De finansielle markeder har haft fokus på politisk risiko i den første del af sommeren, men nu tror jeg, det skifter tilbage til de fundamentale vilkår, i hvert fald for en stund.
Det er ikke, fordi politik er blevet mindre interessant – tværtimod, efter det fejlslagne attentat på tidligere præsident Trump sidste weekend minder den amerikanske valgkamp endnu mere om en spændende, lidt urealistisk film, som det er svært at tage øjnene væk fra.
Men for de finansielle markeder er der stadig lang tid til valget og stor usikkerhed om, hvilken politik der vil blive ført bagefter. Så efter at have indregnet en større sandsynlighed for, at Trump vinder, tror jeg, at investorerne nu vil fokusere mere på, hvilken økonomi den næste præsident vil overtage.
Lige nu ser økonomien i USA fortsat robust ud. Beskæftigelsen stiger, og forbrugerne lægger stadig en bund under efterspørgslen. Det rækker formentlig til at levere endnu en omgang positive kvartalsregnskaber i de kommende uger.
Under overfladen er der imidlertid kommet nogle sprækker, som skaber tvivl om, hvor længe opsvinget kan holde. Ledigheden stiger, og tilliden til fremtiden har været vigende for både virksomheder og forbrugere i de seneste måneder. Det har øget frygten for, at en recession lurer i horisonten.
“Under overfladen er der imidlertid kommet nogle sprækker, som skaber tvivl om, hvor længe opsvinget kan holde
Samtidig forventer aktiemarkederne, at indtjeningen for alvor vil tage fart i de kommende to-tre kvartaler. Derfor er der brug for et løft til væksten, hvis aktierne skal fortsætte opad på den anden side af rapporteringssæsonen.
Heldigvis er der noget der tyder på, at vi får sådan et løft. Den amerikanske centralbank, Fed, havde ellers lagt op til, at der ville gå et godt stykke tid, før de kunne sænke renten, men efter en række lave inflationstal har Fed imidlertid ændret tonen og fokuserer nu mere på risikoen for lav vækst end for høj inflation.
Konsekvensen er, at markedsrenterne allerede nu er faldet markant til det laveste niveau siden starten af året.
Inden for aktiemarkedet har rentefaldet ført til et udbrudsforsøg fra de mindre og mere risikable aktier, der ellers havde ligget underdrejet hele året. På bare en uge er Russel 2000 indekset, der primært dækker små virksomheder, steget med mere end 10 pct., samtidig med at de indtil nu mere højtflyvende store teknologivirksomheder har taget et skridt tilbage.
Udsigten til lavere renter og i anden omgang måske stærkere vækst har tilsyneladende fået investorerne til at satse på en bredere fremgang i markedet.
Rækker de lavere renter også til at løfte væksten og afværge en recession? Det finder vi nok først ud af i løbet af efteråret, hvor den politiske usikkerhed formentlig også vender tilbage op til præsidentvalget.
Men i første omgang efterlader det en kombination af lavere renter og stadig rimelig vækst, og det burde være nok til at få kurserne til at fortsætte opad lige nu.
