Da universitetsreformen blev vedtaget sidste år, nedsatte regeringen et kandidatudvalg, som skal forberede virkeliggørelsen af reformen. Udvalget præsenterede for nylig sin første delrapport.
Her tegnes et scenarie, som markant afviger fra de politiske ambitioner, der lå i reformen, og som kan blive omkostningstungt for dansk økonomi.
“Samfundsvidenskabelige kandidater er imidlertid blandt de grupper i samfundet, der skaber mest økonomisk værdi
Ved indgåelsen af aftalen var beslutningen, at 10 pct. af universitetsuddannelserne skulle forkortes, mens 20 pct. skulle omlægges til erhvervsrettede kandidatuddannelser, der kombinerer studie og arbejde.
Kandidatudvalget vurderer imidlertid, at 23 pct. og ikke 10 pct. af uddannelserne vil skulle forkortes.
Årsagen er, at det ikke er realistisk at omlægge mere end 7 pct. til erhvervskandidater. Det vil kræve, at de studerende arbejder op mod 61 timer om ugen i gennemsnit.
Hvis man skal tro Kandidatudvalget, kan en fjerdedel af universitetsuddannelserne med andre ord ende med at blive afkortet. Det kan blive en bekostelig affære.
Finansministeriet vurderer, at den allerede vedtagne dimensionering på 8 pct. af universiteternes optag vil give et permanent velstandstab på 13 mia. kr. årligt.
Det skyldes, at produktiviteten forringes, når uddannelsesniveauet sænkes.
Vi ved ikke, hvad det vil koste at afkorte en fjerdedel af kandidatuddannelserne.
Men det ligger i kortene, at hvis produktiviteten forringes, kan det give en yderligere tocifret milliardregning i form af tabt velstand.
For nogle uddannelsesgrupper lægges der op til at forkorte særligt mange uddannelser. 36 pct. af de samfundsvidenskabelige uddannelser kan ende med at blive forkortet ifølge Kandidatudvalgets delrapport.
De samfundsvidenskabelige kandidater er imidlertid blandt de grupper i samfundet, der skaber mest økonomisk værdi på virksomhederne.
Tænketanken Cepos opgør årligt lønninger for universitetsuddannelser, og her ligger uddannelser som økonomi, erhvervsøkonomi og jura konsekvent i toppen.
En forringelse af disse uddannelser kan derfor få store konsekvenser.
Kandidatudvalgets delrapport viser, at der her et år efter reformaftalen fortsat udestår et stort arbejde med at konkretisere universitetsreformen.
I første omgang er det vigtigt at analysere de langsigtede økonomiske konsekvenser af reformen.
Universitetsuddannelserne bidrager markant til produktiviteten i Danmark – et område, hvor vi ellers er udfordrede. Der bør være fokus på, at de også kan gøre det i fremtiden.
