På den netop overståede partikongres blev Kinas præsident Xi Jinping genvalgt til en tredje periode på fem år. Siden 2012 har Xi Jinping stået i spidsen for Kina, og gradvist har Xi Jinping centreret magten omkring sig selv under sloganet “fælles velstand”. Sloganet har medført, at markedsvenlige reformer er blevet kraftigt nedprioriteret på bekostning af det langsigtede vækstpotentiale og aktiemarkedet.
Men nu er 13-14 års afkast på det kinesiske aktiemarked forsvundet som dug for solen. Det kinesiske aktiemarked var fra ugens begyndelse blodrødt i kølvandet på partikongressen. Investorerne reagerede på, at Xi Jinping brugte partikongressen til at indsætte flere allierede i toppen af Kommunistpartiet og styrke sin egen magtposition. Kina vil de kommende år sandsynligvis bevæge sig i retning af mere centralisering, få markedsformer og ugunstige vilkår for de private virksomheder. Det vil hæmme investeringslysten og kan betyde, at vi skal spejde langt efter en fortsættelse af den imponerende økonomiske vækst i Kina. Men det er ikke kun den aktuelle økonomiske og politiske udvikling, der vil lægge låg på det langsigtede vækstpotentiale. Demografiske modvinde vil blæse ind over Kina i de kommende årtier. Kina står lige nu på tærsklen til en periode med en skrumpende befolkning, selv om etbarnspolitikken blev sløjfet i 2016. Høje omkostninger til børn og lange arbejdstider vejer formentlig tungere i familiernes beslutning om antallet af børn end myndighedernes ønske om flere børn. Den lempeligere fødselspolitik har da heller ikke øget fertilitetsraten.
Kina kan derfor meget vel kigge ind i flere år med en afmålt økonomisk vækst. Partikongressen gav heller ikke nye signaler om deres hårde coronapolitik, også kaldt nultolerancepolitikken. Derfor vil den indenlandske økonomi formentlig stadig være præget af lav forbrugertillid, usikkerhed og lokale nedlukninger. Det efterlader eksporten med et stort ansvar som vækstmotor. Det var en smal sag under pandemien, hvor den globale varehandel eksploderede. Men også her blæser der nye vinde. Vestens genåbninger har normaliseret de globale forbrugsmønstre, og over de kommende måneder vil den tårnhøje inflation lægge yderligere låg på den globale varehandel. Det efterlader tunge skyer over den kinesiske eksport.
De sløje vækstudsigter i Kina vil også ramme danske virksomheder. Danmarks vare- og tjenesteeksport til Kina beløber sig i dag til 85 mia. kr. Næsten en tredobling siden 2010. Eksporten til Kina er stort set på niveau med eksporten til Storbritannien og Norge. Kina har sammen med USA været det helt store eksporteventyr for danske virksomheder. De kommende år vil formentlig fortsat byde på fremgang i eksporten til Kina, men eksporteventyret bliver næppe så gyldent, som der ellers var udsigt til. En svag indenlandsk efterspørgsel i Kina vil lægge en dæmper på kinesernes indkøb i udlandet. Erhvervslivet vil blive tvunget til aktivt at tage stilling til den politiske udvikling i Kina og ikke kun tænke på Kina som et billigt produktionssted. De kommende fem år med Xi Jinping ved roret i Kina kan altså meget vel byde på fem magre år for både Kina og hele den globale økonomi.
