For nogle år siden solgte Tina Kragh Vildgaard sit Rolex-ur for at få råd til at købe de helt rigtige tallerkener til sin nyåbnede restaurant Jordnær, der i dag har de sjældne to stjerner i Michelinguiden.
For 40 år siden lå hun og sov på et autoværksted. Det var ikke misrøgt, men hun var nyfødt, hendes mor læste til fysioterapeut, og det var ikke til at få nogen vuggestueplads i 1980’ernes Holstebro. Her havde hendes far netop åbnet et bilværksted, så han kom til at passe hende, ind imellem at han skruede på biler.