Danske kunstskatte for mio. strømmer hjem efter auktion i London – nu venter New York i denne uge
Seks danske malerier er allerede købt hjem til danske museer efter første del af John Loebs storauktion i London i marts, og ti værker er endt hos private samlere. Nu venter New York 19. og 21. maj, hvor de mest værdifulde Hammershøi-malerier kan sætte nye prisrekorder
17. maj 2026 KL. 15.31
Gem til senere
Da den amerikanske finansmand og tidligere Danmark-ambassadør John Loeb i marts begyndte at sælge sin berømte samling af dansk kunst på auktion i London, strømmede både danske museer og private samlere til. Seks værker blev købt hjem til danske museer, og samtidig blev der sat ny verdensrekord for Anna Ancher.Nu rettes blikket mod New York, hvor de mest værdifulde værker i Loebs samling – heriblandt flere hovedværker af Vilhelm Hammershøi – kommer under hammeren 19.-21. maj. Spørgsmålet er, om priserne kan sende dansk kunst ind i en ny international superliga.
