ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

5 nye mobiler fra verdenskongressen

Verdens største mobilmesse, World Mobile Congress, er veloverstået I Barcelona, og traditionen tro er der blevet annonceret et væld af nye smartphones, der tigger om at få en plads i din inderlomme.

De over 50.000 besøgende er i år blevet forkælet med nogle seriøst fede modeller, og Pleasure.dk var selvfølgelig til stede for at sortere skidt fra kanel. Tjek vores bud på forårets bedste mobiler.Gemmer der sig en lille gamer i maven på dig, så glæd dig til Sony Ericssons kommende Xperia Play
Sony Ericsson Xperia Arc
Det er måske den flotteste mobiltelefon i længere tid, og så kommer den endda fra svenskjapanske Sony Ericsson. Xperia Arc er udstyret med en 4,2-tommer skærm, som firmaet selv kalder ”Reality Display,” og den er i stand til at producere flotte naturlige farver og ægte sorte nuancer.

Læs også:Nye tabletter mod iPad-sygen


Sony Ericsson Xperia Arc

Som mobilens navn antyder, så har den en lettere kurvet form, og er blot 8,7 millimeter tynd på midten. Når du ser den første gang og holder den i hænderne, så er det svært ikke at sige ”wauv!”

Inden i sidder en hurtig 1-gigahertz SnapDragon-processor, og du får den nyeste version 2.3 af det Google-designede Android-operativsystem. Du får også et 8-megapixel kamera, der er i stand til at optage video med 720p HD-opløsning. Xperia Arc forventes ude i butikkerne medio marts til en pris på cirka 4.300 kroner uden abonnement.

Samsung Galaxy S II

Den har ikke helt samme gode udseende som Xperia Arc, men Samsungs nye Galaxy S II vil nok alligevel ende i lommerne på en masse gadget-freaks. Den er utrolig tynd med en tykkelse på blot 8,49 millimeter, og det er på trods af en stor 4,3-tommer skærm og potent dualcore-processor. Sidstnævnte giver mobilen masser af muller til at håndtere mange samtidige apps, avancerede websider og tungt Flash-indhold.


Samsung Galaxy S II

Samsung Galaxy S bruger også Android 2.3 og har et 8-megapixel kamera, men er også i stand til at optage video i fuld 1080p HD-opløsning. De trådløse forbindelser er i top med op til 21-megabit downloads via 3G-forbindelsen, understøttelse for Wi-Fi 802.11n og Bluetooth 3.0. Mobilen kommer i løbet af foråret til en hidtil ukendt pris.

LG Optimus 3D
 
Kan du ikke få nok af oplevelser i tre dimensioner, så skal du kaste dig over LGs helt nye Optimus 3D, der kommer med en berøringsfølsom skærm, der kan vise 3D helt uden brug af briller. Den 4,3-tommer store skærm ser helt normal ud, når du holder den vertikalt, men når du vender den på siden, så får du 3D-effekt i film og spil.


LG Optimus 3D

På bagsiden sidder ikke bare et, men hele to 5-megapixel kameraer, der er i stand til at skyde fotos og video i den tredje dimension. Du kan uploade dine mesterværker direkte til YouTube, hvor der netop er kreeret en sektion til 3D-video. LG Optimus 3D er 11,9 millimeter tyk, har dualcore-processor og kommer med Android 2.2.

Acer Iconica Smart

Acer er ikke ligefrem kendt for at lave verdens sprødeste mobiler, men firmaet er ved at komme efter det. Den helt nye Iconica Smart skiller sig ud med en gigantisk 4,8-tommer skærm i ultrabredformat med 1024 x 480-pixel opløsning. Det gør mobilen klart bedre til at overskue store websider og til at se film på farten.


Acer Iconica Smart

Hjertet er en 1-gigahertz processor, og du får den nyeste version 2.3 af Android-operativsystemet. På bagsiden sidder et 8-megapixel kamera med videooptagelse i 720p HD-opløsning, og du får endda en FM-radio. Iconica Smart fylder lidt i lommen med sine 13,6 millimeter tyk og en kampvægt på 185 gram. Vi regner med at se den til maj til en pt. ukendt pris.

Sony Ericsson Xperia Play

Gemmer der sig en lille gamer i maven på dig, så glæd dig til Sony Ericssons kommende Xperia Play, der er verdens første ”PlayStation-certificerede” mobiltelefon. Umiddelbart ligner den en normal smartphone, men glider du den 4-tommer store skærm op, så får du adgang til rigtige spilkontroller bestående af to D-pads, to berøringsfølsomme overflader samt et par hjørneknapper.

Læs også:Her er Sonys nye Playstation


Sony Ericsson Xperia Play

Det gør dig i stand til bedre at styre de 50 spil, der vil være tilgængelige når mobilen er klar i løbet af foråret. Du vil være i stand til at downloade spil fra Android Marked, men der vil også være en speciel sektion bestående af titler, der oprindelig udkom til Sonys første PlayStation-maskine.

Xperia Play kommer med Android 2.3 og lover op til 5,5 timers spil på en fuld opladning.

Læs også:
Mobil med indbygget concierge



.

Andre læser dette lige nu