
Mørket har sænket sig over denne mandag eftermiddag.
Men på den lokale skole i byen Kėdainiai, et par timers kørsel nordvest for Litauens hovedstad Vilnius, er der stadig lys på anden sal.
Her sidder seks elever ved skoleborde i et helt almindeligt klasselokale. Og det, de er i gang med at lære, kan man ikke kalde almindeligt.
For her er matematik og læsebøger byttet ud med bærbare computere, fjernbetjeninger og droner.
Børnene på mandagsholdet er 11-12 år. De er elever hos organisationen Lineša, som står bag dronetimer for litauiske børn efter skoletid – i denne sæson for ca. 400 elever i alderen ti til 19 år.
Forældrene betaler 40 euro om måneden svarende til ca. 300 kr. for, at deres børn kan lære droneteknologi – både at bygge, programmere og styre droner.

Sammen med Børsens fotojournalist, Simon Fals, er jeg rejst til Litauen for at se nærmere på, hvordan der bliver arbejdet med oprustning og beredskab i de lande, der ligger tættest på Rusland.
Her er der stadig en stor del af befolkningen, som husker den tid, da Litauen frem til 1991 var del af Sovjetunionen. Og der er børn og unge, som er vokset op med historier om bedsteforældre og oldeforældre i tvangsarbejdslejre i Sibirien.
Da vi læser om de nye dronetimer i lokale medier, bliver vi enige om, at dem må vi besøge.
Forældrene har skrevet under på, at deres børn gerne må fotograferes – men ikke interviewes. Så i stedet taler vi via et videokald med Valdas Jankauskas, der er Linešas direktør, og som har base i Vilnius.


Han melder om massiv medieinteresse, siden den første droneundervisning gik i gang i efteråret 2025. Personligt har han nok talt med medier fra mindst 15 forskellige lande, anslår han.
Og selvom Lineša-chefen sagtens kan forstå, at det er nærliggende at koble dronetræningen med militært beredskab og truslen fra Rusland, så er det langtfra det eneste formål, siger han.
“Det er først og fremmest et undervisningsprojekt. Vi har i mange år talt om, at vi mangler ingeniører og andre kandidater inden for teknologi.”
Idéen opstod for et års tid siden, fortæller han begejstret.
“Vi har tidligere haft ansvar for at træne piloter, men det begyndte at virke lidt gammeldags. Nu underviser vi i den nyeste teknologi.”


Der er i første omgang åbnet droneundervisning i tre litauiske byer. Men der er planer om at udvide til mindst 15 byer inden for de næste tre-fire år.
Med tiden kan der komme undervisning i andre, relaterede discipliner som f.eks. robotteknologi. Og det er også muligt, at dronetræningen finder vej til det obligatoriske skoleskema, siger Valdas Jankauskas.
“Det arbejder vi på og planlægger. Men det ligger længere ude i fremtiden.”
Ud over forældrenes betaling er dronetimerne finansieret af Litauens undervisningsministerium og forsvarsministerium. Også lokale kommuner og private virksomheder bidrager.
“Vi har en lokal dronevirksomhed, som står for at træne vores instruktører. Det betyder, at vi kan holde et højt teknologisk niveau sammen med en virksomhed, der arbejder med droner hver dag,” siger Valdas Jankauskas.


Lineša-direktøren lægger ikke skjul på, at formålet også er militært – i hvert fald delvist militært.
“Forsvaret er en del af vores land. De får også brug for at rekruttere kandidater af høj kvalitet. De får brug for unge, der er motiverede, og som gerne vil studere teknologi, inklusive droneteknologi.”
Nogle vil nok mene, at man ikke bør undervise børn i krigsteknologi?
“Vi har fået nogle reaktioner af den type, men ikke mange. Det generelle billede er, at projektet er en succes. Vi har f.eks. gode erfaringer med at afholde konkurrencer og turneringer for børnene.”
Disse droneturneringer foregår så vidt muligt på offentlige steder, forklarer Valdas Jankauskas.
“Vi finder en egnet lokation, og så inviterer vi både forældrene og lokalsamfundet.”
Den første turnering fandt sted i Kėdainiai, og der mødte mange tilskuere op, beretter direktøren.
“Selvom vi har set nogle få kritiske reaktioner og påstande om, at vi skræmmer børnene, så har vi også hørt fra mange andre, at de bakker op og er glade for, at deres børn får denne mulighed.”
Han vender tilbage til pointen om, at droner ikke kun er våben.
“Mange stiller det samme spørgsmål: Forbereder I jer på krig? Mit svar er, at vi forbereder børnene på at få en god uddannelse, og vi forbereder borgerne på at bruge og udvikle teknologi.”
Den største udfordring lige nu er at finde kvalificerede instruktører, siger Valdas Jankauskas.
“Vi har ti dygtige undervisere, og vi er på jagt efter flere. Vi kan se, at en del af børnene lærer lynhurtigt. Vi har set eksempler på, at de efter få måneder er lige så dygtige som underviseren.”
Samme melding hører vi fra organisationen Riffelmænds Union (LRU), der arbejder tæt sammen med de litauiske myndigheder og fungerer som en frivillig nationalgarde i landet.
Også her er interessen for at træne beredskab så stor, at der mangler undervisere, bl.a. til droneteknologi, fortæller oberst Linas Idzelis, som står i spidsen for organisationen.
“Jeg har et stort problem, fordi jeg har brug for at hyre mange flere instruktører.”


Igennem årtier har vi i Vesten forsømt at udvikle vores forsvar og beredskab, siger han. Nu skal det hele helst ske omgående.
“Hvis jeg får en bevilling om fredagen, skal der helst være nye kapabiliteter klar om mandagen, hvis det står til politikerne. Men det er jo ikke altid så nemt. Pludselig vil alle gerne have træning og se hurtige resultater. Men det tager tid.”
Riffelmænds Union udbyder ca. 30 forskellige kurser, forklarer obersten, og bl.a. kurser i at styre forskellige typer droner. For børn og unge har riffelmændene en separat ungdomsafdeling.
Medlemstallet er mere end fordoblet, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022: Fra ca. 5000 til 11.000 voksne samt ca. 7000 i ungdomsafdelingen.
Linas Idzelis er ikke i tvivl om, at droner hører til de farligste og mest alvorlige trusler fremover.
“Vi kan se, at de vestlige sanktioner kun er delvist effektive. Desværre lykkes det stadig for Rusland at producere massevis af droner.”
I Europa og den vestlige alliance har vi ikke uanet kapacitet i vores luftforsvar. Langtfra, fastslår han.
“Det kan koste mange ressourcer meget hurtigt, hvis de f.eks. begynder at sende sværme med hundredvis af droner ind over de baltiske lande. Eller måske over de nordiske lande. Hvem ved?”
Som nabo til Rusland ved man, at alt kan ske, siger obersten.
“Når vi ser på historien, må vi sige, at vi har boet tæt på en vulkan, som går i udbrud fra tid til anden. Og når det sker, kaster den flammer og sten ind til sine naboer,” siger Linas Idzelis og tilføjer hurtigt:


“Vi har allerede lidt meget. Vi har kæmpet i skyttegrave, og vi er blevet sendt til tvangsarbejdslejre i Sibirien. Det tror jeg ikke, der er nogen, der har lyst til at opleve igen.”
Der har været stort fokus på den såkaldte Suwałki-korridor, som er et smalt stykke land med henholdsvis den russiske enklave Kaliningrad og Ruslands allierede Belarus på hver sin side.
Men luftkrigen kan blive en endnu større trussel, advarer oberst Idzelis.
“Vi taler meget om landkrig, men jeg tror, at luftkrigen bliver meget mere farlig. Droner i store sværme er langt farligere end to russiske brigader, der rykker ind,” siger han og fortsætter:
“Hvis vi ser på de snart fire år, som krigen i Ukraine har varet, så er der udviklet helt nye våben. Vi er nødt til at være klar til det hele.”
Kredit:
Foto/video: Simon Fals
Tekst: Louise With
Layout og Grafik: Janne Aagaard Andersen