Tv-kendis kæmper mod Putins propaganda: “Her brænder løgnen”
På sociale medier har han tusindvis af følgere.
Han har stået bag store tv-show, realityprogrammer, musik- og dokumentarserier, og han har sit eget produktionsselskab sammen med sin hustru.
Dominykas Kubilius ligner det, han er: en tv-kendis og producer med en lang, succesrig karriere bag sig.
Efter mere end 20 år i branchen arbejder han stadig med tv-produktion. Men siden Ruslands angreb på Ukraine har han også fået en ny mission: at kæmpe mod propaganda, påvirkningsforsøg og desinformation.
Sammen med Børsens fotojournalist Simon Fals møder jeg op på en central adresse i Litauens hovedstad, Vilnius, en grå formiddag i december.
Her har Dominykas Kubilius inviteret os ind for at se det studie, hvor han for nylig er begyndt at optage talkshowet “Ant Laužo”. På dansk kan det oversættes til “På bålet”.
Showet udkommer bl.a. på Youtube med undertitlen “Her brænder løgnen”. Og i de første måneder er det nået ud til titusinder af seere.
Vi er rejst til Litauen for at spørge, hvad vi i Danmark kan lære af beredskab og kriseplaner i de lande, der ligger tættest på Rusland.
Et beredskab, som denne tv-mand på sin helt egen måde er blevet en del af.
“Jeg har arbejdet med mange formater – fra konkurrencer til talentshow, reality og lørdagsunderholdning. Jeg har tilbragt det meste af mit liv bag kameraet,” fortæller han, da vi har sat os i to brune stole foran talkshowets logo, der skildrer en mikrofon i flammer.
I showet, der skal “brænde løgn”, går han til kamp mod prorussisk propaganda – men ikke med geværer, kanoner eller kampvogne.
Hans våben er satire, mikrofon og kamera. Og tropperne, der er indkaldt denne decemberdag, er unge komikere i hættetrøjer og sneakers. Dem kommer vi tilbage til.
Et tomt fly
Tilfældet ville, at Dominykas Kubilius befandt sig i Ukraine den dag i februar 2022, da Rusland angreb.
Han var i gang med optagelser til en dokumentarfilm. Og han rejste i selskab med et tv-hold samt en herre ved navn Jonas Ohman, der er grundlægger af hjælpeorganisationen Blue/Yellow, som var i løbende kontakt med det ukrainske forsvar.
“Da vi tog afsted, havde vi hele flyet for os selv. Der var ingen andre. Vi var selvfølgelig klar over, at situationen var anspændt, men de signaler, vi fik, var, at det var sikkert at rejse,” husker han.
Dagen før invasionen var de ude ved den østlige frontlinje og oplevede et angreb på nært hold.
“Der blev bombet til højre og venstre. Vi forsøgte selvfølgelig at hjælpe de civile, men resten af tiden filmede vi og optog det hele. Jeg havde ingen militær erfaring og var høj på adrenalin. Vi arbejdede næsten som robotter.”
Næste morgen vågnede han til en verdensomvæltende nyhed:
“Kl. 5.00 bankede det på min dør. Det var Jonas, der fortalte, at krigen var begyndt.”
Mens de russiske styrker rullede ind over grænsen, lykkedes det at skaffe to biler og køre hele tv-holdet mod vest, ud af det krigsramte land.
Brug for os alle
Da han var nået hjem, besluttede Kubilius at melde sig til militærtræning. Han indgik også en aftale med Litauens forsvar om at levere rådgivning og kommunikationsarbejde uden betaling.
“Jeg så den morgen i Ukraine, hvad der skete for alle dem, der ikke var forberedt,” siger han.
Der var grædende børn og voksne i panik.
“Mange tænker måske, at de ikke har lyst til at tale om krig eller gå og være bange. Sådan var der også ukrainere, der tænkte – og pludselig var alt forandret.”
Fra sine samtaler med både civile og soldater forstod han, at alle kan bidrage.
“Nu er jeg f.eks. producer og instruktør, jeg er ikke skytte. Men jeg ved, hvordan man arbejder med et stort publikum. Så jeg kæmper i informationskrigen med at kommunikere og mobilisere.”
Hvis det skulle ske en dag, at Rusland angriber Litauen, kommer alle til at kæmpe. Det er han overbevist om.
“I begyndelsen må vi alle gribe til våben. Men efter den første tid er det de professionelle soldater, der tager over. De skal have fokus på fronten, mens resten af samfundet skal kunne klare sig selv.”
Og derfor bliver der brug for os alle, gentager han:
“Kokkene kan lave mad, håndværkerne kan bygge beskyttelsesrum. Der bliver brug for alt, hvad vi kan og ved.”
Når han indimellem lader sig fotografere i uniform, er det et helt bevidst valg, understreger han:
“Det fungerer jo som en form for anbefaling eller reklame for hæren: at kendte mennesker også kan gå i uniform og camouflage – og at vi ikke er bange.”
Jeg indvender, at det i Danmark ikke er så almindeligt at se kendte mennesker, der taler om krig og propaganda – eller går i uniform.
“Jeg tror, det har at gøre med vores historie her i landet. Man finder ikke mange familier, som ikke har negative oplevelser med russere, f.eks. fordi deres bedsteforældre blev sendt til Sibirien.”
Til en nytårsspecial har Dominykas Kubilius inviteret tre komikere i studiet. Han mener, at humor og satire er et stærkt våben mod propaganda og desinformation.
Til en nytårsspecial har Dominykas Kubilius inviteret tre komikere i studiet. Han mener, at humor og satire er et stærkt våben mod propaganda og desinformation.
Showtime
Det er blevet tid til optagelse. En makeupartist dukker op i studiet, og kort efter kommer de tre unge komikere, som skal medvirke i en særlig nytårsspecial.
De griner og snakker, mens de på skift sidder i makeupartistens stol.
Idéen til talkshowet opstod, efter at Dominykas Kubilius havde lagt nogle videoer ud på Facebook og fået varme reaktioner. Et enkelt opslag blev set af op mod 200.000 mennesker, fortæller han.
“Det er et ret stort publikum i dette lille land. Da jeg så de tal, tænkte jeg: Hvorfor ikke fortsætte?”
Showet udkommer på Youtube og platformen Patreon, hvor det lige nu har ca. 2000 betalende abonnenter.
“Vi er kun lige begyndt. Men jeg synes, vi har fået god respons.”
Missionen er at imødegå propaganda – men på en let og underholdende måde, forklarer han.
“Jeg bruger ikke ord som propaganda eller desinformation. Jeg taler om løgn og løgnere. Det er jo det, de er, og det kan alle forstå.”
Det er sket, at han har modtaget trusler. Blandt andet har der været udlovet en dusør på 1000 euro for hans hoved.
“Der synes jeg jo, at jeg burde gøre det lidt bedre, så jeg kan blive mindst 10.000 euro værd,” siger han med et grin.
Men så bliver han igen alvorlig:
“Det er en rigtig dårlig ting ved Facebooks Messenger-tjeneste, at man skriver beskeder direkte til alle. Jeg åbner slet ikke spamsektionen længere, fordi jeg ved, at der ligger alt muligt skidt.”
Der har også været en tråd med en truende tone og fotos af hans datter.
“Men jeg har advokater, og vi melder den slags til politiet, så afsendernes konti bliver taget ned.”
Tænker du nogle gange, om det er umagen værd i forhold til den personlige risiko?
“Nej, det gør jeg ikke, for det er jo bare trolde. Det er folk, som kun er modige på internettet – men ikke i virkeligheden.”
Der er skepsis og krigsmodstand derude. Men ikke hos flertallet af litauerne, oplever han:
“Der vil altid være nogle, der mener, at vi overdriver, eller at det ikke er så vigtigt, eller at vi hellere skal tale om børnehaver. Men de siger det ikke så højt lige nu. For de fleste mener, at børnehaverne kan vente. Vi må gøre alt for, at vores børn ikke dør i krig, som det sker i Ukraine.
Et stærkt våben
Hans erfaring er, at de prorussiske kræfter har det rigtig svært med humor, fortæller han.
Så det er et af de redskaber, du henter fra dit arbejde med tv og underholdning?
“Ja, og det virker! Jeg kan se, at løgnerne og propagandisterne ikke ved, hvordan de skal reagere. Når folk griner, er det en skuffelse for dem. De ved ikke, hvordan de skal håndtere det.”
I talkshowet viser han forskellige klip fra tv og sociale medier.
“Jeg viser eksempler på de løgne, som bliver spredt, både af almindelige mennesker og politikere. Så har jeg også en gæst, som f.eks. kan være en af dem, der bliver løjet om.”
Humor har vist sig at være et fremragende våben, siger han.
“Jeg forsøger at udstille ironien. F.eks. er den første politiske leder for det uafhængige Litauen ofte blevet udsat for løgne. Han er et mål for desinformation, selvom han er over 90 år nu.”
Anklagerne går bl.a. på, at den aldrende politiker har været korrupt, fortæller Kubilius.
“De siger, at han har snydt, har store huse i Schweiz og Grækenland og har placeret sine venner på magtfulde poster. Han lyder jo som den rene godfather (mafiaboss, red.). Så det er et eksempel på noget af det, vi griner af.”
Troldefarme
Hvem spreder den slags budskaber?
“Det gør brugere på sociale medier – og især på Tiktok, fordi de ikke har ret meget opsyn og regulering. Facebook er heller ikke godt, men på Tiktok kan man sige alt.”
Det er tydeligt, at der er kræfter, som hjælper med at booste opslagene, mener han.
“Hvis man ser efter, kan man se, at det er falske konti. Men hvis min søn på 22 og hans venner ser det, tænker de måske: Wow, mange likes, det må vi lige ind at se. Det er sådan, det fungerer.”
Politiet i både Litauen og Letland har for nylig, sammen med Europol, afsløret to såkaldte “troldefarme” – eller “botfarme” – og beslaglagt tusinder af simkort og andet it-udstyr.
Disse to farme kan alene have stået bag hundredtusinder af falske konti på sociale medier.
Der kan være mange flere operationer af samme type, advarer han.
“De har afsløret to i de seneste uger. Men hvor mange flere findes der? Det kan vi ikke vide.”
Man kan udsende formaninger til borgerne om at være på vagt over for fake news og påvirkningsforsøg. Men det kan godt blive tørt og ikke særligt underholdende, oplever han.
“Det kan blive lidt kedeligt og belærende. Vi er nødt til at finde andre formater og andre metoder til at få budskaberne ud. Det kan f.eks. være med humor.”
Modstanderne er ifølge Kubilius ofte dygtige og effektive – især på de sociale medier.
“Dem, der står bag propaganda, er ofte rigtig dygtige til at arbejde med algoritmerne. De forsøger at opbygge falske konflikter, fordi de ved, det giver opmærksomhed og engagement.”
Der mangler ikke eksempler derude, fastslår han. Det kan f.eks. være konfliktstof om lgbtq+-emner, om oprustning og forsvar, om ulighed i det litauiske samfund eller om korrupte politikere.
Tæt på
Man skal kun køre ca. 35 km fra tv-studiet og hovedstaden Vilnius, før man når grænsen til Belarus mod sydøst. Og kun 200 km, før man når den russiske enklave Kaliningrad mod vest.
Vi er tæt på den yderste kant af både Baltikum og Nato. Putin og hans allierede er tæt på. Og hvis Ukraine-krigen en dag slutter, er tv-manden ikke i tvivl om, hvad der vil ske.
“Så bliver vi de næste. De tre baltiske stater bliver de næste. Så længe der er kampe i Ukraine, bruger russerne deres penge og kræfter der. Men hvis der kommer en fredsaftale, bliver det kun endnu mere farligt her i landet.”
Derfor har han også sin egen private kriseplan klar.
“Jeg vil blive og kæmpe. Men for familien har vi lagt en plan om, hvad vi skal gøre, især med vores yngste datter. Min søn på 22 år er i gang med en militæruddannelse, så han ved, hvad han skal. Men vores yngste kommer nok til at forlade landet.”
Datteren skal sammen med sin mor og sine bedsteforældre rejse til Østrig, hvor Kubilius har en søster, der er musiker, forklarer han.
“Jeg ved, at min hustru gerne vil vende tilbage til Litauen, når hun har hjulpet vores datter ud. Det er hendes valg.”
Geografisk er Litauen jo ikke et stort land som Ukraine, tilføjer han.
“Vi har ikke den mulighed, at vi kan drikke caffe latte i den ene del af landet, mens der er krig i den anden del. Her kommer det hele til at brænde.”
Kredit:
Foto/video: Simon Fals
Tekst: Louise With
Layout og Grafik: Aslak Kelkka
