ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Airbus udfordrer Dreamlineren med unikt fly

Så skete det. I dag kunne Airbus og flyselskabet Qatar Airways endelig præsentere den nye, revolutionerende flytype A350, der bl.a. skal tage kampen op mod Boeings Dreamliner.

Det mellemøstlige flyselskab bliver ikke alene verdens første, men også den største operatør af den nye A350-model. Ikke færre end 80 eksemplarer af A350’eren har Qatar Airways afgivet ordre på.

Til sammenligning har Skandinaviske SAS bestilt otte eksemplarer, mens Finnair, der bliver det første, europæiske flyselskab med A350’eren i flåden, har afgivet ordre på 19 eksemplarer. Den første model forventes at lande i Helsinki senere på året.

Udviklingen af A350 har været mere end ti år undervejs, og fra Airbus’ europæiske hovedkvarter oplyser man, at det specielt er anvendelsen af lette kompositmaterialer, der gør flyet unikt.

10_22866_picture_2448_3.jpg
A350-flyet har været under udvikling i ti år. Der er blevet gennemført mere end 500 testflyvninger, så flyet har samlet set været i luften i over 2000 timer. Her ses A350’eren i Toulouse kort før endnu en testflyvning nær Airbus’ europæiske hovedkvarter. (PR-foto)

Ved at bruge kompositmaterialer opnår man bl.a. en vægtreducering, der betyder, at A350 har op til 25 procent mindre brændstofforbrug og desuden 20 pct. mindre CO2-udledning.

A350 er derfor mere brændstofeffektivt end andre sammenlignelige fly, og det er noget, der tæller i flybranchen.

3_22859_picture_9906_3.jpg
Economyclass om bord på Qatar Airways’ nye Airbus A350 XWB (Ekstra Wide Body). Trods kabinens bredde har man fra flyselskabets side valgt at indrette den med blot 3x3x3 sæder på tværs, for netop at give passageren fornemmelsen af rummelighed og komfort..


Hos Qatar Airways har man store forventninger til den nye flytype, som efter planen skal indsættes på ruten mellem Doha og Frankfurt fra den 15. januar.

For passagerne betyder det bl.a., at de kan se frem til en kabineindretning, der føles mere rummelig end på andre, sammenlignelige fly af ældre dato.

8_22864_picture_6554_3.jpg
Det er nok flyets frække front, de fleste vil bemærke, når A350’eren ruller ind foran terminaler rundt omkring i verden. Første mulighed for at opleve den nye flytype på tæt hold er på ruten mellem Doha og Frankfurt.

Airbus A350 XWB (”extra wide body”) har - som navnet antyder - en forholdsvis bred kabine. Alligevel har man fra Qatar Airways’ side valgt ikke at proppe så mange sæder ind som muligt.

I stedet opererer man med konfigurationen 3x3x3 i Economy class og 1x2x1 i Business Class, hvor alle sæder er fully-flat, som man f.eks. kender det fra selskabets egen Dreamliner, der dagligt flyver mellem København og Dohas nye Hamad International Airport.

6_22862_picture_5045_3.jpg
Topchefen for Qatar Airways, Akbar Al Baker (i midten), er kendt for at være en kontroversiel herre, der gerne forhandler med flyleverandørerne helt op til sidste sekund. I december måned valgte han uvist af hvilken årsag at aflyse overdragelsesceremonien af det nye A350-fly med meget kort varsel. Kort før jul lykkedes det dog parterne at blive enige, så Airbus-topchefen Fabrice Bregier (nr. 3 fra venstre) kunne udlevere ”nøglerne” til A350’eren til Akbar Al-Baker ved en storstilet pressekonference.

Til forskel fra Dreamlineren er der dog i A350’eren lidt flere siddepladser. Qatar Airways har indrettet deres første A350 med 36 businessclass-sæder og 247 Economy-sæder.

SEBILLEDSERIEog præsentationsvideoen herunder.




Andre læser dette lige nu