Lønmodtagere på det private arbejdsmarked tjener nu 4,8 pct. mere end for et år siden ifølge de seneste tal fra DA, der kom i sidste uge, og som dækker fjerde kvartal 2023. I samme periode steg priserne kun med 0,5 pct., så det var en meget solid fremgang i reallønnen – den største siden 1987 i hvert fald.
Det ser dog langtfra ud til at have udløst en bølge af økonomisk lykkerus. Danmarks Statistiks målinger viser stadig lav forbrugertillid og faktisk også en klar overvægt af befolkningen, som vurderer, at både deres egen og Danmarks økonomi er dårligere nu end for et år siden, og det er i og for sig også forståeligt nok.
Selv om det går bedre med reallønnen for privatansatte, er den stadig 2,6 pct. lavere end i foråret 2021, før inflationen begyndte at stige.
“Lønvæksten ser ud til at blive endnu højere. Det betyder flere penge mellem hænderne, men spørgsmålet er så, om de vil blive omsat til forbrug
Normalt ville der i stedet have været en fremgang på et par procent over en så lang periode, så helt godt føles det ikke. Mange har selvfølgelig desuden klaret sig dårligere end gennemsnittet.
Offentligt ansatte og især modtagere af overførselsindkomster har indtil videre haft mindre stigninger i indkomsterne end de privatansatte, og der må stadig være rigtig mange, der har særdeles svært ved at få enderne til at mødes.
Det er ikke så mærkeligt, hvis de svarer negativt på meningsmålinger om økonomien, også selv om det måske ikke i bogstavelig forstand går dårligere end for præcis et år siden.
Det skeptiske syn på økonomien er ret konkret afspejlet i forbruget. I tredje kvartal (de nyeste tal) brugte vi 3,4 pct. mindre end vores disponible indkomst. Det lyder måske ikke så voldsomt, men det er faktisk ret usædvanligt, især når man også tænker på, at vi lagde virkelig mange penge til side i 2020-2021, da der både var nedlukning (så man ikke kunne bruge så meget) og feriepengeudbetaling på samme tid.
Lønvæksten ser ud til at blive endnu højere her i første del af 2024, og senere på året forventer vi også, at renterne vil blive sat ned igen. Det betyder flere penge mellem hænderne, men spørgsmålet er så, om de vil blive omsat til forbrug.
Det tror jeg, at der er en god chance for, at de vil. I takt med at flere og flere genvinder deres gamle købekraft, kunne man også godt forestille sig, at krisestemningen letter. I vores prognose har vi sådan set bare regnet med en forbrugsvækst i takt med indkomsten, men der er potentiale til, at det pludselig kan gå ganske hurtigt.
Sker det, vil det falde på et ret tørt sted for mange i detailhandlen. Perioden med underdrejet forbrug har især ramt forbruget af varer som f.eks. møbler og andre mere varige forbrugsgoder, som vi købte mange af under nedlukningen, men har købt meget få af siden.
De seneste måneder har der nok været en tendens i retning af, at samfundet også på det område er ved at normalisere sig oven på corona, og den tendens kan altså få et ekstra skub fra mindre pessimistiske danskere. Medmindre altså at der går nye ting galt, og det er der jo desværre også risiko for, sådan som verden ser ud.
