V8'eren brøler godmorgen til hele den sovende flække her i bjergene lidt udenfor den amerikanske storby Los Angeles. Det er søndag, Californiens bedste kørevej venter forude, og jeg befinder mig i verdens kraftigste muskelbil.
Solen kører stadig på vågeblus i de tidlige morgentimer, da jeg triller afsted ud mod hovedvejen.
"Hellcat vil sandsynligvis få frelste typer til at slå korsets tegn i ren forargelse, når det dæmoniske vræl fra kompressoren"
Hvis ikke bulderet fra de 717 hk i den røde Dodge Challenger Hellcat var nok til at gøre mig helt vågen, så bliver jeg det straks, da et tåkrummende "krunsj!" lyder fra den lave frontsplitter, som lige netop kysser asfalten.
Vildeste muskelbil
En Dodge Challenger er normalt en temmelig korpulent bil på over to ton, hvilket mest af alt skyldes, at den er baseret på og bygget af gamle Mercedes-reservedele.
Men med den italienske Fiat-boss Sergio Marchionne i front for Fiat Chrysler Automobiles lykkedes det Dodge Street and Racing Technology-afdelingen at få grønt lys til at bygge den ultimative muskelbil på basis af Challenger.
Bilen skulle sætte konkurrenterne på plads én gang for alle og slå fast, at Dodge leverer de vildeste muskelbiler, verden nogensinde har set.
Dodge Challenger Hellcat ser slyngelagtig ud, og med 717 hestekræfter kan den bakke attituden op.
Ingeniørerne skulle forsøge at overgå den nu pensionerede Ford Mustang GT500 Shelby, som havde 671 hk, og derfor skulle der regulære superkræfter til.
SRT-ingeniørerne var da heller ikke bange for at skrue op for kræfterne, og den motor, de endte med, er faktisk verdens højestydende serieproducerede V8-motor.
Benytter kompressor
Teknikken er en klassisk 6,2-liters V8 – dog med kompressor og 717 hk. Samtidig får den så meget køling, at Dodge garanterer, at du kan prygle den på en racerbane i tyve minutter uden, at den koger over.
Nul til 100 km/t tager 3,9 sekunder, og den æder en quartermile på blot 11,2 sekunder på standard gadedæk.
Hurtige accelerationer og ligeudkørsel er der dog ikke megen udfordring i. Vi vil meget hellere forsøge at finde ud af, om den nye Challenger Hellcat også kan klare en kurve eller to uden at sende mig ud over den første og den bedste klippekant.
Dette er verdens kraftigste serieproducerede V8-motor. Det er en 6,2-liter sag med kompressor.
Highway 74 starter som en lang firesporet, palmebeplantet boulevard, der løber forbi eksklusive shoppingcentre, restauranter, indhegnede rigmandsreservater og golfbaner i Palm Springs.
Kører du lidt længere og helt derud, hvor du passerer bygrænsen, så begynder det vilde vesten med et sæt smukke bjerge i baggrunden. Her har vi vejen helt for os selv – det er perfekt.
Hellcat er en ekstrem bil. Tophastigheden ligger på 318 km/t, og de første 100 km/t er overstået på 3,9 sek.
Siden vi hentede bilen dagen før i LAX-lufthavnen, har vi trillet artigt afsted. Men lige her kan det lade sig gøre at lukke lidt mere op for kræfterne i denne helt ekstreme muskelbil.
Tungen lige i munden
En Dodge Challenger er næsten to meter bred og fem meter lang, så Hellcat skal køres med tungen lige i munden, hvis du vil undgå, at Pirelli P-Zero dækkene konstant strejfer de gule reflekser, som ligger midt på vejen herovre.
Efter jeg er blevet fortrolig med bilens placering på vejen, lægger jeg speederen ned.
Indtil videre har bilen opført sig lige så omgængelig, letkørt og tilbagelænet som en helt standard Challenger V6, der kan lejes alle steder herovre.
Men en tung speederfod knuser det billede med et skrig fra kompressoren. Hellcat sætter sig i bagfjedrene og trækker et udstrakt 11-tal på asfalten. Herefter skyder den frem i et tempo, som var det Fanden selv, der jagtede den med sin trefork.
Den hidsige Hellcat brøler så højt, at den kan høres i miles omkreds. Hellcat er langt bedre til at håndtere sving, end man kunne frygte.
Kompressoren hviner højere end et tandlægebor, mens min krop bliver mast helt ned i den brede lænestol. Digital-speedometeret pisker afsted, og det hele føles næsten uvirkeligt.
Topfarten lyder på 318 km/t, og efter min mening er det slet ikke urealistisk, for Hellcat har enorme kræfter. Du må dog regne med et par ekstra pitstop, hvis du vil efterprøve disse hastigheder. Med fuld gas suger Hellcat en hel tank tom på kun 13 minutter – godt benzinen er billig herovre.
Raffineret køreoplevelse
Kræfterne leveres forbløffende raffineret. Et moderne ESC-system og et mekanisk spærredifferentiale sørger for, at Hellcat faktisk kan køres af helt almindelige mennesker.
Transmissionen er samtidig en ottetrins automatgearkasse, som leveres af tyske ZF. Den sender udvekslingerne ind omhyggeligt og hurtigt, akkompagneret af brøl og brag mellem hvert gearskifte.
Hold let på bremsen fra stående start, og Hellcat maler solen sort med dækrøg, som om den aldrig havde lavet andet.
Efter fem sekunders strakt speederfod i fart har de golde klipper og det svedne græs i vejsiden forvandlet sig til en gylden, sløret grød i yderkanten af mit synsfelt, mens det første, skarpe sving nærmer sig hastigt.
Hellcat bliver ikke forpustet, før du rammer topfart, så af frygt for at flyve af vejen, slipper jeg speederen og aktiverer de største bremser, der nogensinde har siddet på en model fra Chrysler-koncernen. Seksstemplede Brembo-calipre trækker farten af den tunge Challenger lige så ubesværet, som den accelererer.
Ikke utilregnelig
De massive kræfter, de gode bremser, en avanceret Bilstein-undervogn, der kan justeres i tre trin og et meget let styretøj får Hellcat til at føles letkørt og mere letbenet, end dens sumovægt lægger op til.
Dodge Challenger Hellcat har Chrysler’s første aktive udstødningssystem. Det gør det muligt at justere lyd og motoreffekt.
Men den kan ikke rende fra sin fysiske størrelse, der gør den til noget af en håndfuld at navigere rundt på en smal bjergvej.
Tag Hellcat med en tur over det europæiske Stelvio-bjergpas, og du vil komme frem med både tyndslidte nerver og ridser i lakken.
Trods de mange kræfter motoren lægger i asfalten, så sker det på en meget lineær måde. Den er ikke utilregnelig i gerningsøjeblikket, når du giver gas. Dog ville Dodgen have haft godt af noget kraftigere fodtøj bagerst, for du føler vitterligt, at Hellcat er ude på at pulverisere bagdækkene.
Tidssvarende kabine
Indvendigt lukrerer Challenger Hellcat på den nye og mere lækre byggestil, som Chrysler har lagt for dagen i bl.a. de nye Jeep-modeller. Challenger kommer derfor med en robust og flot opbygget midterkonsol med en hårdkogt gearvælger, en stor skærm spækket med performance-gadgets samt nogle ret lækre retroinstrumenter.
Kabinekvaliteten er ganske lækker. Den følger den nye stil fra Chrysler-koncernen, som også benyttes i bl.a. Jeep.
Efter tre besøg hos den lokale tankstation i Palm Desert og to spontane møder med lokale, der ville vide, om den røde Dodge nu VIRKELIG var en rigtig Hellcat (den er i massiv restordre, og Dodge er stoppet med at tage nye bestillinger ind på den indtil videre), er det tid til, at vende snuden med de sammenknebne øjne tilbage mod Los Angeles.
Desværre er der ingen forlydener om, at vi får den potente Hellcat hertil via de officielle kanaler. Dodge sælges nemlig slet ikke i Europa længere.
Og egentlig er det en skam, for kvaliteten er blevet markant bedre, end sidst du kunne købe en Dodge herhjemme. Samtidig er det også en sjov historie, at du kan få flere hestekræfter end i en Lamborghini Aventador til en brøkdel af prisen. Alene navnet skulle nok få solgt nogle stykker.
De store lænestole er ganske komfortable at sidde i, men det kræver et massivt indtag af fastfood, før
man kommer til at sidde stramt i dem. Der er to brugbare bagsædepladser i Challenger.
Hellcat vil sandsynligvis få frelste typer til at slå korsets tegn i ren forargelse, når det dæmoniske vræl fra kompressoren, der stopfodrer den gigantiske 6,2-liters V8-motor med ilt og benzin, gjalder ud over landet. Men dens største bedrift er dog, at den rent faktisk også kører godt.
Der er altså sket noget med amerikanske sportsvogne.
