Tunge skyer trækker sammen over den globale økonomi. Stigende amerikanske renter er begyndt at ramme huspriser og nybyggeri, og der er tegn på, at beskæftigelsen er ved at toppe. I Europa er mangel på energi begyndt at ramme efterspørgslen, og med en inflation på 10 pct. er det også svært for forbrugerne at få budgettet til at række.
Det er ikke længere nogen overraskelse for de fleste investorer. Langt de fleste forventer recession og yderligere kursfald, der er bare ingen, der ved, hvor langt der er til bunden.
“Denne gang er der tegn på betydelige ubalancer. Inflationen er eksploderet på en måde, vi ikke har set i årtier. Det tvinger centralbankerne til at stramme i et tempo, der heller ikke er set i årtier
Vi er lige nu lidt over halvvejs i forhold til de ca. 40 pct., globale aktier falder i en ’gennemsnitlig’ recession. Det dækker imidlertid over store variationer. I milde recessioner er kursfaldet ikke meget større end det, vi allerede har set, men det kan gå meget værre. To gange på tyve år har vi således set kursfald på over 50 pct.
Forskellen på en mild og en alvorlig recession er til dels økonomisk. Nogle gange er der opbygget store økonomiske spændinger under et opsving, andre gange vender økonomien nedad, før det sker. Denne gang er der tegn på betydelige ubalancer. Inflationen er eksploderet på en måde, vi ikke har set i årtier. Det tvinger centralbankerne til at stramme i et tempo, der heller ikke er set i årtier.
Der er også et element af tilfældigheder. Pengepolitiske stramninger virker blandt andet ved at gøre det dyrere og sværere at få kredit. Hvis udgangspunktet er et meget højt gældsniveau, så kan det give finansielle kriser oveni de økonomiske. Lehmans krak i 2008 er et godt eksempel.
Også på dette punkt er der grund til at være forsigtig. Reaktionen på pandemien i 2020 var en uhørt indsprøjtning af ny likviditet kombineret med meget lave renter. Det har ført til øget gældsætning og mere spekulativ positionering. Når likviditeten så pludselig forsvinder, er forudsætningerne for ulykker på plads.
Det blev illustreret i Storbritannien. Planer om en uansvarlig finanspolitik blev straffet af markederne med en markant rentestigning. Det udløste i næste omgang problemer for britiske pensionskasser, der blev fanget i en negativ spiral, hvor højere renter tvang dem til at sælge, hvilket fik renterne til at stige endnu mere, hvilket tvang dem til at sælge endnu mere.
I sådan en situation er der kun en løsning. Bank of England var nødt til at redde pensionskasserne, også selv om det gik stik imod deres erklærede politik. Ifølge centralbanken selv skete det få timer før, vi kunne have stået i et nyt ’Lehman øjeblik’.
Denne gang undgik vi ulykken, men indtil inflationen er knækket, så er der risiko for flere af den slags situationer. Derfor er det også umuligt at sige, hvor meget aktierne skal ned. Hvis vi undgår finansielle ulykker og får en lun vinter, så er der måske ikke så langt til bunden, men det ved vi først bagefter. Men uanset hvor den er, så tror jeg, at vi når den bund inden for de næste seks måneder
