Når du træder ind på Strandhotellet i Allinge, føles det som en brise af sval og nordisk minimalisme kommer imod dig, men med en hjemlig fornemmelse. Hotellet er renoveret for nyligt, og værelserne er holdt i blågrå toner med lyst træ. Booker du med havudsigt, er havet og en badebro kun få meter væk, og det tager kun et minut at gå til den lille sandstrand. Om morgenen vågner du til en morgenmad med både godt brød, et par lækre oste og croissanter. Og en følelse af, at du får ret meget godt for pengene, da et dobbeltværelse kan fås for under 1500 kr. Er de fleste booket denne sommer, kan du prøve hotellets nye restaurant, Enbârt, der netop er åbnet med bornholmske råvarer på tallerkenen.
Strandhotellet og Restaurant Enbârt, Strandpromenaden 7, Allinge, strandhotellet.dk