Polo er intet mindre end verdens ældste kendte holdspil. Allerede år 500 f. Kr. blev det spillet i Persien. Herfra bredte spillet sig til hele Asien og videre til Europa via engelske officerer, der lærte det i Indien.
I England blev sporten adopteret af samfundets top, som samlede en lille flok heste og spillede venskabelige weekendkampe. Kampene samlede fløden af den engelske overklasse, så polo fik tilnavnet kongernes sport. "Vi vil gerne nedbryde nogle af myterne. Du behøver ikke have seks ponyer for at spille polo, og det tager ikke en livstid at blive god nok til at spille" Nu kan den spilles af såvel pøbel som aristokrati, og endda på dansk jord. Til april slår landets første poloklub dørene op, og her er alle velkommen til at leje ganger og udstyr for en fast pris.
"Vi vil gerne nedbryde nogle af myterne. Du behøver ikke have seks ponyer for at spille polo, og det tager ikke en livstid at blive god nok til at spille," siger den nystartede poloforenings formand, Christian Mellentin.
To af initiativtagerne til den første danske poloklub, Louise Sandberg og Christian Mellentin. -Foto: Helene Sandberg
Designer tog initiativet
Initiativtagerne var den danskfødte designer og erfarne polospiller Louise Sandberg og hendes nyligt polointeresserede ven Jacob Klingert Jacobsen. De fik senere kontakt med entreprenør Christian Mellentin, som også er bidt af en gal polopony.
Pologlade danskere har indtil nu rejst udenlands for at spille, bl.a. har Christian Mellentin spillet i England, og en anden medstiftere, advokat Gregers Lauridsen, har spillet i Sydafrika. Men klubstifterne tror på poloens fremtid i Danmark.
"Polo indeholder alt: fart og taktik. Meget mere taktik end fok tror. Og det er hårdt fysisk, man kan ikke spille i mere end en time ad gangen," fortæller Gregers Lauridsen, som blev bidt af sporten for fem års tid siden.
Polo og smart livsstil hører sammen. Her spiller kvinder en poloturnering ved Miami Beach. -Foto: Joe Raedle/Scanpix
Han undrer sig over, at danskerne ikke for længst har kastet sig over sporten, ligesom vores naboer i England, Tyskland, og Sverige.
Samme undren ansporede Louise Sandberg til at tage initiativ til en klub i Danmark. Hun har selv spillet i England, hvor hun bor, i 13 år, og kunne ikke forstå, hvorfor sporten ikke også havde gjort sin entré i Danmark. Et land med masser af flade områder og masser af heste. "Det giver respekt at sige, at man spiller polo" Alle kan spille polo, hævder de tre initiativtagere. Uden tidligere golferfaring, hockeyerfaring eller holdsporerfaring – og uden rideerfaring!
Undertegnede, som har redet siden syvårsalderen, ser nok lidt skeptisk ud. Ved polokampe står der altid en ambulance klar.
Foto: Helene Sandberg
Hestene, som ofte er eksvæddeløbsheste, flintrer af sted med op til 60 km/t og vender på tallerkener, der er en masse lange spænde-ben-truende stave involverede, og spillerne hænger ud fra hestens sider for at ramme bolden. Uden rideerfaring?
"Jeg kan godt forstå din skepsis," smiler Christian Mellentin.
Provokerer ryttere
Han erkender, at påstanden ligefrem kan virke en smule provokerende på det ridende folk, som har brugt årevis bare på at få hesten til at trave i pæne cirkler i ridehuset.
"Du har redet så mange år, og så kommer der pludselig en og siger, at nu spiller han altså polo – det devaluerer jo fuldstændig alle de mange timer, du har brugt på dressur," siger Christian Mellentin.
Men en ting er at spille polo, noget andet er at være god til det. En vis kompleksitet er uundgåelig, når man kombinerer høj fart, boldspil og heste.
Man skal tænke på sin position på banen i forhold til medspillerne, økonomisk brug af hestens kræfter samt svinge staven roligt, uanset hvor hurtigt man galoperer, for hestens fart skal nok sørge for, at slaget bliver rigeligt hårdt. Og lad for guds skyld være med at ramme hesten.
Foto: Scanpix
Men netop de mange faktorer er med til at gøre polo til en slags underbevidst genvej til ridefærdigheder ifølge spillerne.
"Det øjeblik, man spiller to mod to, så glemmer man alt om hesten. Man bliver så optaget af spillet med alle sanser i kroppen, og hele fysikken er i gang. Jeg har ikke oplevet andre sportsgrene, der griber en på samme måde."
"Og hestene er meget følsomme, de reagerer på vægt, så du behøver næsten kun kigge efter bolden, så er hesten klar til at dreje. Det er meget intuitivt. Og det behøver jo ikke at gå så hurtigt fra starten. Hastigheden kan sættes op, efterhånden som man bliver bedre til at ride," siger Christian Mellentin. "Antallet af poloarrangementer samt tilskuere til polo er eksploderet" "Jeg kunne ikke engang lide heste, før jeg prøvede polo," tilføjer Jacob Klingert Jacobsen og fortsætter: "Det er så fortryllende, første gang du sætter dig op. Netop fordi du har en fornemmelse af, at det her er det sværeste, du nogensinde har begivet dig ud i. Og så lige pludselig har du ramt til bolden. Inden for 45 minutter fra jeg satte mig op på hesten, ramte jeg min første polobold i galop."
Foto: Helene Sandberg
I lande som England, USA og ikke mindst Argentina er polo for længst blevet tilgængeligt for alle, der har lyst. Her kan man gå til polo, ligesom man går til ridning, svømning eller karate.
"Du kan få det på det niveau, du vil have det. Du kan rejse hele verden rundt med de bedste heste og spille, eller du kan tage en lektion engang i mellem i klubben," siger Christian Mellentin.
God tilskuersport
Selvom sporten i teorien burde have mistet eksklusivitet, da den debuterede som fritidsaktivitet for alle interesserede, hænger den eksklusive atmosfære ved. Og sportens fremgang er godt hjulpet af både de eksklusive fornemmelser og den høje underholdningsværdi, også for tilskuere.
"De sidste ti år er der sket en kæmpe udvikling. I England er der sket en fordobling af antallet af klubber og registrerede medlemmer. Og over hele verden kan man se, at antallet af poloarrangementer samt tilskuere til polo er eksploderet," siger Louise Sandberg.
"Ud over selve sporten er det også takket være livsstilen, og hele det look, vi har, det tøj, vi har på. Der er så mange luksusmærker, der tjener kassen på det look," tilføjer hun.
Foto: Helene Sandberg
Af samme grund mener initiativtagerne, at danskere med Ralph Lauren-poloshirt vil glæde sig over at få muligheden for at pege på trøjens mærke og sige: "Det dér, det gjorde jeg faktisk lige i dag."
Selv hvis de kun vil prøve en gang eller to for at sige, at de har prøvet det og dermed få lidt street credit.
Point på cv'et
For ja, det giver respekt at sige, at man spiller polo, griner Jacob Klingert Jacobsen. I et adrenalinsøgende samfund, hvor ekstremsport giver point på cv'et, kan polo måske blive det nye kick.
Selvom initiativtagerne ikke mener, det er specielt farligt – i hvert fald ikke sammenlignet med ridning generelt, ski, faldskærmsudspring, og hvad folk ellers laver i dag.
"Der er jo alle mulige actionprægede sportsgrene i dag. Og det handler jo om at tøjle faren, ikke om at bringe sig selv i fare. Ud over fascinationen af historien og traditionen og stilen i polo er man fascineret af at kunne tøjle farten og faren, mestre alle de ting, man skal mestre – ligesom når man skal lære at beherske en sejlbåd," siger Christian Mellentin.