ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Blockbusters død - Dødsfjendernes brød

Internettet har forandret vores dagligdag på utallige måder, og nu ser det ud til, at den digitale revolution endelig slår giganten Blockbuster ihjel.

Efter et aktiestyrtdyk på hele 29 procentpoint onsdag har verdens største videoudlejningsfirma i en fondsbørsmeddelelse måtte advare om, at ledelsen kan blive nødt til at sende selskabet i betalingsstandsning.

Det er især Netflix, der har stjålet kunder fra Blockbuster

Onsdagens udmelding er blot den seneste udvikling i en rigtig kedelig historie. I februar måtte Blockbuster indsende konkursbegæring i Portugal og advarede om, at man muligvis blev nødt til at lukke landets 17 resterende butikker.


Du kan ikke finde en Walmart, der ikke har en Redbox i indgangen. Her kan du leje film for en dollar per dag.

Læs også:
Mobiltelefoner til alfahanner
Ny hjerne til din iPhone
Begyndelsen til enden for bogen?

De sørens pirater

Blockbuster nævnte filmpirateri på internettet som den væsentligste årsag til, at man ikke længere kunne få forretningen til at køre rundt, og kritiserede i den forbindelse skarpt den portugisiske regerings "slatne holdning" til pirateri og ophavsretskrænkelse.

Pirateri har helt sikkert haft en destruktiv indflydelse på Blockbusters forretning i USA, men her døjer firmaet også med et par stærke konkurrenter, der tilbyder lovlig, nem og brugervenlig filmleje, bl.a. via internettet.

Forbrugeren går blot online og vælger de film som han vil leje og får tilsendt filmen med posten

"De stigende konkurrenceprægede markedsforhold har haft en negativ indflydelse på vores driftsresultater og pengestrøm og det vil muligvis fortsætte i fremtiden," udtalte en Blockbuster-repræsentant til Associated Press.

Blockbusters indtjening faldt med en milliard dollars i 2009, og videoudlejeren døjer med en gæld på 975 millioner dollars, rapporterer Financial Times.


Vores forbrug af film forandrer sig. Snart vil amerikanerne kunne downloade film direkte til deres iPads

Læs vores anmeldelse af den nye iPad:
Øv! Ingen i-revolution fra Apple

Fjenden hedder Netflix

Det er især Netflix, der har stjålet kunder fra Blockbuster, ved at tilbyde en abonnementsaftale, hvor du kan leje alle de film du vil for et fast beløb om måneden. Forbrugeren går blot online og vælger de film som han vil leje og får tilsendt filmen med posten. Han kan beholde den lige så lang tid han vil, men kan først få nye film tilsendt når den gamle sendes retur.


Netflix tilbyder nu streaming af film via nettet og har været gode til at sikre adgang til tjenesten via ny forbrugerteknologi, f.eks. via dette flad-tv fra LG

Netflix har over 12,3 millioner betalende abonnenter, over 100.000 forskellige film i arkivet og kan prale af at have udlejet over to milliarder film siden firmaet blev grundlagt i 1997.

Har du digitalt kabel-tv eller satellit, så har du stort set on-demand-adgang til alle de nyeste filmudgivelser

For to år siden begyndte Netflix så at tilbyde ubegrænset streaming af film og tv-serier via internettet til firmaets abonnenter. Alle de store filmstudier har aftaler med Netflix, og de amerikanske forbrugere kan nu få adgang til internetstreaming fra Netflix via deres computer, Xbox 360, PlayStation 3 samt et væld af internet-opkoblede flad-tv (læs særskilt artikel her: http://pleasure.dk/gadget/artikel/170218/ )og blu-ray-afspillere.


Vudu streamer også film via internettet. Tjenesten er netop blevet købt af Walmart

Og det stopper ikke her. Den almene amerikaner kan se streamede film fra nettet via Amazon Video, Vudu (der netop er blevet købt af Walmart), Hulu.com, og den populære betalingskanal, HBO, har netop lanceret et helt nyt website med adgang til over 600 timer af kanalens nyeste og mest populære indhold.

Gizmodo.com, kommenterede tørt sidste år, at 'Blockbuster er dødsdømt.'

Apple tilbyder downloads af film via iTunes, enten til din computer, iPhone og iPod Touch eller firmaets set-top-boks; Apple TV, og har du digitalt kabel-tv eller satellit, så har du stort set on-demand-adgang til alle de nyeste filmudgivelser - nogle gange endda inden de udkommer på dvd.

Der er med andre ord ikke nogen grund til at køre ned i den lokale Blockbuster længere. Nu kommer filmene nemlig direkte til dig.


Netflix tilbyder nem leje af film via nettet og leverer filmene med posten. Der er ingen straffebyrer og du kan beholde filmene lige så lang tid du vil. Det benytter over 12 millioner forbrugere sig af

Lej en film for en femmer

For at gøre ondt værre, så har firmaet Coinstar med succes installeret over 22.000 dvd-udlejningskiosker over det meste af USA. De kan findes i stort set enhver Walmart eller hos det lokale supermarked eller apotek. Her kan du leje en film for blot en dollar i døgnet. Det er nemt, billigt og gennemskueligt.

Den populære og toneangivende blog om gadgets og teknologi, Gizmodo.com, kommenterede tørt sidste år, at "Blockbuster er dødsdømt." Rubrikken blev akkompagneret af et billede fra en Blockbuster-butik, der solgte bøger med 75 procent rabat. "Hvordan ser en fysisk videobutiks dødsspasmer ud? Dette billede er et hint," skrev bloggeren Jack Loftus.

Blockbuster har startet sin egen streamingtjeneste, der bl.a. kommer med Samsungs nye internet-opkoblede flad-tv og den populære kabel-boks Tivo, men her kæmper firmaet på lige vilkår med konkurrenterne og har kun sit gode brand som konkurrenceparameter.

Blockbuster forsøger også at installere et netværk af udlejningskiosker

Ligeledes tilbyder Blockbuster nu en dvd'er-med-posten-tjeneste, der konkurrerer direkte mod Netlix, men her er det gamle imperium oppe mod hård overmagt.

"Jeg tror ikke at Blockbusters postjeneste kan konkurrere effektivt mod Netflix, i alt fald ikke uden at spendere en masse dollars på marketing, som de ikke har," udtaler analytikeren Kimberly Noland til Forbes Magazine.

Blockbuster forsøger også at installere et netværk af udlejningskiosker, der skal konkurrere med Redbox, men det ser altså ikke ud til, at firmaet har været i stand til at afvikle sine traditionelle og tabsgivende fysiske udlejningsbutikker hurtigt nok.


Amazon tilbyder også filmstreaming via nettet, og du kan bl.a. få adgang via de populære Tivo-bokse, der står i mange amerikanske hjem

Nu er Europa til salg

Firmaet forsøger nu at sælge sin europæiske arm, der er vurderet til over 400 millioner kroner, i et forsøg på at rejse kapital. Det vil betyde et farvel til over hundredvis af butikker i Storbritannien, Irland, Italien og Danmark. Spørgsmålet er dog om Blockbuster kan finde en køber sådan som fremtiden ser ud for digital videoudlejning via nettet.

Det er endnu uvist hvordan den potentielle konkurs vil påvirke Blockbuster i Danmark. Her i landet har Blockbuster droppet ideen med strafgebyrer og gæld og i stedet indført et system, hvor man kan beholde filmene en uge over tid uden at betale bøde, hvis man lejer flere film.

Danskerne har stort set ingen muligheder for internetstreaming

Blockbuster slås godt nok med Lovefilm.dk i Danmark, der tilbyder en stort set identisk udlejningstjeneste á la Netflix, men sammenlignet med den anden side af andedammen, så er det småt med internetstreaming her i landet.

Microsoft har en halvhjertet løsning i Zune Video Store på Xbox 36, og TV2 og Nordisk Film tilbyder Sputnik Film. Mest interessant er måske YouSee, der med sin Cinema-tjeneste gør det nemt at bestille de nyeste film hjem i stuen via kabel-boksen eller via IPTV.


Selvom du ikke er kunde hos YouSee, så kan du stadigvæk streame filmene via YouSee web-tv, hvor du blot skal bruge en megabit-forbindelse for at få del i løjerne. Desværre kan ovennævnte tjenester ikke byde på et stort bagkatalog som f.eks. Netflix i USA. Eksempelvis har YouSee omkring 800 film i rotation, der udskiftes løbende, mens man i USA har on demand adgang til 10.000'er af film. Men det kommer nok en dag...

Læs også:
Plasmaskærm a la Imperial Bio
Din nye fladskærm skal fodres med Hi-Def
Fem fladskærme der fortjener tilbedelse.

Andre læser dette lige nu