Den forestående uge står i modens tegn, og det danske medieunivers vil flyde over af historier om catwalks, tendenser og kendisser. Pleasure.dk er gået bag om mode-postyret og har set nærmere på nogle af dem, der bestrider topposterne i den danske modeverden.
De hedder Buchard, Grenaa, Kruse og Freddie til efternavn.
Når den danske modeverden viser de nyeste snit, trends og farver frem under Copenhagen Fashion Week, er der sædvanligvis fyldt godt op omkring podierne af branchens folk, journalister og indkøbere. Nogle af de fremmødte har endda stor indflydelse på dansk mode og er i høj grad med til at definere, hvad der sker i branchen, og hvad man møder i medierne.
Pleasure.dk præsenterer dig her for nogle af modens koryfæer og fortæller, hvad en designer, en chefredaktør for et modemagasin og en modeforsker har at sige om modebosserne og deres påvirkning på branchen.
Mere kritik, tak
Egentlig startede han som så mange andre et helt andet sted i branchen, end hvor han er endt. Fra at være frisør og makeup-artist er Uffe Buchard gået til at være en af modebranchens absolut mest kendte kendisser og muligvis den modeboss, hvis mening der oftest er bud efter i medierne.
Uffe Buchard (tv) og Kim Grenaa er et tungt makkerpar i den danske modebranche
Gennem sit arbejde som kreativ direktør i mode- og reklamebureauet Style Counsel har han sammen med vennen Kim Grenaa, der også er kreativ direktør i firmaet, stor indflydelse på, hvad der sker på den danske modescene.
Det er svært at vurdere, i hvilket omfang de udøver den magt, de besidder
Pleasure.dk spurgte Marie Riegels Melchior, ph.d.-studerende ved Danmarks Designskole og Kunstindustrimuseet i dansk modeindustris historie, design og identitet, hvor stor indflydelse og magt de to modeherrer har i branchen:
”Buchard og Grenaa har gennem deres bureau Style Counsel og de modeshows og kampagner, de laver for danske modevirksomheder, en magt i forhold til at bestemme billedet på dansk mode. De har stor indflydelse gennem deres arbejde med styling. De har mulighed for at gøre tingene mere ens. Eller at skabe mere forskellighed. Men det er svært at vurdere, i hvilket omfang de udøver den magt, de besidder,” siger hun.
Jeg savner, at man tør være mere kritisk og åbenmundet og sige sin ærlige mening
Chefredaktør for modemagasinet Eurowoman, Camilla Frank, mener også, at Uffe Buchards mening tæller i forhold til forbrugerne, hun siger: ”Uffe Buchard er et omvandrende leksikon – folk hører på ham.”
Udover at være kreative direktører og fortalere for bedre vilkår i modebranchen er Grenaa og Buchard også udgivere af modemagasinet DANSK og er på den måde med til at sætte deres præg på modebilledet. Camilla Frank fremhæver magasinet for at turde noget, andre ikke gør:
”Det har betydning, hvis et mærke får positiv omtale, men det er også sjældent, at et mærke får negativ omtale. Det eneste medie, der giver negativ omtale herhjemme, er Dansk Daily, og det synes jeg er ærgerligt. I England ser man mere kritisk omtale. Jeg savner, at man tør være mere kritisk og åbenmundet og sige sin ærlige mening,” siger hun.
Fra kaospilot til modekaptajn
Blandt toppen af de danske modebosser finder man blandt andet Eva Kruse, der er uddannet Kaospilot og som efter at have lavet mode-tv og været chefredaktør for Eurowoman, i dag er direktør for organisationen Danish Fashion Institute.
Dansk modes position ville ikke være den samme uden Eva
Designer Mads Nørgaard fremhæver Eva Kruses arbejde i modeverdenen med ordene: ”Dansk modes position ville ikke være den samme uden Evas indsats” og tilføjer, at Danish Fashion Institute har stor indflydelse for tiden.
Eva Kruse går forrest i den københavnske modeuge
Instituttets arbejdsområder er blandt andet at forsøge at gøre opmærksom på og skabe respekt omkring dansk mode fra mediernes og politikernes side. Den indflydelse, Eva Kruse og Danish Fashion Institute har i branchen, er på samme tid også afhængig af dem, de har i ryggen. Marie Riegels Melchior forklarer det således:
”…med store dele af organisationens finansiering fra henholdsvis Københavns Kommune og Økonomi- og Erhvervsministeriet er hendes (Eva Kruses, red.) magt også sårbar alt efter, hvordan de politiske vinde blæser.”
Kerne-modejournalisten
I den anden ende af spektret af modebosser finder vi Børsens moderedaktør Lotte Freddie, der som tidligere model kender branchen indefra. Hun er den, alle spørger om en vurdering, når en modekonge dør, eller noget nyt er i gære.
Dagbladet Børsens modeskribent Lotte Freddie (midten) zoomer ind på sin næste mode-vinkel
”Lotte er den eneste kontinuerligt skrivende modejournalist. Hun skriver fast om mode, og det giver hende en særegen position,” siger Mads Nørgaard i sit ’skudsmål’ af hende og tilføjer som et plus, at Freddie både skriver om de største og de mindste mærker i modelandskabet.
Freddie både skriver om de største og de mindste mærker i modelandskabet
Marie Riegels Melchior kalder Freddie for en ”kerne-modejournalist i dansk presse” og siger om modejournalister, at de ved at udvælge, hvad der skal skrives om, kan påvirke et mærkes succes:
”Den redaktionelle proces, det vil sige valgene og fravalgene af modetøj, som omtales, har i reglen betydning for salget,” siger hun og fortsætter
”- har man ikke mediernes interesse og bevågenhed, kan det være svært for den lille nystartede modevirksomhed at slå igennem.”
Værdifulde modebosser
Camilla Frank, Marie Riegels Melchior og Mads Nørgaard, som Pleasure.dk har spurgt om modebosserne, er ikke i tvivl om, at de danske modebosser gør et stort stykke arbejde, og de er enige i, at det er på hjemmefronten, resultaterne hovedsageligt kan ses.
Danske mærker på vej til udlandet vil trække følehornene til sig. Der vil komme mere fokus på indland
”Modeindustriens formidlere – stylister og modejournalister – har en væsentlig rolle for industrien. De danske modeformidlere har dog hovedsageligt en intern rolle i Danmark. Det er mere begrænset, hvad de påvirker i international sammenhæng, eksempelvis for de danske modevirksomheders salg på deres respektive eksportmarkeder,” vurderer Marie Riegels Melchior.
Camilla Frank medgiver:
”Det spiller en kæmpestor rolle, at nogle eksponerer dansker mærker, og i fremtiden bliver der endnu mere brug for det,” siger hun. Også i henhold til de udfordringer, den danske modebranche står overfor for tiden, mener Frank, at det er det danske marked, der bliver satset på:
”Danske mærker på vej til udlandet vil trække følehornene til sig. Der vil komme mere fokus på indland,” siger hun. .
De hedder Buchard, Grenaa, Kruse og Freddie til efternavn.
Når den danske modeverden viser de nyeste snit, trends og farver frem under Copenhagen Fashion Week, er der sædvanligvis fyldt godt op omkring podierne af branchens folk, journalister og indkøbere. Nogle af de fremmødte har endda stor indflydelse på dansk mode og er i høj grad med til at definere, hvad der sker i branchen, og hvad man møder i medierne.
Pleasure.dk præsenterer dig her for nogle af modens koryfæer og fortæller, hvad en designer, en chefredaktør for et modemagasin og en modeforsker har at sige om modebosserne og deres påvirkning på branchen.
Mere kritik, tak
Egentlig startede han som så mange andre et helt andet sted i branchen, end hvor han er endt. Fra at være frisør og makeup-artist er Uffe Buchard gået til at være en af modebranchens absolut mest kendte kendisser og muligvis den modeboss, hvis mening der oftest er bud efter i medierne.
Uffe Buchard (tv) og Kim Grenaa er et tungt makkerpar i den danske modebranche
Gennem sit arbejde som kreativ direktør i mode- og reklamebureauet Style Counsel har han sammen med vennen Kim Grenaa, der også er kreativ direktør i firmaet, stor indflydelse på, hvad der sker på den danske modescene.
Det er svært at vurdere, i hvilket omfang de udøver den magt, de besidder
Pleasure.dk spurgte Marie Riegels Melchior, ph.d.-studerende ved Danmarks Designskole og Kunstindustrimuseet i dansk modeindustris historie, design og identitet, hvor stor indflydelse og magt de to modeherrer har i branchen:
”Buchard og Grenaa har gennem deres bureau Style Counsel og de modeshows og kampagner, de laver for danske modevirksomheder, en magt i forhold til at bestemme billedet på dansk mode. De har stor indflydelse gennem deres arbejde med styling. De har mulighed for at gøre tingene mere ens. Eller at skabe mere forskellighed. Men det er svært at vurdere, i hvilket omfang de udøver den magt, de besidder,” siger hun.
Jeg savner, at man tør være mere kritisk og åbenmundet og sige sin ærlige mening
Chefredaktør for modemagasinet Eurowoman, Camilla Frank, mener også, at Uffe Buchards mening tæller i forhold til forbrugerne, hun siger: ”Uffe Buchard er et omvandrende leksikon – folk hører på ham.”
Udover at være kreative direktører og fortalere for bedre vilkår i modebranchen er Grenaa og Buchard også udgivere af modemagasinet DANSK og er på den måde med til at sætte deres præg på modebilledet. Camilla Frank fremhæver magasinet for at turde noget, andre ikke gør:
”Det har betydning, hvis et mærke får positiv omtale, men det er også sjældent, at et mærke får negativ omtale. Det eneste medie, der giver negativ omtale herhjemme, er Dansk Daily, og det synes jeg er ærgerligt. I England ser man mere kritisk omtale. Jeg savner, at man tør være mere kritisk og åbenmundet og sige sin ærlige mening,” siger hun.
Fra kaospilot til modekaptajn
Blandt toppen af de danske modebosser finder man blandt andet Eva Kruse, der er uddannet Kaospilot og som efter at have lavet mode-tv og været chefredaktør for Eurowoman, i dag er direktør for organisationen Danish Fashion Institute.
Dansk modes position ville ikke være den samme uden Eva
Designer Mads Nørgaard fremhæver Eva Kruses arbejde i modeverdenen med ordene: ”Dansk modes position ville ikke være den samme uden Evas indsats” og tilføjer, at Danish Fashion Institute har stor indflydelse for tiden.
Eva Kruse går forrest i den københavnske modeuge
Instituttets arbejdsområder er blandt andet at forsøge at gøre opmærksom på og skabe respekt omkring dansk mode fra mediernes og politikernes side. Den indflydelse, Eva Kruse og Danish Fashion Institute har i branchen, er på samme tid også afhængig af dem, de har i ryggen. Marie Riegels Melchior forklarer det således:
”…med store dele af organisationens finansiering fra henholdsvis Københavns Kommune og Økonomi- og Erhvervsministeriet er hendes (Eva Kruses, red.) magt også sårbar alt efter, hvordan de politiske vinde blæser.”
Kerne-modejournalisten
I den anden ende af spektret af modebosser finder vi Børsens moderedaktør Lotte Freddie, der som tidligere model kender branchen indefra. Hun er den, alle spørger om en vurdering, når en modekonge dør, eller noget nyt er i gære.
Dagbladet Børsens modeskribent Lotte Freddie (midten) zoomer ind på sin næste mode-vinkel
”Lotte er den eneste kontinuerligt skrivende modejournalist. Hun skriver fast om mode, og det giver hende en særegen position,” siger Mads Nørgaard i sit ’skudsmål’ af hende og tilføjer som et plus, at Freddie både skriver om de største og de mindste mærker i modelandskabet.
Freddie både skriver om de største og de mindste mærker i modelandskabet
Marie Riegels Melchior kalder Freddie for en ”kerne-modejournalist i dansk presse” og siger om modejournalister, at de ved at udvælge, hvad der skal skrives om, kan påvirke et mærkes succes:
”Den redaktionelle proces, det vil sige valgene og fravalgene af modetøj, som omtales, har i reglen betydning for salget,” siger hun og fortsætter
”- har man ikke mediernes interesse og bevågenhed, kan det være svært for den lille nystartede modevirksomhed at slå igennem.”
Værdifulde modebosser
Camilla Frank, Marie Riegels Melchior og Mads Nørgaard, som Pleasure.dk har spurgt om modebosserne, er ikke i tvivl om, at de danske modebosser gør et stort stykke arbejde, og de er enige i, at det er på hjemmefronten, resultaterne hovedsageligt kan ses.
Danske mærker på vej til udlandet vil trække følehornene til sig. Der vil komme mere fokus på indland
”Modeindustriens formidlere – stylister og modejournalister – har en væsentlig rolle for industrien. De danske modeformidlere har dog hovedsageligt en intern rolle i Danmark. Det er mere begrænset, hvad de påvirker i international sammenhæng, eksempelvis for de danske modevirksomheders salg på deres respektive eksportmarkeder,” vurderer Marie Riegels Melchior.
Camilla Frank medgiver:
”Det spiller en kæmpestor rolle, at nogle eksponerer dansker mærker, og i fremtiden bliver der endnu mere brug for det,” siger hun. Også i henhold til de udfordringer, den danske modebranche står overfor for tiden, mener Frank, at det er det danske marked, der bliver satset på:
”Danske mærker på vej til udlandet vil trække følehornene til sig. Der vil komme mere fokus på indland,” siger hun. .
