Dansk feedback skal fjerne uvaner i kinesiske elbiler
Xpeng er et af de få kinesiske mærker med succes i Danmark. Årsagen er stærk teknologi og tæt kontakt til danske ejere, der er med til at gøre bilerne mere “danske”
15. feb. 2026 KL. 12.02
Gem til senere
Tech-firmaet Xpeng brugte en flyvende tosædersdrone som blikfang for at tiltrække publikum og presse til den danske lancering i april 2022. I den nyåbnede butik i Axel Towers ved Tivoli i København havde de fire ansatte i den danske organisation et budskab: Xpeng er ikke bare endnu et kinesisk bilmærke, men et tech-firma med visioner, der rækker mod himlen.
