Der var engang, hvor cashmere var ekstremt dyrt og forbeholdt de få. Sådan er det ikke længere. Nu vrimler det med cashmere i forskellige prisklasser, og man kan sagtens finde 100 pct. cashmere på hylderne i highstreet-butikker som H&M og Zara til lave priser. Så spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at give de høje. For i og med der som bekendt ikke findes 200 pct. cashmere, hvad er så forskellen?
For at svare på det spørgsmål har Børsen allieret sig med Cathryn Anneka Hall, ekspert i strik og postdoc på Lab for Sustainability and Design på Kolding Designskole. Vi har bedt hende om at vurdere kvaliteten af cashmeretrøjer i tre forskellige prisklasser.