"Nogen siger, at hvis du ikke kender din destination, ved du heller ikke, hvilken vej du skal. Men destinationen er jo i sidste ende givet for os alle sammen, så jeg forsøger at være bevidst omkring det at nyde rejsen."
"Jeg har været impulsiv, intuitiv og taget de chancer, jeg har fået undervejs. Jeg gider ikke sidde som 60-årig og sige: Hvorfor gjorde jeg ikke det?Jeg har sikkert været en drengerøv i mange år – og stort set kun følt et ansvar over for mig selv. Da jeg blev far, kom ansvaret for en lille familieDet gik godt hos Coca-Cola, men så kom Carlsberg med en god vision og et godt tilbud, og arbejdet som digital direktør var en chance, der skulle tages, for det er den vej, verden drejer.”
“Jeg er en hybrid mellem det kontrollerede danske og det emotionelle italienske. Min far, der var familiens overhoved, er rundet af den gamle skole, uddannet på Herlufsholm og opvokset på godset Seinhuus på Stevns. Han lagde rammerne for vores opdragelse, og børn skulle ses, men helst ikke høres. Min italienskfødte mor kunne gå bananas!"
Læs også:Sportsminister – jo, hvorfor ikke
"Jeg er midt imellem. I nogle situationer er jeg rimelig intuitiv og emotionelt gearet – også i mit forretningsmæssige virke. Når mit hjerte er overbevist, følger min hjerne med. Jeg kan blive meget begejstret, og så kommer logikken og rationalet bagefter.”Jeg var jo bare en knægt på 22 år, og der var ret mange lækre damer“Mine bedste barndomsoplevelser med min far var, når han tog mig med på jagt. Når vi kørte fra Nordsjælland til Sydsjælland og sludrede hele vejen og i skoven på jagten, og når vi kørte hjem igen. Det var den slags oplevelser, hvor vi kom hinanden nærmere. Vi har et tæt forhold i dag, han er min gode ven, mine børns bedstefar og kommer ofte forbi til en sludder og en pilsner.”
Læs også:Erhvervsmand og enkemand - Hva nu?
“Min italienske morfar, min gamle nonno, har præget mig meget og gjort, at jeg føler mig tæt knyttet til Italien. Selv om han aldrig lærte at tale andet end et charmerende cirkusdansk, blev han en succesfuld forretningsmand her i landet. Han havde et kæmpehjerte for mig og min søster og blev en fortrolig, som jeg gik til med mine følelsesmæssige ting. Han var fantastisk og havde den der italienske måde at leve livet på – meget “la bella vita” og “viva la familia”. Da han døde i 1994, var det en stor sorg for mig, og han dukker tit op i mine tanker ved forskellige lejligheder.”
“Mens jeg læste i 1986, fik jeg min første mobiltelefon. To venner og jeg havde en virksomhed, der hed Fokus, og der investerede vi i en mobiltelefon, en Motorola. Det var sådan en, som du bar under armen og omkring skulderen sammen med batteriet. Batteriet holdt i fem minutter og vejede fem kilo, men vi var så benovede og syntes, det var det sejeste, at vi kunne ringe fra gaden med den her.”
Læs også:Colin Farrell - "Jeg er irsk for fucks sake"
“Jeg hilste på Hugh Heffner i hans kæmpestore Playboy Mansion, da jeg som ølsælger i Los Angeles skulle repræsentere Carlsberg, som var hovedsponsor af en jazzfestival i Hollywood. Det var fuldstændig, som man forestiller sig: Man blev modtaget af smukke damer, som man fik taget billeder med, og der var fest ved poolen med cocktails og professionel introduktion til de andre gæster, for det var jo business. Jeg gik bare rundt i parken og beundrede den rigdom og den livsstil, den repræsenterede, og så var jeg jo en knægt på 22 år, og der var ret mange lækre damer …”
“Reklamebranchen kan udefra set virke overfladisk, og hvor det eneste, man laver, er at feste. Den tiltrækker udadvendte, kreative mennesker, der har et ønske om at udtrykke sig. Men bag denne nogle gange højtråbende kultur er der også en stærk trend om at ville gøre en forskel og gøre verden bedre. Der er sket et positivt skifte fra me me me til we we we.”Min tankegang er ret liberal, men jeg synes, det er enormt sympatisk og sjældent, at vi i Danmark har et samfund, der tager sig af de svagest stillede"Jeg har spillet meget tennis som ung og har konkurrencen i mig. Nu er det blevet en familiesport, og det er hyggeligt at lave noget aktivt sammen. Jeg har nærmest været ude at rejse i halvdelen af min arbejdstid, så der har ikke været mange muligheder for at lave så meget sammen, men nu, hvor hovedkontoret ligger i København og ikke i Atlanta, kommer jeg til at rejse mindre, og det ser jeg frem til.”
“Min tankegang er ret liberal, men jeg synes, det er enormt sympatisk og sjældent, at vi i Danmark har et samfund, der tager sig af de svagest stillede. Det kan jeg godt lide. Der er ikke den store forskel på høj og lav – heller ikke i omgangstonen – vi er ikke så formelle.”
Læs også:Klædt på til succes
“Tanken om det enkle liv har altid tiltalt mig. Jeg har ikke haft behov for at bygge hule og have et lager af materielle ting. Som ung mand ville jeg allerhelst have en hotellejlighed eller et sted, som jeg ikke var knyttet til. Jeg ville gerne være fri for “ting” og bare leve i nuet. Så det var et stort spring for mig at etablere mig, da jeg mødte min kone for 14 år siden. Hun ville rigtig gerne have børn, jeg var 33 år, og det føltes rigtigt, så dér besluttede jeg mig for, at det gør vi sgu – får børn – som jo er et altomfavnende ansvar.”
“At få mit første barn er nok den oplevelse, hvor jeg har været tættest på følelsen af at blive voksen. Det har ændret mig, for ansvaret for at præge dit barn bedst muligt følger med. Det er her, du stiller dig selv spørgsmålet, hvad livet ellers har lært dig, og hvad du kan give videre. Det modner en at blive far."
"Jeg har sikkert været en drengerøv i mange år – og stort set kun følt et ansvar over for mig selv. Da jeg blev far, kom ansvaret for en lille familie, nu fanger bordet. Og det er skræmmende og rart. Men voksen – det ser jeg stadig mere i spejlet, end jeg føler mig.”
Læs også:
Peter Schmeichel bliver ambassadør
Endelig alvor for Jonatan Spang
"Jeg har været impulsiv, intuitiv og taget de chancer, jeg har fået undervejs. Jeg gider ikke sidde som 60-årig og sige: Hvorfor gjorde jeg ikke det?Jeg har sikkert været en drengerøv i mange år – og stort set kun følt et ansvar over for mig selv. Da jeg blev far, kom ansvaret for en lille familieDet gik godt hos Coca-Cola, men så kom Carlsberg med en god vision og et godt tilbud, og arbejdet som digital direktør var en chance, der skulle tages, for det er den vej, verden drejer.”
“Jeg er en hybrid mellem det kontrollerede danske og det emotionelle italienske. Min far, der var familiens overhoved, er rundet af den gamle skole, uddannet på Herlufsholm og opvokset på godset Seinhuus på Stevns. Han lagde rammerne for vores opdragelse, og børn skulle ses, men helst ikke høres. Min italienskfødte mor kunne gå bananas!"
Læs også:Sportsminister – jo, hvorfor ikke
"Jeg er midt imellem. I nogle situationer er jeg rimelig intuitiv og emotionelt gearet – også i mit forretningsmæssige virke. Når mit hjerte er overbevist, følger min hjerne med. Jeg kan blive meget begejstret, og så kommer logikken og rationalet bagefter.”Jeg var jo bare en knægt på 22 år, og der var ret mange lækre damer“Mine bedste barndomsoplevelser med min far var, når han tog mig med på jagt. Når vi kørte fra Nordsjælland til Sydsjælland og sludrede hele vejen og i skoven på jagten, og når vi kørte hjem igen. Det var den slags oplevelser, hvor vi kom hinanden nærmere. Vi har et tæt forhold i dag, han er min gode ven, mine børns bedstefar og kommer ofte forbi til en sludder og en pilsner.”
Læs også:Erhvervsmand og enkemand - Hva nu?
“Min italienske morfar, min gamle nonno, har præget mig meget og gjort, at jeg føler mig tæt knyttet til Italien. Selv om han aldrig lærte at tale andet end et charmerende cirkusdansk, blev han en succesfuld forretningsmand her i landet. Han havde et kæmpehjerte for mig og min søster og blev en fortrolig, som jeg gik til med mine følelsesmæssige ting. Han var fantastisk og havde den der italienske måde at leve livet på – meget “la bella vita” og “viva la familia”. Da han døde i 1994, var det en stor sorg for mig, og han dukker tit op i mine tanker ved forskellige lejligheder.”
“Mens jeg læste i 1986, fik jeg min første mobiltelefon. To venner og jeg havde en virksomhed, der hed Fokus, og der investerede vi i en mobiltelefon, en Motorola. Det var sådan en, som du bar under armen og omkring skulderen sammen med batteriet. Batteriet holdt i fem minutter og vejede fem kilo, men vi var så benovede og syntes, det var det sejeste, at vi kunne ringe fra gaden med den her.”
Læs også:Colin Farrell - "Jeg er irsk for fucks sake"
“Jeg hilste på Hugh Heffner i hans kæmpestore Playboy Mansion, da jeg som ølsælger i Los Angeles skulle repræsentere Carlsberg, som var hovedsponsor af en jazzfestival i Hollywood. Det var fuldstændig, som man forestiller sig: Man blev modtaget af smukke damer, som man fik taget billeder med, og der var fest ved poolen med cocktails og professionel introduktion til de andre gæster, for det var jo business. Jeg gik bare rundt i parken og beundrede den rigdom og den livsstil, den repræsenterede, og så var jeg jo en knægt på 22 år, og der var ret mange lækre damer …”
“Reklamebranchen kan udefra set virke overfladisk, og hvor det eneste, man laver, er at feste. Den tiltrækker udadvendte, kreative mennesker, der har et ønske om at udtrykke sig. Men bag denne nogle gange højtråbende kultur er der også en stærk trend om at ville gøre en forskel og gøre verden bedre. Der er sket et positivt skifte fra me me me til we we we.”Min tankegang er ret liberal, men jeg synes, det er enormt sympatisk og sjældent, at vi i Danmark har et samfund, der tager sig af de svagest stillede"Jeg har spillet meget tennis som ung og har konkurrencen i mig. Nu er det blevet en familiesport, og det er hyggeligt at lave noget aktivt sammen. Jeg har nærmest været ude at rejse i halvdelen af min arbejdstid, så der har ikke været mange muligheder for at lave så meget sammen, men nu, hvor hovedkontoret ligger i København og ikke i Atlanta, kommer jeg til at rejse mindre, og det ser jeg frem til.”
“Min tankegang er ret liberal, men jeg synes, det er enormt sympatisk og sjældent, at vi i Danmark har et samfund, der tager sig af de svagest stillede. Det kan jeg godt lide. Der er ikke den store forskel på høj og lav – heller ikke i omgangstonen – vi er ikke så formelle.”
Læs også:Klædt på til succes
“Tanken om det enkle liv har altid tiltalt mig. Jeg har ikke haft behov for at bygge hule og have et lager af materielle ting. Som ung mand ville jeg allerhelst have en hotellejlighed eller et sted, som jeg ikke var knyttet til. Jeg ville gerne være fri for “ting” og bare leve i nuet. Så det var et stort spring for mig at etablere mig, da jeg mødte min kone for 14 år siden. Hun ville rigtig gerne have børn, jeg var 33 år, og det føltes rigtigt, så dér besluttede jeg mig for, at det gør vi sgu – får børn – som jo er et altomfavnende ansvar.”
“At få mit første barn er nok den oplevelse, hvor jeg har været tættest på følelsen af at blive voksen. Det har ændret mig, for ansvaret for at præge dit barn bedst muligt følger med. Det er her, du stiller dig selv spørgsmålet, hvad livet ellers har lært dig, og hvad du kan give videre. Det modner en at blive far."
"Jeg har sikkert været en drengerøv i mange år – og stort set kun følt et ansvar over for mig selv. Da jeg blev far, kom ansvaret for en lille familie, nu fanger bordet. Og det er skræmmende og rart. Men voksen – det ser jeg stadig mere i spejlet, end jeg føler mig.”
Læs også:
Peter Schmeichel bliver ambassadør
Endelig alvor for Jonatan Spang
