Danmark har sat en ny rekord indenfor ølskabelse i året, der gik. Hver eneste dag kom der tre nye øl på markedet, og således kom der i alt 1.000 nye øl i 2014.
Det har ølsitet Beerticker.dk regnet ud, og ikke alene har vi fået rekordmange nye øl, det er også blevet en bedre forretning at brygge dem. De 77 små bryggeriers regnskaber viser, at de i 2013 tilsammen har skabt et overskud på 18 mio. kr. Til sammenligning var der røde tal på bundlinien i 2011.
"Alle har de nu det til fælles, at kvaliteten er meget høj. Selv den mindste nørdbrygger har styr på kvaliteten af det øl, han brygger"
Senest har det uafhængige amerikanske site for ølentusiaster, Ratebeer.com, kåret verdens bedste øl, og tre danske bryggerier markerer sig flot på verdens øl-topti
Ølbrygger Mikkel Borg Bjergsø tager med Mikkeller en tredjeplads, mens hans bror Jeppe Jarnit-Bergsø, der brygger Evil Twin Brewing i New York ligger på en syvende plads. På en niende plads ligger københavner-bryggeriet To Øl.
Det har været en lang rejse, fra dengang brygger Jacobsen hældte bryg efter bryg i rendestenen, fordi øllet var dårligt.
Mikkel Borg Bjergsø er manden bag Mikkeller
Det skyldtes, at han ikke kunne styre gæren og brygprocessen. Først da han bragte den bayerske undergær hjem i egen favn, kunne Carlsberg brygge øl, der holdt en ensartet kvalitet og ikke blev dårlig.
Netop ensartethed og kvalitet var de store bryggeriers bolværk mod de nye mikrobryggerier for godt 15 år siden, da ølbølgen for alvor ramte Danmark. Mikrobryggeriernes produkt varierede fra bryg til bryg og havde masser af brygfejl, som man lo overbærende af i den etablerede branche.
Her bryggede man de velkendte pilsnerøl samt nogle enkelte store og små søskende, alt sammen baseret på Jacobsens undergær. Det var nemt at styre, smagte ens hver gang og var billigt. Syv-otte forskellige typer øl var, hvad der dengang blev brygget på de 13 bryggerier i Danmark.
De nye mikrobryggerier, der opstod fra 2001, var i høj grad inspireret af den belgiske, engelske og amerikanske tradition med brug af overgær og det væld af duft- og smagsindtryk, overgæren byder på. Det stod i stærk kontrast til den endimensionelle oplevelse af undergæret dansk pilsnerøl.
Men den overgærede øl var sværere at brygge, og grundlæggende var de nye bryggere blot glade amatører, som sjældent mestrede den grundlæggende fødevarehygiejne, som er vigtig for at holde styr på de mange bakterier i en bryggeproces.
Kampen mod pilsnerøl
Grøften mellem de veluddannede, dygtige brygmestre på de etablerede bryggerier og de nye cowboys var afgrundsdyb.
For de små nye bryggerier var den danske pilsner indbegrebet af alt, hvad man ville væk fra. Og de etablerede bryggere ville for alt i verden ikke slås i hartkorn med disse amatører.
Tobias Emil Jensen (tv.) og Tore Gynther (th.) har startet mikrobryggeriet To Øl i Kø benhavn, der ligger som nummer ni på Ratebeer.com.
Det nye øl var positivt interessant, fordi det var nyt. Der kom et hav af nye ølkategorier til, så der på kun tre-fire år pludselig var 40-50 forskellige nye typer, der tog kampen op med pilsnerøllet. Men det var også negativt interessant, for der var mange brygfejl.
Mange glade entusiastbryggere fandt på den hårde måde ud af, at det at brygge øl er 50 pct. rengøring, 40 pct. logistisk og markedføring og kun 10 pct. egentlig brygning.
Efterhånden som flere og flere nye bryggerier skød op, blev der kamp om hyldecentimeterne, og hvis øllet ikke var fejlfrit, var der altid et andet bryggeri klar til at overtage pladsen. Det satte fokus på kvaliteten.
Innovative opkomlinge
Ikke kun nye bryggere startede egne bryggerier. Bryggere fra Carlsberg og Royal Unibrew sprang fra gode jobs, blev iværksættere og startede bryggerier som Skands, Aarhus Bryghus og Nørrebro Bryghus.
Kløften mellem de etablerede og de nye blev mindre og mindre, og med fusionen mellem mikrobryggeriernes forening, Foreningen af Små Bryghuse, og Bryggeriforeningen blev branchen forenet.
Her er der masser af brudflader, uenigheder og diskussioner, som hele tiden gør øllet bedre, og bryggerne, der laver det, dygtigere.
I Mikkeller Bar i Viktoriagade på Vesterbro i København kan man få specialøl brygget af Mikkel Borg Bjergsø og importerede øl fra nogle af verdens bedste bryggerier. Mikkeller kan bryste sig af en tredjeplads blandt verdens bedste på Ratebeer.com.
I dag har vi knapt 200 danske bryggerier, som med enkelte undtagelser holder et professionelt kvalitetsniveau. Smagsløgene er blevet skærpet og erfaringerne mangedoblet.
Innovation starter ofte med nye opkomlinge, der udvikler nyt, som de etablerede derefter kopierer, forfiner og strømliner. Sådan er det også i den danske bryggeribranche. Blandt bartendere og hjemmebryggere, der deler passionen for godt øl, opstår nye bryg og bryggerier i forskellige afskygninger.
Forretningsmodellerne varierer fra at købe og installere et bryggeri, som sælger øl til supermarkeder, til fantombryggerier, der shopper ledig kapacitet rundt omkring i markedet og brygger smalle, nørdede øl, som kun kan fås på fad på små øltempler i København og Aarhus.
Alle har de nu det til fælles, at kvaliteten er meget høj. Selv den mindste nørdbrygger har styr på kvaliteten af det øl, han brygger.
Carlsberg og Royal Unibrew brygger i dag stadig primært de øl, de altid har gjort, men Carlsbergs Semper Ardens- og Jacobsen-serier er beviser på, at bryggerigiganten har taget andre øltyper til sig.
Som en slags paradoks har de fleste mikrobryggerier ligeledes taget den traditionelle pilsner til sig, selv om det var netop den, de så ned på da hele mikrobryggeribølgen begyndte.
Søren Houmøller var medstifter af foreningen Danske Ølentusiaster i 1998 og foreningens formand frem til 2001.
