Pandemien trækker stadig tråde til forbrugsmønstrene både herhjemme og globalt. Under nedlukningen blev forbrugsmulighederne markant indskrænket, og det gav et massivt boost til forbruget af alt det, der var tilbage på hylderne. Vareefterspørgslen nærmest eksploderede, og boliginteressen nåede nye højder.
Det blev der siden kompenseret for, da vi med genåbningen gik over i den modsatte grøft og købte rejser, restaurant- og biografbesøg som aldrig før. Da renterne steg, tog boligmarkedet et dyk, men det var peanuts i forhold til prisstigningerne op til da.
Genopretningen af boligmarkedet begyndte allerede i starten af i år, og ifølge Danmarks Statistiks prisindeks steg huspriserne på landsplan 1,5 pct. i andet kvartal – væsentlig mere end andre priskilder havde indikeret. Antallet af fremviste boliger er tilbage på nogenlunde normale niveauer, og der er pæn aktivitet i markedet igen.
“Selvom det altså er dyrere at blive boligejer, tilsiger det ikke nødvendigvis, at priserne skal falde yderligere
Køberne har indtil videre accepteret, at det er blevet markant dyrere at købe og eje en bolig oven på rentestigningerne, og det lader til, at forbrugernes præferencer har skubbet sig mere strukturelt over mod bolig. Prisfaldet sidste år har kun i ringe grad kompenseret for de højere rentebetalinger.
Derfor er boligbyrden (andelen af vores indkomst, som vi bruger på at købe og eje en bolig) også steget markant. På landsplan er boligbyrden nu på, hvad gennemsnittet har været de sidste ca. 40 år, efter en årrække hvor det har været historisk billigt at købe og eje en bolig. Selvom det altså er dyrere at blive boligejer, tilsiger det ikke nødvendigvis, at priserne skal falde yderligere, og det forventer jeg da heller ikke, hvis vi kigger på det samlede boligmarked.
En gradvis genopretning af forbrugernes købekraft i takt med de stigende lønninger vil understøtte markedet herfra. De høje renter vil omvendt fortsætte med at give noget modvind, for mange har formentlig endnu ikke helt affundet sig med, at meget lave renter hører fortiden til. De seneste ryk højere i de lange boligrenter føjer kun yderligere spot til skade. Det er især markederne i de dyre områder, som bliver ramt her, og derfor er risikoen for prisfald også større her.
Hvis vi kigger lokalt, så er det iøjnefaldende, at priserne ikke er faldet mere i især København. Her skal man have næsten 4 mio. mere op af lommen for at købe et hus end i resten af landet, og derfor er boligbyrden også vokset rigtig meget her.
Boligbyrden for en ny husejer i København er knap 30 pct. tungere nu, end den har været historisk set. For ejerlejligheder er det næsten 50 pct., og der er sket en meget stor stigning på få år. Det nye skattesystem spiller formentlig en rolle for lejlighederne, fordi der kan være en fordel i at nå at handle, inden det træder i kraft til nytår. Men det er kun en del af forklaringen, og det forklarer i hvert fald ikke, hvorfor husmarkedet også har været så modstandsdygtigt.
Hvis vi kan lære én ting af udviklingen de seneste år, så må det være, at man skal passe på med at undervurdere danskernes boligefterspørgsel.
