I juni 2021 gjorde Cristiano Ronaldo noget, de fleste andre fodboldspillere nok ikke ville have gjort. Verdensstjernen havde netop sat sig til rette ved et pressemøde forud for Portugals EM-kamp mod Ungarn, da han fik øje på to flasker fra en af slutrundens sponsorer, Coca-Cola. Han rykkede derefter sodavandsflaskerne ud til siden, holdt sin vandflaske op og opfordrede folk til at drikke vand i stedet.
Mens næsten alle jævnaldrende fodboldspillere er gået på pension, er Cristiano Ronaldo, der fylder 40 år den 5. februar, med sit store fokus på diæt, søvn og træning stadig i fuld gang med karrieren.