Mode- og mediebranchen er vendt på hovedet, siden “The Devil Wears Prada” havde premiere i 2006. Det var samtidig med, at modebloggere og siden sociale medier udfordrede de gamle hierarkier, og filmen fungerede som et sidste glimt af storhedstiden for modemagasiner som Vogue.
20 år senere køber de færreste et modeblad på papir. Engang var Vogues septemberudgave årets højdepunkt, en gigant på næsten 1000 sider. Nu er det meste digitalt, og en af de bedste jokes i “The Devil Wears Prada 2” lyder: “Septemberudgaven er så tynd, at du kan bruge bladet som tandtråd”.