ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

100 år gammelt hotel i Miami er et tiltrængt åndehul i en hektisk by – og propfyldt med dansk design

The Standard Spa Miami er et af den slags hoteller, der skærmer for omverdenen og opsluger sine gæster hele, så kun solen og sulten indikerer om tid. Hotellet fortsætter en mere end hundrede år lang historie af helio- og hydroterapi i moderne art deco-omgivelser tilsat rigelige mængder dansk design, en nulbørnspolitik og et strejf af sex

Bienvenidos a Miami. The Standard Miamis pool er, ikke ulig vandhullet på Serengeti-sletten, dér, hvor de eksotiske dyr samles for at se og blive set. Fra morgendukkert hen over middagssolen til cocktail hour og et romantisk midnatsdyp i jacuzzien.
Bienvenidos a Miami. The Standard Miamis pool er, ikke ulig vandhullet på Serengeti-sletten, dér, hvor de eksotiske dyr samles for at se og blive set. Fra morgendukkert hen over middagssolen til cocktail hour og et romantisk midnatsdyp i jacuzzien. Foto: PR

Ved ankomst til Miami Beach springer de klassiske Miami-ikoner straks i øjnene. Her stråler de skarpe pangfarver og strandens kulørte livreddertårne om kap med de soldyrkende badenymfers miniskule bikinier. De hurtigt accelererende sportsvogne gasser op foran “Versace-villaen”, Casa Casuarina, inden de suser videre op ad Ocean Drive og Collins Avenue, forbi mange af beachens legendariske arkitekturmesterværker. Navnligt hotellerne, som The National og Delano, har siden 1940’erne været anerkendte art deco-juveler med en overdådig luksus og overflod af endeløse hvide marmorgulve, -søjler og letsvævende gardiner, der har styrket fortællingen om Miami Beach som Den Amerikanske Rivieras hotspot og frivole legeplads.


Andre læser dette lige nu