I lang tid har vi ventet på, at den trykte bog ville uddø, mens den digitale verden ville overtage det litterære herredømme. Men pludselig er det modsatte sket. Bogen er blevet et nyt statussymbol, og bogreolen er dens skueplads
Thatcher Wine, manden bag specialboghandlen Juniper Books, er blevet det amerikanske jetsets foretrukne bogpusher. Han er forfatter til bogen “For the Love of Books: Designing and Curating a Home Library”, der ikke handler om glæden ved at læse, men om lykken ved at iscenesætte sit livs fortælling gennem de bøger, man omgiver sig med.
Wines kundekreds tæller Gwyneth Paltrow og Oprah Winfrey, der gerne betaler trecifrede dollarbeløb for at få en personligt kurateret bogreol med læderindbundne versioner af klassikere, du kan købe for 10 dollar i paperback via Amazon.
Juniper Books, der blev grundlagt i 2001, er ifølge New York Magazine en af grundene til bølgen af farvekoordinerede bogreoler, bogomslag i nuttede pastelfarver og limited editions af Harry Potter-serien, der koster på den vanvittige side af 25.000 kroner. Bøger skal ikke bare være de helt rigtige, de skal også se helt rigtige ud. Så kommer det med faktisk at læse dem længere nede på listen.
"Der er flere, der gerne vil have fysiske bøger igen … Det er bare en anden type bøger, der giver “credit” nu end tidligere" - Rikke Viemose, Thiemers Magasin
Det ved Thatcher Wine godt. Han mener selv, at hans virksomheds stigende omsætning kan tilskrives, at han ikke sælger bøger som læsestof, men derimod som genstande, du gerne vil eje og udsmykke dit hjem såvel som dit ego med. For, har han udtalt til det amerikanske magasin Town & Country, dine bøger fortæller, hvem du er. Uanset om du har læst dem eller ej. Og han bliver godt betalt for at hjælpe folk med den opgave.
Fællesskab på vinbaren
Samme fænomen har ikke ramt Danmark endnu, men det har den kuraterede læseoplevelse i høj grad, litteratur er nemlig ikke længere kun det, vi læser i en bog, mener litterat Anna Johansen.
Hun har arbejdet mere end 20 år i forlagsbranchen, og nu er hun en af ejerne bag litteraturbaren Brøg i København.
“Bogen er blevet identitetsmarkør på niveau med alt andet, du køber. Bogen er jo et symbol på din identitet, dine interesser og dine værdier, ” siger Anna Johansen.
Hun mener ikke, at bogen nødvendigvis er mere hypet i dag, end den har været tidligere, men dens funktion har udvidet sig. For i dag tilbyder den ikke bare gode historier eller virkelighedsflugt, den tilbyder også livsnødvendig fordybelse som et modsvar til den populistiske og algoritmestyrede digitale virkelighed.
Men hvorfor brander vi os så også i stigende med grad med vores bøger?
“Den materialitet og sanselighed, bogen er forbundet med, hungrer vi efter. Bøger er samtidig smukke at se på, røre ved og dufte til. Den taktilitet fascinerer os på ny i en teknologisk tid.”
I hendes optik er det ikke negativt, at der er gået hashtag-kultur og selviscenesættelse i litteraturlidenskaben, for det åbner for en bredere læserskare.
“Hvis du søger på Instagrams #bookstagram, er det tydeligt, at bøger er blevet endnu en måde at positionere sig selv på. Men mange bogbloggere og læsere nærer samtidig en dyb kærlighed til bogen som medie, og det er på ingen måde overfladisk. De er belæste, vidende og har fuldstændig styr på den aktuelle litteratur.”
Bøger skal læses
Thiemers Magasin i Tullinsgade har eksisteret i godt seks år, og også her har ejer Rikke Viemose, der er uddannet journalist og litterat, mærket de seneste års bogtrends.
Ifølge hende er bogreolen blevet et statussymbol i takt med, at diskussionen i det offentlige rum er blevet stadig mere overfladisk og fordummende.
“Vi vil gerne tilbage til samtalen, og her egner litteraturen og læseklubber sig virkelig godt. Vi har mere end 50 aktive medlemmer af vores læseklub i Thiemers Magasin. Folk melder sig til for at være med i et åndeligt fællesskab. Det giver status, ja, men det giver også en følelse af at være del af et refleksionsrum langt fra hverdagens digitale støj.”
Hun mener kun, at bøger bliver statusgivende, når de også læses.
For de bøger, der er oppe i tiden lige nu, handler i høj grad om aktuelle emner som for eksempel diskrimination, ligestilling og klimakrise.
“Når vi ser tendensen i USA med kendisser som Gwyneth Paltrow, der får litterære stylister til at kuratere sin bogreol, så bliver det jo absurd og et udtryk for, hvor overfladisk Hollywood er, “siger Rikke Viemose.
“De vil gerne give indtryk af at være intellektuelle, fordi Obama gjorde det populært i sin tid. Hans liste over sine sommerferiebøger fik enorm pressedækning. Så han kan tage en stor del af æren for, at rige amerikanere nu gerne vil give indtryk af, at de læser. For dem bliver bøgerne også et politisk statement imod Trump og den fordummelse, han repræsenterer.”
Det kan fortsat undre den ekstremt læsende boghandler, når folk siger, at de ikke har tid til at læse – for ofte er det de selvsamme mennesker, der er helt med på beatet i forhold til de nyeste tv-serier.
“Så det er jo ikke, fordi de ikke har tid. De synes bare, at noget andet er sjovere at bruge tiden på. Men det siger man ikke højt, for det er der ikke samme status i. Fordybelse giver status, fordi tid er det, vi har mindst af,” forklarer hun.
“Men jeg kan godt mærke, at der er flere, der gerne vil have fysiske bøger igen, og at de har flyttet bogreolerne tilbage i stuen. Det er bare en anden type bøger, der giver “credit” nu end tidligere. Hemingways bøger er for eksempel ikke det, du praler med, selvom han skriver fænomenalt, for hans machotilgang til verden virker outdated. Her er det mere moderne at læse bøger, der udfordrer manderollen, som hos Per Petterson og Geir Gulliksen, eller ved kvinderollen, som Dy Plambeck gør det.”
Den ægte bogreol
“Statussymboler skifter, men bogreolen holder stand, fordi den både symboliserer viden og er akkumuleret viden, “siger sociolog ved Institut for Fremtidsforskning Anne Dencker Bædkel.
Hun bemærker, at en organisk voksende bogreol ofte er den mere korrekte repræsentation af det levede liv end den nøjsomt kuraterede.
“I de fleste bogreoler står måske en bog fra det studie, man startede på, inden man vidste, hvad man ville være, eller en gave fra svigermor eller ekskæresten. Så den tjekkede kuratering kan kun lade sig gøre, hvis man også har en bogreol til sine “kiksede” bøger.
At det netop er bøger, vi tager til os igen, efter en tid, hvor det handlede om at rydde op og rydde ud, handler om deres betydningsbærende lag og potentiale for personlig branding.
“Det har længe været ekstremt populært at kunne leve uden ting, men selv Marie Kondo blev udsat for en shitstorm, da hun prøvede at smide vores bøger ud af boligen,” fortæller fremtidsforskeren.
For hende er det indlysende, hvorfor en kindle eller e-bog på ipad’en ikke kan konkurrere med den trykte bog.
“Det er blevet hipt at brande sig på ærlighed og åbenhed, og du kan ikke læse ret meget om et andet menneske ud fra en kindle på et stuebord. På bogreolen får du adgang til at læse andre “som en åben bog”, og du kan selv være transparent omkring dine holdninger, dine svagheder og hvilke værdifællesskaber, du tilhører.”
