Besøg Barcelonas højhellige fodboldkatedral

Det er tirsdag eftermiddag, og min første tanke er, at sæsonkortene til den kommende fodboldsæson netop er sat til salg.

Foran mig står hundredvis af mennesker nemlig i kø, men jeg finder hurtigt ud af, at de alle er her af samme grund som jeg – for at komme inden for på FC Barcelonas legendariske hjemmebane, Camp Nou – også selvom det legendariske fodboldhold ikke er på banen.

"Uanset om man er Barca-fan eller ej, er det en kæmpe oplevelse at besøge fodboldkatedralen Camp Nou og opleve al den storhed og fodboldnostalgi"

Estadi Camp Nou ligger i byens vestlige hjørne – et pænt stykke fra Ramblaen og de traditionelle turistkvarterer – men det afholder ikke besøgende fra hele verden i at valfarte hertil, selv om det ikke er en kampdag.

I køen tales der således både tysk, engelsk, japansk, kinesisk og en række andre sprog, og man skal ikke stå der længe for at få bekræftet, at FC Barcelona er berømt og beundret kloden rundt.

For enden af køen venter for 19 euro en billet til de hellige haller, der blandt andet omfatter El Museu del Barca.

Jeg forstår pludselig bedre ventetiden uden for, da jeg inden for kan læse, at fodboldmuseet er det mest besøgte museum i hele Catalonien, og at selv byens berømte Picasso-museum ikke kan hamle op med fodboldmuseets henved 1,2 mio. årligt besøgende.

Storslået arena

Indenfor kan man vente på en guidet rundtur eller selv gå rundt, men min tålmodighed rækker ikke til førstnævnte. Jeg ignorerer museets enorme trofæsamling og stryger direkte ud til dagens ubetingede højdepunkt – selve kamparenaen.

Jeg kan ikke vente med at komme ud og se banen, hvor jeg via tv siden mine drengeår har været vidne til så mange storslåede kampe, men som jeg endnu aldrig har set i virkeligheden.

Der er adgang til tilskuerpladserne to steder, og jeg starter på det højtbeliggende. Her fra de øvre tilskuerrækker kan man virkelig se, hvor enorme forholdene er. Camp Nou er med sine 99.786 tilskuerpladser Europas største fodboldstadion og blandt de ti største i verden.

De stejle tribuner omkranser hele banen og giver associationer til en forstørret udgave af romernes gamle gladiatorarenaer, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig stemningen og publikums jubelbrøl, når Lionel Messi og hans holdkammerater driver gæk med modstanderne.

Plænen er sirligt slået, så græsset skiftevis toner frem i lyse- og mørkegrønne zoner, og da det er foregået både på længden og bredden, fremtræder banen oppefra set som opdelt i kvadrater.

En banemand tusser rundt og tjekker grønsværen, så ikke et græsstrå vender forkert, og senere på dagen bliver banen vandet.

Det er ikke tilladt besøgende at betræde græstæppet, men på den åbne nederste del af tribunen kommer man ganske tæt på. Hernede i banehøjde får man et glimrende indtryk af, hvilket inferno af larm og projektørlys spillerne befinder sig i i bunden af arenaen.

Catalansk symbol

Tilskuersæderne på Camp Nou er holdt i FC Barcelonas blå og skarlagensrøde farver. Blau-grana kaldes de på disse kanter, og farverne går igen mange steder på stadion, ligesom udtrykket er blevet lidt af en institution.

Nogle af tilskuersæderne er farvet gule, hvilket frembringer klubbens motto: "Més que un club" – mere end en klub – og det er ikke noget tilfældigt slogan.

På disse breddegrader har FC Barcelona – eller blot Barca i daglig tale – i årtier nemlig være synonym med den catalanske uafhængighedstrang. Da det catalanske flag under Franco-styret var forbudt, blev Barca-klubflaget i stedet benyttet til at udtrykke den lokale nationalfølelse.

Fortalerne for et selvstændigt Catalonien er ofte blandt FC Barcelonas mest fanatiske tilhængere, og det er helt bevidst, at klubmottoet er skrevet på catalansk og ikke på spansk.

Så hvor Barca i resten af verden er berømt og beundret på grund af klubbens formidable fodboldspil, betyder institutionen FC Barcelona meget mere i Catalonien. Den symboliserer menigmands frihedstrang, og for de lokale tilhængere er ingen sejr sødere, end når den vindes over arvefjenderne fra Real Madrid.

I catalanernes øjne repræsenterer Real Madrid nemlig om nogen den forhadte centralmagt i hovedstaden, og en kamp mod hadeobjektet over alle anses af mange for at være lig med en kamp mellem Catalonien mod Spanien.

Derfor er en sejr over Real Madrid samt den jævnlige erobring af det spanske mesterskab i høj grad også en politisk sejr for catalanerne.

Stadion med kapel

Fra selve arenaen går turen indendørs, hvor der er mange andre interessante ting at følge. I den højtbeliggende presseloge ser vi, hvilket fint udsyn journalister og kommentatorer har til kampene, og mange vil fra tv kunne genkende pressesalen, hvor der afholdes pressemøder før og efter kampene. Det samme gælder for den såkaldte mixed zone, hvor spillerne taler med pressen umiddelbart efter kampene.

Nok så interessant er spillernes omklædningsrum. Hjemmeholdets er ikke åbent for offentligheden, men den restriktion gælder ikke udebaneholdenes ditto.

Selv om det store lokale rummer både jacuzzi og massagebriks, er forholdene langtfra så luksuriøse, som man umiddelbart ville forvente for nogle af klodens højest betalte fodboldspillere.

Mange sydeuropæiske og sydamerikanske fodboldspillere er dybt religiøse, og af den grund rummer Camp Nou et lille kapel, hvor nogle af spillerne beder inden kampstart.

Kapellet er blandt andet udstyret med en lille kopi af Den Sorte Madonna-figur, der findes i det berømte kloster i Montserrat, 40 km vest for Barcelona.

Forrygende museum

Ud over tilskuerpladsernes udsyn over det imposante stadion er det store museum, El Museu del Barca, Camp Nous største attraktion.

Museet er et festfyrværkeri af vidnesbyrd om Barcas mange triumfer gennem tiderne, og ikke mindst den gigantiske trofæsamling taler for sig selv.

Her kan man blandt andet se "pokalen med de store ører," som Champions League-trofæet også kaldes. Besøgende kan få taget et billede af sig selv, mens de holder en kopi af pokalen, og det er en ganske populær fornøjelse.

Flere af klubbens spillere har vundet "den gyldne støvle", som gives til den spiller i Europa, der i en sæson scorer flest mål.

Lionel Messi har blandt andet vundet den et par gange, og flere af trofæerne er udstillet. Det samme gælder Ballon d'Or-trofæet, der gives til verdens bedste spiller.

Nok så spændende er den interaktive udstilling, hvor man via tryk på knapper kan se diverse billeder og filmklip fra tidligere triumfer, samt portrætter af nogle af klubbens tidligere storspillere.

Allan Simonsen og Michael Laudrup repræsenterer de danske farver, men set i forhold til hans store betydning for FC Barcelonas såkaldte "Dream Team" i 1990'erne optræder Michael Laudrup forbløffende få steder.

Det er uden tvivl ganske bevidst, for hans senere klubskifte til ærkerivalerne Real Madrid er bestemt ikke glemt på disse kanter, hvor det stadig betragtes som rendyrket forræderi.

FC Barcelona er også en stormagt inden for flere andre idrætsgrene – ikke mindst håndbold og basketball – og disse sportsgrene har også en afdeling på museet.

Masser af merchandise

Afslutningsvis bliver jeg ledt ind i en gigantisk butik med Barca-merchandise i alverdens udgaver.

Her kan fans få et minde om deres besøg på Camp Nou med hjem i form af diverse souvenirer med Barca-logo og i klubbens blå-røde farver – det være sig paraplyer, krus, nøgleringe, dukker, vækkeure, kasketter og ikke mindst fodboldtrøjer.

Man kan både få trykt sit eget navn på en Barca-trøje eller købe en med navnet på en af klubbens spillere. At Lionel Messi i den sammenhæng er klubbens suverænt mest populære spiller, kan man forvisse sig om ved at se på antallet af trøjer med 10-tallet på ryggen.

Uanset om man er Barca-fan eller ej, er det en kæmpe oplevelse at besøge fodboldkatedralen Camp Nou og opleve al den storhed og fodboldnostalgi, som stedet rummer.

Enhver fodboldinteresseret vil således kunne få adskillige timer til at gå på verdens vel nok mest berømte fodboldstadion.