Min personlige stil er defineret veden udtalt minimalisme. Næsten “uniformel”. For ti år siden tog jeg stilling til, hvordan jeg kunne være en mere bevidst forbruger, og løsningen blev at indsnævre mig rent fysisk. Jeg har kun én meter til min garderobe, så mit tøj vælger jeg med omhu. Det er meget de samme farver, mest sort, og gerne med det samme snit. Det er langtidsholdbart og tidløst.
Her drikker galleristen champagne og spiser østers på Frederiksberg
Gallerist og kunstformidler Anja Soussan, der netop er flyttet hjem til København efter to år i Paris, finder ro ved vandet eller med blikket rettet mod hverdagens detaljer. Hun bliver tilfreds af østers og har sin hovedpude under armen, når hun rejser
