Sommerferien står for døren, og det betyder for manges vedkommende rejser til eksotiske himmelstrøg – særligt i år, hvor danskerne ser ud til at være ramt af decideret rejsefeber. Og det er ikke det eneste sted, vi bruger penge.
Faktisk er vores forbrug generelt steget de seneste måneder, og optimismen er ved at vende tilbage blandt både forbrugere og virksomheder. Det er godt nyt, for det indikerer, at vi er på vej mod lysere tider, og forbrugernes købelyst kan faktisk i sig selv være med til at afgøre, hvordan dansk økonomi vil udvikle sig.
Spørger man de danske husholdninger, er der tydelig optimisme at spore om den økonomiske fremtid. Det viste de nyeste forbrugertillidstal i sidste uge. Forbrugerne forventer, at både deres egen og dansk økonomi står et bedre sted næste år end i dag.
“Alene vores positive forventning til fremtiden kan i sig selv betyde en mere positiv rejse for økonomien
Den aftagende pessimisme betyder, at den økonomiske aktivitet stiger. Husholdningernes gennemsnitlige forbrug er nu på et niveau, som mange økonomer – inklusive mig selv – ikke havde turdet håbe på for blot et halvt år siden. Inflationen har nemlig udhulet vores købekraft med ca. 5 pct., og det kan mærkes i et almindeligt budget.
I Nordea er vores forventning, at der vil gå to år, før købekraften er tilbage til 2021-niveauet, og derfor er det overraskende, at vores forbrug er steget så hurtigt de seneste måneder. Det kan hænge sammen med, at der i overenskomstforhandlingerne er lovet markante lønstigninger, som vi lidt på forkant begynder at bruge af. Men det er næppe hele forklaringen.
Det er især iøjnefaldende, at vores køb af rejser er steget så betydeligt. Rejser er nemlig skoleeksemplet på et luksusgode: De er praktisk talt unødvendige, og det er heldigvis de færreste, som booker en ferie til Kreta, hvis det kniber med at betale huslejen. Derfor er køb af rejser ikke kun et udtryk for en ophobet rejselyst efter coronatiden, men også en god temperaturmåling på husholdningernes økonomiske råderum.
Men hvor gode er vi forbrugere egentlig til at forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig – og er det vores handlinger, der påvirker udviklingen, eller udviklingen, der påvirker vores handlinger?
Sidste år viste en analyse fra Danmarks Statistik, at forbrugertilliden er en ganske god indikator for husholdningernes forbrug. Når vi er mere positivt stemte, afspejler det sig direkte i vores købelyst. Sammenhængen er især signifikant, når man sammenligner historiske data for forbrugertilliden med forbruget det efterfølgende kvartal – jo højere forbrugertillid, jo højere forbrug.
Derfor er forbrugernes optimisme ikke kun en naturlig konsekvens af den positive økonomiske udvikling, men også en god indikation på, hvad vi går i møde. Alene vores positive forventning til fremtiden kan således i sig selv betyde, at vi på den korte bane også kan bidrage til en mere positiv rejse for økonomien.
