Imens spåmænd og statistikker varsler affolkning og tomme huse i stor stil, er der steder i det danske land, hvor boligvindene blæser lunt og befolkningstallet stiger raskt. Et af dem er Frederiksberg.
I løbet af det sidste år er den gennemsnitlige pris for en villa-kvadratmeter i storbykommunen steget knap 6.000 kroner, og ifølge de rekordkorte liggetider, skal man ikke tøve længe med at hive millionerne op ad lommen, hvis man vil være med bolignoderne.
"Befolkningstætheden er blandt de højeste på landsplan – ligesom den gennemsnitlige indkomst er det. Og skatteprocenten er i bund"
Siden 1858 har Frederiksberg været en selvstændig kommune – og i de seneste 104 år med et konservativt styre – og store dele af bydelens mursten vidner om, at det aldrig har stået helt skidt til med økonomien på disse kanter.
Befolkningstætheden er blandt de højeste på landsplan – ligesom den gennemsnitlige indkomst er det. Og skatteprocenten er i bund.
Hvor Frederiksberg engang lå i udkanten af København, er bydelen i dag kommet med i hovedstadens indercirkel, og i løbet af de sidste 25 år har et stigende antal danskere valgt at bosætte sig i den populære kommune.
Blandt andet i det såkaldte Kongekvarter; en stribe stille villaveje, der strækker sig vest for Frederiksberg Have. Pleasure har kigget indenfor i tre af boligoasens absolutte perler.
Dalgas Boulevard 51
Palæ-stil i en særlig kaliber. Facaden prydes af tre Bertel Thorvaldsen-relieffer.
Det er ikke helt forkert at sige, at der er god plads i boligen på Dalgas Boulevard.
Hele 470 kvadratmeter opførte husets bygherre – en skrædderfamilie – tilbage i 1920, og som udgangspunkt blev den herskabelige palævilla indrettet, så familien kunne bo på førstesalen, og tjenestefolket kunne husere i stueplanet, dengang med egen indgang.
Husets 1. og 2. sal udgør i dag den ene af villaens lejligheder.
I 1937 blev ejendommen solgt til en viktualiehandler, som efter sigende blev boende indtil 1957, og herefter rykkede en fabrikant Robert Møller ind på matriklen.
Først 30 år senere, i 1987, købte sælger huset sammen med to venner, og i en længere årrække boede de tre familier under det store tag.
Stuer en suite i ordenes bedste forstand.
Festlige stunder og større sammenkomster er blandt sælgers stærkeste minder – i rammer, der mange steder fremstår, nøjagtigt som de gjorde på hr. Møllers tid; væggenes farver er omhyggeligt bibeholdt, førstesalens gulve bliver stadig bonet (”lidt besværligt, men smukt,” som sælger udtrykker det), og det oprindelige herreværelse, beklædt med mørkt indonesisk træ, kan fortsat friste til cerutter og en cognac.
Det originale herreværelse, beklædt med indonesisk træ.
Ikke mindst de tre velbevarede relieffer på facaden – udført af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen – står som vidner om husets snart 100 år lange historie.
Ejendommens hovedtrappe er bevaret, ligesom køkkentrappen er det.
Køkkener og badeværelser er med tiden erstattet af nye, tre garager er etableret, og den prangende bolig fungerer i dag som et moderne tofamilieshus.
Et nyere køkken er installeret i husets stueplan.
Slår man sig ned i kvarteret, er det – med sælgers ord – ”som at komme på landet, selvom man er midt i Storkøbenhavn”, og flere og flere børnefamilier vælger den nydelige oase, når de skal finde nyt hjem.
Boligen på Kongensvej er blandt Kongekvarterets allerførste, opført i 1885.
Kongensvej – der oprindeligt hed Dronningens Tværvej – løber parallelt med Kongekvarterets først anlagte vej, Dronningensvej, og har (højst sandsynligt) fået sit navn efter arveprins Ferdinand, der yndede at frekventere de frederiksbergske kanter – ikke mindst Frederiksberg Slot.
De høje paneler passer til huset og vidner om en ejendom med mange år på bagen.
Husene på vejen er bygget et for et, startende ved Sønderfasanvej, og villaen i nummer 21 er nærmest identisk med naboejendommen.
En indgang, der er en Frederiksberg-borger værdig
I alt fire ejere har haft fornøjelsen af at bebo den rummelige villa – deriblandt bygherren (en grosser) og en hudlæge, der i 1962, i tilknytning til sin praksis, etablerede Danmarks dengang største private dermatologiske laboratorium i husets kælderetage; et initiativ, der stadig kan spores den dag i dag, hvor hele otte af de gamle laboratorie-gasblus kan sluttes til, hvis boligens øvrige køkkenfaciliteter ikke skulle række.
Stuer en suite, ned udgang til sydvendt terrasse og have.
Sælger selv har boet i huset i 28 år, og en stribe af boligens ældre detaljer er omhyggeligt gemt og nøjsomt vedligeholdt – blandt andet de vævede guldindrammede gobeliner, der beklæder samtlige vægge i en af husets stuer, og stuepigernes gamle ringeapparat, der i dag sidder i villaens børneværelse (og i den forbindelse ikke har haft den helt samme servicefunktion som oprindeligt).
Fredfyldt stemning i den solrige forstue.
Kongensvej og de nærmeste parallelveje er lukkede og med (en efterhånden sjælden) status af privat fællesvej.
Hvis køkkenplads- og udstyr ikke rækker, kan levn fra kælderens gamle laboratorium tages i brug.
Som det var tilfældet, dengang sælger flyttede ind, er kvarteret i dag et trækplaster for yngre børnefamilier, og med alt fra vuggestuer, børnehaver og skoler til et hjem for autister og sågar et hospice er der plads til alle; ”Vi er betjent fra vugge til grav,” som sælger siger det.
Spisestue med kig til køkkenet.
Stægers Alle 19
Stægers Alle 19 set fra vejsiden.
Den røde murstensvilla på Stægers Allé har været i sælgers eje gennem de seneste 25 år, og så vidt det vides, har huset blot haft tre indehavere, siden det blev bygget i 1919.
Den lyse hall vidner om husets format og tager vel i mod gæster.
Et nyere tag beklæder villaen med den symmetriske facade, og i det hele taget bærer ejendommen præg af, at den længe har været i opmærksomme hænder; boligens originale detaljer – fra sildebensparket og stuklofter til detaljerede radiatorskjulere og hyggelige karnapper – står i dag snorlige, renoveret efter alle kunstens regler, og spørger man mægleren, kan hun berette om en nylig hændelse, der ikke mindst vidner om husets stand og kvalitet:
Stuen med adgang til en husets hyggelige karnapper.
Ved den seneste fremvisning var en af de besøgende særligt interesseret i at se badeværelset på boligens førstesal – det viste sig, at han som barn havde boet i huset, fra 1940 til 1947, og at badeværelset står, nøjagtig som det gjorde dengang. Lige så nydeligt og lige så anvendeligt.
Det charmerende badeværelse står præcis som det gjorde i 1940.
Stægers Allé ligger som nærmeste nabo til Den Hvide By – områdets gamle arbejderkvarter, der i dag rangerer højt på manges boligønskeliste – og ikke langt fra husets hoveddør løber Peter Bangs Vej og Diakonissestiftelsens bygninger, der ifølge en større udviklingsplan skal undergå ombygninger, renoveringer og udvidelse i de kommende år.
Modsat badeværelset er køkkenet blevet udskiftet og moderniseret totalt.
Stiftelsen blev oprindeligt opført som hospital og omsorgssted i 1863 – på initiativ af dronning Louise, der også har lagt navn til Kongekvarterets moder; Dronningensvej.
Stægers Alle 19 byder på fuld kælder med masser af plads.
