Billig lama bringer Latinamerika til København

283908_16_9_large_341.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
30. maj 2014 KL.10:40
Lamaen var Inkarigets vigtigste trækdyr, men nu er den blevet spændt for restaurantkæden Cofocos vogn.

Herved træder den succesrige kæde i karakter som fornyer efter en årrække med vel efterprøvede koncepter som speciale. Først med fransk og italiensk, siden blev det nynordisk med restaurant Höst.


"En god og prisbillig måltidsoplevelse på Llama, som er en forfriskende ny spiller på den københavnske restaurantscene"


Men nu går Cofoco altså i en helt ny retning ved at afsøge fjerne horisonter og vove pelsen – eller lamaulden – med noget nyt; en parade af specialiteter fra forskellige latinamerikanske køkkener.

Jo, vi har da mexicanske restauranter her til lands, men ingen har rigtig udfordret det latinamerikanske køkken i de lidt højere gastronomiske luftlag.

Imponerende indretning

Vi skal helt ned i kælderen for at komme nærmere restauranten, der ligger et dygtigt lamaspyt fra Kongens Nytorv.

Bortset fra et strejf af en lidt ubehagelig kælderlugt er jeg imponeret over indretningen, som forvandler en mørk kælder til et smart og charmerende univers.

Farvestrålende kakler – specialimporteret fra Sydamerika – pryder gulvene, strålende lyspærer hænger ned over de blanke træborde og kaster gyldne reflekser, der modarbejder kældermørkets mulm.


Prikken over i'et er musikken, som spiller en fremtrædende og god stemningsskabende rolle, hele vejen gennem kælderdybet, hvor vi ledes forbi et stort livligt barområde og ind til et mere roligt hjørne.

Til velkomst fik vi nogle hårde majskorn, som havde været bedre tjent med at blive poppet end ristet. Dertil et par gode og stærkt stimulerende cocktails fra kortet, der naturligvis indeholder nationalcocktailen Pisco Sour, blandet af lokale brandy, der kaldes pisco, lime, angostura og æggehvider.

Den varmer hjertet, sådan en Pisco Sour, dog ikke det spiddede oksehjerte (55 kr.) på min tallerken, som havde fået varmen over en grill i køkkenet.


Hjertet er en af snackserveringerne, skåret i strimler, sat på spid og dygtigt tilberedt over ild. Det smager ikke af indvolde, nærmere af culotte eller tyksteg, og er peppet op med en dressing af friskost og chili.

En anden snackservering er den venezuelanske specialitet Tequenos, der minder om en friteret raviolo. Den meget sprøde og tynde hvedemelsdej gemmer på et saftigt fyld af grisekød og rejer, serveret med en herlig salsa lavet på ananas, lime og chili.

Her er vi inde ved kernen, for en af de smagskombinationer, der optræder ofte i dette køkken, er netop blandingen af sødt, syrligt og stærkt.


Netop syren mangler imidlertid, når det gælder blæksprutterne, der ellers var præsenteret som citrusmarinerede, men som i øvrigt må betegnes som en vellykket ret,når det gælder konsistens og veltilpasset peberdosering.

Lime syren og chilien leger tagfat i den prægtige taco med sinekød. Mange sætter lighedstegn mellem taco og en sprød, bøjet majspandekage, fordi den amerikanske fastfood industri har lært verden, at det er godt at friturestege tortillaen.

Men i 10.000 år – altså siden aztekerne – var tortillaen imidlertid ikke friteret. Den blev tilberedt over ild på en slags pande ligesom her, hvilket giver den et pletvist branket præg fra tørstegningen, som bibringer en delikat snert af trækul i smagen.


Llama versionen indeholder saftigt, langtidsstegt svinekød med en smag af røget chipotle chili, hvis stærke peberpræg blødes op med sødmen fra løg.

Hvor ovennævnte tortilla er en fuldblods inkaspecialitet, så har japanerne en finger med i spillet, når det gælder næste ret.

Da Japan kom til Peru

Det er en blok af mørt og saftigt lammebryst (155 kr.), som begejstrer med sin sprødristede overflade. Det indre er blødt, langtidstilberedt kød, hvor små stykker af fedt smager af lam, når det er rigtig godt.

Her får vi et eksempel på, hvordan den japanske gastronomi har påvirket den peruvianske, da der er blandet tørret tun og soya i herligheden. Som desuden indeholder et tydeligt sydamerikansk fingeraftryk i form af heftig poblano-chili.

Hvor Peru især er kendt for fisk, så er Argentina jo kødlandet, så lad os plante et argentisk flag i næste ret, om end kødet er fra Uruguay.


Det er en skive oksefilet (195 kr.) med udpræget fedtmarmorering og en god, ren smag. Flot stegt og serveret med en salsa af grønne tomater. Den saftige barbecuesauce har strejf af lakrids, og passer glimrende til vores rødvin.

Det var en charmerende 2011 Cabernet Sauvignon Reserva fra den gode producent Perez Cruz. Vinen kostede en bagatel af 250 kr., og den er sagen, hvis man holder af den typiske Maipo Valley-stil med masser af mindelser om solbær.

De som stejler over den slags, lades ikke i stikken, men kan f.eks. vælge en Châteauneuf-du-Pape Mont-Redon (600 kr.) eller en 2008 Pomerol Château Le Fleur du Gay (1100 kr.).

Latinamerika er jo chokoladens hjemland, så det var oplagt at vælge chokoladeis (65 kr.) til dessert. Den havde en fin og luftig konsistens med en meget stærk chokoladesmag og en ansporende chilistyrke i eftersmagen.

Hermed punktum for en god og prisbillig måltidsoplevelse på Llama, som er en forfriskende ny spiller på den københavnske restaurantscene.