Hae Min Lee var kun 18 år, da hun blev fundet myrdet en vinterdag i 1999 i Baltimore, USA. Hendes ekskæreste manglede et alibi, og han blev dømt for mordet. Han har siddet i fængsel i 16 år.
Men i 2014 skete der noget. Et hold journalister og producere begyndte at grave sig ned i den gamle sag. Interviewe vidner, se på gamle sagsakter, tjekke alle spor.
"Både "Serial" og "The Jinx" dyrker en form for undersøgende journalistik blandet med detektivarbejde for åben mikrofon eller kamera"
Resultatet blev "Serial", en dokumentar-podcast i 12 afsnit, som indtil videre er blevet downloadet 68 millioner gange. Den grundige journalistiske gennemgang af en sag, hvor systemet måske har fejlet, vækkede hjemmedetektiverne i en sådan grad, at radioformatet fik en uhørt og uforudset popularitet verden over.
Den bliver kaldt et kulturelt fænomen, en gamechanger, fordi den bruger gamle virkemidler på en ny måde.
Den beskæftiger sig med det stof, som mennesket altid har higet efter at komme tættere på: døden, gyset, ondskaben, kærligheden, retfærdigheden. Emner, der traditionelt bliver betragtet som tabloidavisernes basisføde.
Virkelige mordsager er blevet underholdning - men underholdning med samvittighed, for folkene der laver dem, vil gerne være med til at opklare sagerne som her fra “Paradise Lost”.
Men da "Serial" sluttede, bestod interessen for kriminalsagen. Diskussionerne om, hvem der gjorde det og teorierne om hvordan det var sket, fortsatte på de sociale medier. Og til sidst fik ekskæresten mulighed for en appelsag, fordi hans advokat måske ikke havde varetaget hans interesser godt nok.
True crime-genren var pludselig rettet mod masserne i en stueren og gennemresearchet form. Og "Serial" er langt fra den eneste dokumentar, der har fået et stort publikum og afgørende betydning for en mordsags udfald.
I år kom dokumentaren "The Jinx", hvor den mistænkte er på fri fod. Sagen handler om mangemillionæren Robert Durst fra en amerikansk ejendomsmatadorfamilie, der har været helt tæt på tre mord begået over tre årtier.
Først hans hustru, der forsvandt i 1982, dernæst forfatteren Susan Berman i 2000 og siden hans nabo Morris Black i 2001. Men politiet havde aldrig fået stykket beviser nok sammen til at kunne sigte ham - lige indtil filmmanden Andrew Jarecki begyndte at undersøge sagen. Hans jagt udkom på HBO i seks afsnit, blev en massiv seersucces – og fik store konsekvenser for Robert Durst.
Dokumentaren “The Jinx” handler om mangemillionæren Robert Durst, der var mistænkt for tre mord, bl.a. sin kones
På Netflix og HBO vrimler det nu med true crime-dokumentarer, både nye og gamle, og de handler ikke kun om spektakulære mord og ubehagelige sager, der bliver rullet ud med blå blink og sirener som lydtapet. Her er ikke kun en fascination af ondskab og mord, men et stort fokus på psykologien, dramaet og de menneskelige relationer. Og kampen for retfærdighed.
"Vi er nok mest orienterede mod offeret. Vi er klar over, at systemet ikke er perfekt, og om det så handler om, at systemet er ved at tiltale en person for en forbrydelse, han ikke har begået, eller at en person ikke er blevet tiltalt for en forbrydelse, han har begået, som Robert Dunst, så er der ofre i historierne. De er vores følelsesmæssige forbindelse til historien, for vi møder familien til den pige, der er forsvundet, og ser, at de er helt ødelagte af det, der er sket. Vi føler, at vi gør noget andet end bare at fortælle en historie. Vi føler, at vi finder en sandhed, der måske kan få en betydning for dem med tiden," har filminstruktør Andrew Jarecki fra "The Jinx" sagt til variety.com.
Det store detektiv arbejde
Både "Serial" og "The Jinx" dyrker en form for undersøgende journalistik blandet med detektivarbejde for åben mikrofon eller kamera, og undervejs præsenterer de resultaterne og tankerne og tvivlen.
Her interviewer værterne vidnerne og de mistænkte og rykker gradvist længere og længere ind i historierne, ét bevis ad gangen, så også deres publikum langsomt kan se historien blive optrævlet – og endda selv gætte med. Det ligner en retssag i medieland, hvor filminstruktøren eller radioværten tilrettelægger sagens opklaring og har mulighed for at bestemme, hvad der skal præsenteres hvornår, og hvem der skal på banen hvornår.
Robert Dursts historie blev først en spillefilm “All Good Things”, hvor Ryan Gosling og Kirsten Dunst spiller parret, derefter lavede den samme instruktør en dokumentar.
På årets danske dokumentarfilmfestival, CPH DOX, fortalte værten fra podcasten "Criminal", der bliver kaldt "Serials" afløser, at hendes hold bliver opfordret til at dykke ned i et hav af historier, og at det kræver stor omtanke at udvælge, hvad de skal dykke ned i, og hvad de skal lade ligge.
"Vi siger nej til mange historier, som vi ikke har mulighed for at faktatjekke," forklarede podcastværten og radiojournalisten Phoebe Judge, der udkommer med et nyt program om et nyt emne hver 14. dag.
"Der skal kun én fejl til at ødelægge ens troværdighed. For os er de nemme historier dem, hvor vi ikke skal sidde med en eller anden retsreferent fra en lille bitte by i røret i timevis for at finde den nødvendige dokumentation."
Men selv i dokumenterbare historier er der stadig tonsvis af faldgrupper i true crime-genren. Den etiske side er især blevet diskuteret op til sidste afsnit af "The Jinx", for dagen før det skulle sendes, slog politiet til og anholdt den mistænkte – hvilket rent pr-mæssigt må siges at være lidt af et scoop for HBO. I sådan et omfang, at det ikke kunne være et tilfælde. Hvilket fik folk til at spekulere i, om filmmagerne havde delt de beviser, de havde fundet undervejs, med myndighederne? Og om de havde gjort det rettidigt?
Journalister genåber ægte mordsager i jagten på den gode historie.
Det viste sig, at afgørende oplysninger faktisk var kommet frem under et interview to år før udsendel sen blev sendt. Kunne man have risikeret endnu flere mord, mens instruktørerne holdt oplysninger tilbage? I princippet ja.
"Jeg er meget glad for at komme i tvivl. Jeg kan bedre lide det grå end det sort/hvide"
Men har journalisterne overhovedet pligt til at dele deres opdagelser med politiet?
"Det er åbenlyst, at vi ikke er politiets efterforskere, og det er vigtigt, at vi holder fast i vores positioner som journalister og filmskabere," sagde instruktøren Jarecki efterfølgende i en udtalelse, og så nægtede han ellers at sige mere om de nærmere omstændigheder.
Tre teenager blev dømt for mordet på tre børn, men de var uskyldige. Følg sagen i dokumentaren “Paradise Lost”.
I en anden dokumentar, "Paradise Lost", undersøger dokumentarinstruktørerne Joe Berlinger og Bruce Sinofsky en sag mod tre teenagere, der blev dømt for mord i West Memphis i Arkansas, USA, men sat på fri fod mange år senere. Undervejs i deres optrævling af sagen fik de en kniv med blodspor i deres varetægt, og efter grundige overvejelser – også med cheferne på HBO og deres jurister – valgte de at overdrage den til politiet.
En lille chance for uskylden
I dokumentargenren følger instruktørerne ofte deres kilder i årevis. Men kan man forblive objektiv, når man følger en person intenst i årevis?
Steffi Kammerer, der har instrueret dokumentarfilmen "Min ven Rockefeller" om en mand, der bedrager alle omkring ham, digter en ny identitet og bliver mistænkt for et mord, fortæller på CPH:DOX at hun omfavner tvivlen, når hun beskæftiger sig med de indviklede sager.
"Jeg er meget glad for at komme i tvivl. Jeg kan bedre lide det grå end det sort/hvide. I forbindelse med denne her dokumentar tænkte jeg til det sidste: Der er en lille chance for, at han ikke er skyldig. Selv om mine redaktører måske hellere ville have haft en mere moralsk og sort/hvid-historie," siger hun.
“Min ven Rockefeller” følger en bedrager, der digter en ny identitet.
Samme grundholdning har holdet bag "Criminal".
"Vi byder tvivlen velkommen. Især hvis vi kan få den ind i historien. Hvis jeg kan putte bare en lille smule tvivl i hovedet på lytteren, når det handler om en sag, er det godt. Men der, hvor det kan blive et problem, er, når ting bliver skjult. Der skal være gennemsigtighed, når man beskæftiger sig med dette her. Og når der ikke er det, skal vi dræbe historierne," siger Phoebe Judge fra "Criminal".
