Hvornår sætter centralbankerne renten ned igen, og hvor hurtigt kommer det til at gå? Det har været det helt store spørgsmål i de finansielle markeder siden efteråret. Efter lang tids nedtur, som på halvandet år drev renten på en dansk tiårig statsobligation fra tæt på 0 til over 3 pct., vendte udviklingen netop i efteråret, i takt med at der kom gradvis mere styr på inflationen i Europa.
Omkring nytår var vi helt nede tæt på 2 pct., da investorerne havde store forventninger til, hvor mange rentenedsættelser der kunne blive plads til i det nye år fra centralbankerne. Siden da er bøtten vendt igen, og de lange statsrenter er handlet en god bid højere igen.
I Europa peger inflationspilen egentlig stadig i den rigtige retning, og inflationen i euroområdet nærmer sig gradvist 2-procentsmålsætningen.
I Danmark har vi tilmed været i mål, under 2 pct., i et halvt års tid efterhånden. Når nu det tilsyneladende går den rigtige vej med inflationen, hvorfor sælger investorerne så ud af obligationsbeholdningerne med højere renter til følge? Det afspejler især, at arbejdsmarkedet ikke har været til at skyde igennem. I takt med at vi kommer stadig længere ind i afmatningen af økonomien, og de europæiske arbejdsmarkeder stort set ikke viser svaghedstegn, så ruller lønpresset ind over virksomhederne.
“Den Europæiske Centralbank håber uden tvivl, at virksomhedernes profitmarginer vil tage en stor del af tilpasningen, men det er svært at se, hvordan det skal undgå at puste til inflationen igen og gøre det sværere at komme helt i mål.Der var betydelig risiko for at blive skuffet, da vejen til vedvarigt lavere inflation viste sig at have flere bump på vejen end først ventet
Amerikansk økonomi og arbejdsmarked har også vist sig meget modstandsdygtige over for høje renter, og inflationen har tilmed vendt snuden opad igen på det seneste. Den slags smitter hen over Atlanten – især fordi investorerne i lang tid har købt ind på historien om mange rentenedsættelser i år. Der var med andre ord en betydelig risiko for at blive skuffet, da vejen til vedvarigt lavere inflation viste sig at have flere bump end først ventet.
Som vi ser det, var investorerne løbet for langt i forvejen, da de i slutningen af 2023 forventede helt op til syv rentenedsættelser i år, men de er kommet meget mere på linje med vores egne forventninger i Danske Bank på det seneste. Vi tror, der bliver plads til tre rentenedsættelser både i euroområdet og Danmark i 2024. På boligmarkedet betyder det, at flekslånerne kan se frem til lidt mindre udgifter.
Hvis vi får ret i, at der ikke bliver plads til mere, så betyder det imidlertid også, at der næppe er udsigt til lavere lange renter. Derfor er det også vores forventning, at 4-procentslånet vil fortsætte med at være det toneangivende 30-årige realkreditlån i år. Det vil med andre ord stadig være dyrt at købe og eje et hus, hvis man sammenligner med de ti år, der løb frem til rentestigningerne.
Indtil videre har køberne været villige til at betale de højere renter. Det forventer vi også, at de vil være i år, for forbrugerne kan generelt glæde sig over, at langt størstedelen af den tabte købekraft er genoprettet på rekordtid. Her er danskerne væsentlig bedre stillet end de fleste.
