:
Her jager jetsettet boliger fra helikopter
Aeroloft - Ny privat suite i skyerne
.
Normalt er her sort af folk ved middagstid, og frokostgæsterne står i kø for at få et bord enten ude eller inde i Restaurant Domus, der går for at være et af byens bedre spisesteder.Jeg var træt af den skandinaviske model, hvor alle dem, der skaber job, skal løfte en stadig større byrdeDem er der ellers ikke mange af, for Zug er slet ikke en by, hvor man går ud og spiser andet end til frokost. Her arbejder man bare. Fra morgen til aften.
Den schweiziske by Zug er ikke blot et oplagt skattely, men også en hyggelig by med masser af sjæl og traditionel arkitektur.
Zug er vel det, man kan kalde en omvendt soveby. Her bor næsten ingen mennesker, men her er masser af job, så folk kommer rejsende hertil hver eneste morgen.
Mellem kl. 7-9 er banegården én stor myretue af travle mappedyr og velklædte kvinder, der i rask tempo bevæger sig mod diskret udseende kontor- bygninger – både i den nye bydel, men også i den gamle middelalderby, hvor der er indrettet kontorer i mange af de velholdte ejendomme fra midten af 1400-tallet.
Kontorerne gemmer sig mellem dyrt udseende ure- og juvelerforretninger, gallerier med moderne kunst samt caféer, der alle har den berømte, lokale Kirschtorte, altså kirsebærtærte, på menuen.
Læs også:Rekord-palæ koster tæt på 1 mia. kroner
Dem køber det arbejdende folk nok ikke så mange af, for tærten er tung og godt sprittet til med likør, og den går ikke, når arbejdsdagen gerne skal nå op på ni-ti timer.
Ifølge de officielle statistikker har Zug mere end 32.000 arbejdspladser til de kun godt 27.000 mennesker, der bor i kommunen eller kantonen, som det lokale selvstyre hedder på disse breddegrader.
Sådan har det dog ikke altid været. Zug er oprindelig en klassisk landbrugsregion, og landbrugsjord, skove og søer udgør stadig op mod 90 pct. af arealet.
Det efterlader små 10 pct. til kontorbygninger og trist udseende etagebyggeri, for det skal der også være plads til, når man som Zug er gået målrettet efter at tiltrække administrative erhverv, der kan spytte godt i kommunekassen.
Ikke at skatterne er særlig høje. Faktisk er de nogle af de laveste i hele verden, og det er selve idéen bag fænomenet Zug.
Med en meget omdiskuteret skattereform i 1947 lykkedes det den forholdsvis fattige landbrugs- region at vende udviklingen og tiltrække store, internationale virksomheder samt enkeltpersoner med godt fyldte tegnebøger.
Det var noget, der kunne mærkes i landsbyen, hvor specielt huspriserne tog sig et ordentlig nøk opad. En udvikling, der kun er blevet forstærket yderligere gennem de sidste ti år.
Traditionsbundne schweizere
I dag er det stort set umuligt at komme ind på boligmarkedet, hvis balancen på kontoen er under 5 mio. kr.
En treværelseslejlighed med udsigt til Zugersee kan erhverves for 9 mio. kr. og opefter. De boomende huspriser har betydet, at Zug er overladt til rige udlændinge, mens de lokale indbyggere flytter længere og længere væk fra byen.
Nogle rykker helt teltpælene op og flytter til mindre velhavende dele af Schweiz, hvor fokus på penge ikke er så massivt som i Zug.
"Det er jo det første, du bemærker, når du kommer herned. Der er store brands overalt. På bilerne, tøjet og urene. Selv villaerne oser af velstand. Men det er også blevet sådan, at schweizerne lever for sig, og udlændingene lever for sig. Det er to adskilte verdener, men fælles for begge parter er det enorme fokus på penge og rigdom," fortæller Charlotte Zenhäusern, 44, der er dansker og har boet syv år i Zug.
Hun har tidligere boet i USA og Frankrig samt levet seks år sammen med sin familie i Japan. I dag er hun tilknyttet turistmyndigheden i Zug og har været vidne til byens eksplosive vækst.
"Der er sket rigtig meget, og schweizerne kæmper bravt for at opretholde idyllen. De er traditionsbundne mennesker, og de dyrker deres kultur og historie aktivt. De elsker deres små landsbyer, kirkeklokker og gammeldags mad, men samtidig har de formået at inkorporere alt det nye, som Zug jo også er et bevis på."
"Det er en meget moderne by med fuldt udviklet infrastruktur og et offentligt apparat, der er til for at servicere borgerne bedst muligt. Alting hernede er sat i system, og det fungerer bare. Sammen med den lave skat er det naturligvis en af årsagerne til, at mange udlændinge finder det attraktivt at flytte hertil," forklarer Charlotte Zenhäusern.
Kantonen med flest dollarmillionærer
Zug kan i dag bryste sig af at have beboere fra intet mindre end 128 nationer, men en anden – og måske mere opsigtsvækkende – rekord trænger sig på. Zug er nemlig ikke blot den mindste kanton i Schweiz, den er samtidig regionen med den højeste koncentration af dollarmillionærer i hele Schweiz.
"Det skaber selvfølgelig en særlig atmosfære. Du ser rigtig mange store biler, og man vender sig ikke længere om på gaden, når der kommer en Ferrari eller Maserati forbi. De mennesker, der bor her, går op i kvalitet. Og selv en cykel er ikke bare en cykel. Nej, det er den rigtige cykel med alt det rigtige udstyr til," siger Charlotte Zenhäusern.
Butikkerne vidner om det samme. De store mærke- vareproducenter er alle repræsenteret, ligesom der er specialforretninger, der fører det nyeste inden for skiudstyr, vandreudstyr og en generel aktiv livsstil.
Kun cigarforretningen i byens nye forretningsdistrikt stikker lidt ud med en læderlounge, hvor kunderne prøveryger deres nyindkøb i gamle, slidte chesterfield-sofaer.
Træder man først indenfor i de anonyme kontorbygninger møder man et noget andet syn. Her er luften klinisk ren, der er ordentligt og pænt. Og så er receptionen gerne fyldt med en noget mærkværdig form for design: postkasser. Ofte flere hundrede ens udseende postbokse side om side i lange, lige rækker. Ikke for ingenting er Zug ofte omtalt som postkasse- firmaernes hovedstad.
Ifølge Wall Street Journal har Zug lige præcis det, der tiltrækker den slags firmaer, der kan nøjes med en postkasse og selvfølgelig en person, der kan tømme den i ny og næ: lave skatter.
I Zug har byens beboere en gennemsnitlig personlig skatteprocent på maks. 22,9 pct., mens globale virksomheder som f.eks. British American Tobacco, Siemens og Burger King, der alle har kontorer i landsbyen, slipper med maks. 15,4 pct. i skat.
Skattereformen fra 1947 har altså været en succes – set med økonomiske briller – men socialt har den haft store konsekvenser for byens borgere, der er blevet splittet i spørgsmålet om, hvorvidt byen skal følge med i det kapløb, der handler om at sænke skatterne yderligere, så Zug fortsat kan være et attraktivt hjemsted for nogle af klodens største konglomerater.
Læs også:Skattely i byens bedste villakvarter
På Landsgemeindeplatz hersker der stille idyl, og folk er langsomt ved at finde tilbage til deres kontorer efter en let frokost i det fri. En nonne iklædt hvid kjole, hvid hovedbeklædning og et stort guldkors om halsen sidder tilbage og nyder sin kaffe. Hun er fra det lokale kloster lidt længere oppe ad Zugerberg.
De andre gæster ænser hende knap. Hun er åbenbart et lige så typisk syn som de to herrer klædt i jakkesæt, der sidder i det modsatte hjørne af lokalet og taler forretning. Det er business as usual.
"Jeg ville prøve noget helt andet"
Civilingeniør Jens Ulrik Hansen, 50, var medstifter og CEO i konsulentvirksomheden Imind i Danmark samt tidligere partner i PA Consulting Group, inden han flyttede til Zug for halvandet år siden.
Han har en svensk kæreste, men ingen børn.
"Jeg er en af de her folk, der er kommet til Zug for at prøve noget helt andet. Jeg føler mig som en del af den voksende gruppe, der fraflytter nationalstaten for i stedet at slå sig ned overalt på jorden eller i hvert fald i et miljø, hvor man trives med effektivitet og kvalitet."
Jens Ulrik Hansen flyttede til Zug for at skabe sig en ny tilværelse. Og han har ikke fortrudt sin beslutning.
"Jeg var træt af den skandinaviske model, hvor alle dem, der skaber job, skal løfte en stadig større byrde. Jeg følte mig så skidt tilpas i det miljø, at jeg tog en abrupt beslutning og flyttede herned i marts 2011. Nu starter jeg så helt forfra her i Zug med etableringen af min virksomhed Future Associates AG, og det kunne naturligvis kun lade sig gøre, da jeg p.t. ikke har en familie at forsørge."Jeg opfatter mig som en global borger og har absolut ingen problemer med at aflevere mit danske statsborgerskab"Det tog mig tre dage at blive fuldt ud registreret hos de schweiziske myndigheder, mens det tog mig tre måneder at blive afregistreret i Danmark. Det siger lidt om forskellene på de to lande. Hernede har jeg allerede mødt et hav af inspirerende og dygtige mennesker, men man er uden tvivl sin egen lykkes smed. Jeg kommer ikke med en formue, men jeg mener selv, at jeg har nogle erfaringer og kompetencer, der er brug for."
"Jeg er på en rejse, hvor det handler om at få kapital og kreativitet til at mødes. Vi kan hurtigt blive enige om, at der er meget større kreativitet i Danmark, men kapitalen – især den risikovillige – er jo hernede. Desuden møder du ikke så mange bureaukratiske forhindringer. Det kilder allerede i maven bare ved tanken. Det er jo et socialt eksperiment."
"Jeg vender ikke tilbage til Danmark. Så rejser jeg hellere videre til New York, Asien eller måske et tredje sted. Jeg opfatter mig som en global borger og har absolut ingen problemer med at aflevere mit danske statsborgerskab, hvis det skulle blive nødvendigt."
Zug er Monaco uden snob-effekt
Daniel Hansen, 33, bor sammen med sin kæreste, Mette Hansen, 28, i et hus 10 km fra centrum i Zug.
De flyttede til Schweiz i 2009 og ejer virksomheden Omnia, der rådgiver om stiftelse og bestyrelse af fonde registreret i Schweiz og Cypern. Firmaet har ca. 400 primært danske kunder og 12 fuldtidsansatte.
"Før vi kom til Zug, var Schweiz bare et sted, jeg kendte for ost, ure og lave skatter. I dag opfatter jeg det lidt anderledes. Jeg kalder det for Monaco uden snob-effekten. Du kan jo ikke se på folk, at de er rige. Det er meget low-key, og det trives vi godt med."
Mette Hansen ville gerne bo i udlandet for at øge parrets livskvalitet. De havde egentlig kig på USA, Hong Kong eller Dubai, men endte i Zug.
"Min kæreste og jeg ville gerne prøve at bo i udlandet for at øge vores livskvalitet. Det kunne være USA, Hong Kong eller Dubai, men det blev så Schweiz, fordi det ligger så forholdsvis tæt på alting i Europa, og her er virkelig et godt og meget internationalt erhvervsklima."
"Vi valgte ikke kun Zug på grund af de lave skatter. Det spillede selvfølgelig en rolle, men hvis det havde været afgørende, kunne vi lige så godt være rejst til Dubai, hvor de jo slet ikke betaler skat. Vi nyder naturen hernede, samfundet og menneskene. Alting."Jeg ved ikke, om jeg vender permanent tilbage til Danmark. Det eneste, jeg virkelig savner, er havet og de brede sandstrande"Jeg har lavet virksomheder, siden jeg var 16 år. I starten solgte jeg computere til landmænd, men så lavede jeg bookingsystemer til hotel- og restaurationsbranchen. Senere fulgte IP-telefoni, så jeg har været vidt omkring. Men jeg blev træt af det iværksætterræs derhjemme, hvor du skal sidde i en kælder i flere år for at holde udgifterne nede og samtidig finder investorer, der tror på dit projekt. Her behøver jeg stort set kun at træde ud af døren, før jeg møder potentielle investorer."
"Jeg har fået mere tid til at arbejde med udvikling af nye projekter, efter at jeg er flyttet herned, og jeg synes også, jeg har fået mere fritid sammen med min kæreste. Jeg var heldig, fordi jeg stort set kan styre min virksomhed via e-mail, Skype og et par møder i ny og næ. Nu har vi så fået en meget bedre balance i vores liv."
"Folk tror, at man skal være meget rig for at flytte til Schweiz, men nej, man får et rigt liv af at bo i Schweiz. Jeg tror ikke, at vi vender hjem til Danmark. Måske beholder vi Zug som base, men køber også en lejlighed i New York."
Læs også:Mød verdens ti største fodbold-milliardærer
"Engang troede jeg, at det at drive en virksomhed handlede om at møde på arbejde hver morgen og så knokle løs til sen aften. Måske kunne man så sælge sin virksomhed om mange år og nyde sit otium, men det er ikke noget, jeg ville gå og vente på. Livet er her og nu, og det skal nydes fuldt ud."
Læs også:
Her jager jetsettet boliger fra helikopter
Aeroloft - Ny privat suite i skyerne
.
